|
|
|
|
|
|
|
|
- Gårdlavets historie
Ind til slutningen af 80'erne havde hver ejendom karréen sin egen gård. De var adskilt af høje plankeværk og for de flestes vedkommende, blev gården alene brugt til skraldecontainere, cykler og tørresnore. Mange af gårdene havde lidt sol, men som regel kun en mindre del af dagen.
I midten af 80'erne begyndte ejendommene at tale sammen og for alvor drøfte etableringen af et fælles gårdanlæg. Man tog kontakt til Grønne Gårde under Københavns Kommune. Grønne Gårde modtager hvert år en sum penge fra Københavns Kommune til etablering af fælles gårdanlæg.
Man gik i gang med at etablere et projekt, men det skulle hurtigt vise sig ikke at være nemt. Ejendommene var naturligvis nok lige så forskellige, som mennesker er i alle andre sammenhænge. Så på samme måde som vi ikke har indrettet vores lejligheder ens, var der også uenighed om, hvordan gården skulle være.
Nogle lagde vægt på, at det skulle være haveagtigt, andre ønskede en praktisk gård med masser af cykelparkering og affaldsmuligheder, hvor andre igen lagde vægt på det æstetiske. Bølgerne gik højt og diskussionerne rasede.
Vores gård er meget lang men samtidig meget smal, så der ikke så meget plads, hvilket ikke gjorde det nemmere at lave en god indretning. Og det meste af gården får meget lidt lys, hvilket stiller bestemte krav til beplantningen.
Endelig havde de ejendomme, der havde brugt mange penge på deres gård, ikke samme interesse i den nye gård, som dem der havde en mørk og dårlig vedligeholdt gård.
Men efter flere forsøg lykkedes det, og vores nuværende gård begyndte at tage form.
Pengene blev bevilget, og Grønne Gårde blev bygherre. Byggeriet gik i gang, og man diskuterede stadig store og små ting. I efteråret 2000 stod gården klar, og på den stiftende generalforsamling den 12. oktober 2000 blev Gårdlavet Blegedammen dannet.
At navnet blev Blegedammen har ikke nogen lang og eksotisk historie. På den stiftende generalforsamling skulle Gårdlavet navngives, og da man ikke havde drøftet noget på forhånd, var det lidt tyndt med de seriøse forslag. På et tidspunkt nævner en, at gården ligger præcis der, hvor man blegede stoffer i lavvandede damme, og så blev Blegedammen foreslået.
Ingen havde noget at indvende, så sådan blev det.
Resultatet blev, som det er i dag, så de mange diskussioner har åbenbart ført til et holdbart resultat. En gård, der i sit materialevalg signalerer, at det er en gård og ikke have. Samtidig blev der plads til træer, blomster, buske og hække til at give et grønt præg. Alle er specielt valgt til lysforholdene, hvor de står. Den flisebelagte overflade giver et harmonisk og slidstærkt underlag, der er særdeles velegnet til leg. Valget af flere størrelser fliser, kombineret med afvandingsrender og chausséstenkanter bryder monotonien. Der hvor der er mest sol, er der en græsplæne til leg og ophold.
For at maksimere pladsen, undgå grimme skraldecontainere og de medfølgende lugtgener og slippe før støjen ved afhentning er der etableret mobilsug. Standerne er tegnet af Erik Brandt Dam, der bor i karréen, specielt til gården.
Siden etableringen af Gårdlavet Blegedammen har man med held forsøgt at skabe nogle traditioner. Mest markant er fastelavn og sommerfest.
Fastelavn er primært for børn, men alle voksne er også meget velkomne. Her er udklædte
børn, tøndeslagning, fastelavnsboller, varm chokolade og kaffe, kattekonger, slikposer og andet godt.
Sommerfesten afholdes i gården. Borde stilles op, grille tændes op og fadølsanlægget leverer kolde drikkevarer. Maden plejer man selv at medbringe, og det plejer at være en rigtig god aften for både store og små. Du kan læse mere om begge arrangementer her på siden, ligesom der ophænges opslag, når tiden nærmer sig.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|