|
|
|
|
|
|
|
|
Jul i Bjergby28-11-2010 08:44 Så er juleforberedelserne i Bjergby startet.
De første andespil er blevet afholdt, men der er flere på vej.
Fredag den 26. november er der julebazar på Bjergby Friskole. Her er det muligt at købe nogle af de flotte ting som eleverne har fremstillet til dagen. Der er også amerikansk lotteri og auktion om flotte gaver skænket af forskellige virksomheder. En rigtig hyggelig aften.
Søndag den 28. november tænder julemanden juletræet og han har naturligvis en lille pose med godter til børnene. Bagefter er der udsalg af æbleskiver, gløgg og sodavand i den gamle købmandsbutik.
Tirsdag den 30. november og igen tirsdag den 14. december er der lotteri- og andespil i Forsamlingshuset.
Tirsdag den 7. december er der fællesspisning i Forsamlingshuset. Mon ikke der er julemad på menuen?
Torsdag den 9. december synges julen ind i Bjergby Kirke. Her deltager Bjergby Friskoles kor. En rigtig hyggelig aften lige til at komme i julestemning uden stress og jag.
Torsdag den 16. december afholder Friskolen juletræsfest, hvor der synges rundt om juletræet og nisser fra skolen deler slikposer ud.
Så der er masser af mulighed for at komme i julestemning i Bjergby.
Se mere om de forskellige arrangementer i kalenderen
HUSK billetten til BAYOUS24-10-2010 21:29 Fredag d. 12. november kl. 21.00 i Bjergby Forsamlingshus spiller Bayous glad og dansevenlig musik fra Louisianas Sumpe. Zydeko / Cajun. Hør deres musik og læs mere om bandet i nyheden Mere godt musik til Bjergby
Cajun og Zydeco musik er først og fremmest dansemusik, og hvis det fremføres med et humør og en spillegejst som er tilfældet med Bayous, er intet øje tørt og intet ben urørt efter en koncert. Prøv selv!
Fra kl. 19.00 er der mulighed for at spise en spændende Cajun menu: Hotwings og marineret svinekam med bagt kartoffel, krydret ris og salat
Entrepriser: Musik: 75,00 kr. Spisning: 125,00 kr.
Billetter kan købes hos: Morsø Musikhus. Morsø Bank, Bjergby. Erslev Købmand samt hos Ib Andersen, 97740651.
fra mandag d. 18. okt. Og senest tirsdag d. 9. nov.
Musikbilletter fås også ved indgangen.
Arrangør: Foreningerne og Friskolen i Bjergby i samarbejde med MoM (Musik overalt på Mors). Mere godt musik i Bjergby11-09-2010 23:46  Så er det i Bjergby atter muligt at få en musikalsk oplevelse af det helt store.
Fredag den 12. nov. 2010 byder vi velkommen til BAYOUS.
Bayous spiller den livsglade cajun- og zydecomusik.
I 1987 fandt 4 rockmusikere fra Århus sammen med en spillemand fra Vestjylland. Formålet var at danne Danmarks første Cajun- og Zydecoband, og sumpmusikken fra Louisiana tog det danske publikum med storm. Siden da har Bayous spillet til de fleste større og mindre rock- og folkfestivaler, og har med stor glæde og succes tourneret i så forskellige regioner af verden som Hong Kong, Færøerne, Holland og Belgien.
Zydeco og Cajun musikken stammer fra Louisiana, USA, - fra de franske immigranter, der af englænderne blev fordrevet fra Canada. Franskmændene kalder Canada for Acadia og sig selv for les acadiens, som via dialekt og tid er blevet til Cajuns. Efter lang tids landflygtighed endte de i Louisianas sumpe, og her i deres nye hjemland mødtes de ofte over en grydefuld bønner, sang og dans til deres harmonika og violin-musik, som i mellemtiden havde hentet elementer fra det øvrige USA - blues, jazz og country. Bønner hedder på fransk les haricots, som via dialekten er sammentrukket til Zydeco.
Cajun og Zydeco musik er først og fremmest dansemusik, og hvis det fremføres med et humør og en spillegejst som er tilfældet med Bayous, er intet øje t&osla Sommergymnastik1 Kommentarer 11-04-2010 08:39 Sommergymnastik i Bjergby DGI&U starter i uge 15 på Bjergby Friskole.
Der bliver følgende hold:
3.-5. klasse; Spring
Tid: Mandage 17.30-19.00
Trænere: Anne Knudsen, Andreas Bjerregaard og Rasmus Møller
6. klasse og opefter; Spring
Tid: Mandage 19.00-20.30
Trænere: Malene Knudsen, Allan Blåbjerg, Andreas Bjerregaard og Rasmus Møller
Pris for begge hold er 200,- kr.
VEL MØDT! Spejderlivet24-03-2010 10:29 Foråret nærmer sig, og udendørslivet trækker i en.
Har du lyst til at blive spejder, var FDF Nordvest Mors måske en ide.
Det er en kristen friluftsbevægelse og tilhører den del af folkekirken, hvor der er højt til loftet.
Du finder flere informationer om kredsen her
Der er også det rytmiske ungdomskor24-03-2010 10:08 Det rytmiske ungdomskor er kommet godt igang, men der er plads til flere medlemmer.
Kan du lide at synge sammen med andre og elsker du rytmisk musik, er rytmisk ungdomskor ved Sundby Kirke måske lige noget for dig. Vi synger og optræder med 2- og 3-stemmige korsatser med alt inden for diverse rytmiske musikgenrer. Vi vil synge til særlige gudstjenester og til koncerter. Har du en rigtig god sangstemme, er der også mulighed for solooptræden i samspil med koret.
Vi øver fredag i alle lige uger kl. 15 - 16.30 på Sundby Friskole. Nyt kor for voksne16-03-2010 08:58 Den 18. marts kl. 19.30 starter Sundby, Bjergby og Flade sognenes voksenkor op. Vi mødes torsdage i ulige uger i konfirmandstuen i Flade.
Senere bliver der måske mulighed for også at øve i Sundby. Koret vil synge både ældre og nye sange og salmer. Vi vil bevæge os frit inden for genrerne - og der vil være god mulighed for også at få indflydelse på korets repertoire. De fleste sange vil være på dansk. Koret kommer til at medvirke ved gudstjenester og koncerter i pastoratets kirker.
Menighedsrådene og
Annelise Ryggard Sekkelund - Dirigent
Bedre trafikforhold i Bjergby1 Kommentarer 10-03-2010 16:00 Beboerforeningen i Bjergby har fået flere henvendelser ang. trafikforholdene på Nordmorsvej, hvor bilerne/lastbilerne kører stærkt og meget tæt på gående og cyklister. Værst er strækningen fra Korsbakkevej til Stenhøjvej, hvor mange skolebørn også færdes. Når Nordmorsvej skal krydses ved Korsbakkevej, er bilerne i retningen fra A26 svære at se pga. bakken og bilerne kommer meget stærkt på denne strækning. Der arbejdes naturligvis med sagen, men nu kan du også hjælpe til.
Morsø kommune laver i øjeblikket en undersøgelse om trafikforholdene på Mors, hvor borgerne kan indberette om farlige punkter.
Skynd dig ind og hjælp til med at vi kan få en mere trafiksikker vejstrækning.
<
1
2
3
4
5
6
7
>
|
|
|
|
|
|
|
Bjergby og omegn, Mors
|
|