|
|
|
Nem bogindbinding08-08-2016 Selvom vores bøger er pakket ind i folie, skal de stadig pakkes ind i et beskyttende bogbind.
Se her hvordan det nemt kan klares.
Tal med dit barn om livet på de sociale medier08-02-2016
Tal med dit barn om livet på de sociale medier
Ved du, hvad dit barn laver på Snapchat eller Instagram? Taler du med dit barn om dit barns oplevelser på sociale? Sex & Samfund er klar med en informationskampagne, der skal få flere forældre til at tale med deres børn om livet på sociale medier - og fx at stille spørgsmålet 'Hvad sker der på Snapchat i øjeblikket' lige så ofte som 'Hvad har du lavet i klubben idag?'
Børn og unges oplevelser på sociale medier - både de gode og de dårlige - hænger tæt sammen med, hvordan de har det. Det betyder noget for deres trivsel. Derfor skal vi lære børn og unge at være gode kammerater også på sociale medier og at passe på sig selv og hinanden, når de er online.
Medielinje på Bjergby Friskole12-01-2016 Medielinje på Bjergby Friskole Bjergby Friskole har indgået et samarbejde med Radio Limfjord om at tilbyde en medielinje fra august 2016. Elever i 7./8. klasse vil ugentligt i form af tillægsfag arbejde med journalistik og radio som medie. Dette vil i praksis foregå både på friskolen og med besøg på radiostationen lige overfor. På medielinjen vil eleverne ikke kun skulle arbejde tæt sammen med lærere på friskolen, men også få hjælp fra journalister og teknikere på radiostationen. Eleverne vil få ansvar for deres egne ugentlige radioudsendelser, herunder løbende nyhedsdækning fra Bjergby og opland. Medielinjen vil bl.a. give eleverne:
- Ansvar for egne radioudsendelser, som udsendes via Radio Limfjords streaming servere.
- Viden om og praktisk erfaring med journalistisk arbejde, herunder research, informationssøgning, interviews, formidling og nyhedsdækning.
- Indsigt i de mange arbejdsprocesser på en professionel radiostation.
- Praktisk erfaring med brug af IT, lydudstyr og redigeringsprogrammer.
Ny guide klæder forældre på til børnenes online-liv01-12-2015 ”Der er så meget forældre ikke forstår...” er titlen på en ny forældreguide, der i dag udgives af bl.a. Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik. Guiden er målrettet forældre til 7-12-årige og indeholder viden, vejledning og inspiration til, hvad de skal have fokus på, når børnene går online.

Forældreguiden er et online-magasin, som tilbyder viden om børnenes liv, leg og læring med internettet, sociale medier og spil. Forældre kan i guiden bl.a. finde ti gode råd til, hvordan de håndterer børnenes online-liv samt en række animationsvideoer og podcasts med situationer fra hverdagslivet, som de kan spejle sig i. Hvordan forholder man sig fx til regler for skærmtid, den gode tone online og aldersgrænser på sociale medier? Guiden giver desuden anledning til, at forældre tænker over egne medievaner i forhold til at være en god rollemodel.
”I en verden fuld af Snapchats, avatars og likes bliver mange forældre usikre på, hvordan de skal involvere sig og understøtte deres børns udvikling. Det kan være en udfordring at rådgive børnene, hvis man ikke selv har tilstrækkelig indsigt i de nye medier og forstår børns liv online. Derfor håber vi, at guiden kan hjælpe samtalen på vej mellem børn og voksne og afhjælpe nogle af de problemer, der kan opstå ved børns brug af disse medier”, siger Lisbeth Brunebjerg Holmegaard, projektleder i Medierådet for Børn og Unge.
Det er især forældre, der er guidens målgruppe, men lærere, pædagoger og SSP'er vil også kunne finde nyttig viden og inspiration til brug i undervisningen og til forældremøder.
Mange timer foran skærmen De 7-12-årige bruger dagligt godt 3 timer på skærme, hvilket dækker over det samlede timetal for brug af smartphone, tablet, computer, spillekonsol og tv. Tendensen er, at jo ældre de bliver, desto mere skærmtid har de. De 10-12-årige har mere end 3 1⁄2 timers skærmtid dagligt. Det oplyser DR Medieforskning med resultaterne af deres undersøgelse fra 2014, som indgår i forældreguiden.
Medieforsker og ph.d. ved Aarhus Universitet, Stine Liv Johansen bidrager til forældreguiden og skriver bl.a.: ”Det er vigtigt, at man som voksen tør tale med børnene om det, de ser og oplever online. Selvom man er vokset op med digitale medier, er man ikke nødvendigvis superbruger. Man kan stadig have brug for råd og vejledning fra en voksen, som er oprigtigt interesseret i det, man selv er optaget af.”
Bag guiden står Medierådet for Børn og unge, Center for Digital Pædagogik og Red Barnet i samarbejde med Legetøjsbranchen LEG, LEGO Koncernen, Microsoft, MovieStarPlanet, Stofa/SE, TDC, Teleindustrien, Telenor, teleselskabet 3, Telia og watAgame. Projektet er støttet af The Animation Workshop og EU Kommissionen under programmet Connecting Europe Facility.
Kilde: Medierådet for Børn og unge
Digital vejviser om børns digitale liv27-11-2015 På sikkerchat.dk har vi set denne nyhed med link til Din digitale vejviser. En god vejledning til hvordan man får startet snakken med børnene om deres digitale liv.
FÅ FORÆLDRE TALER MED DERES BØRN OM INTERNETTETS SKYGGESIDER Når børn begynder at være sociale på nettet, åbner en ny verden sig for dem. Det skaber spændende kommunikationsmuligheder, men det kan også give anledning til bekymring hos forældrene. En ny undersøgelse foretaget af YouGov blandt danske forældre til 6- til 12-årige børn viser, at 59 procent er bekymrede for, om deres børn får ubehagelige oplevelser på nettet.
Samtale mindsker risiko Undersøgelsen viser samtidig, at kun lidt under halvdelen af forældrene har talt med deres børn om digitale børnelokkere, onlinekonflikter og mobning på nettet.
– Forskning viser, at når forældre tidligt får etableret en åben dialog med deres børn om onlinelivet, mindsker de risikoen for, at barnet får ubehagelige oplevelser. Derfor bør langt flere forældre tale med deres børn og engagere sig i deres digitale liv. Vores nye materiale har til formål at hjælpe forældre i gang med den dialog, siger Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet.
Din digitale vejviser er udarbejdet af Red Barnet og Telia. Vejviseren giver forældre konkrete værktøjer til at tage en konstruktiv dialog med deres børn om blandt andet digital mobning, konflikter på nettet, hjemmesider uegnet for børn og digitale børnelokkere.
Man kan også røbe for meget Mette Christensen er mor til 9-årige Smilla og Theis på 11 år. Hun er godt klar over, at det er vigtigt at få talt med sine børn om farerne på internettet – men det er rigtig svært.
– Det er klart, at man skal tale med sine børn om, at der findes ubehagelige ting på nettet. Men hvordan forklarer man det, uden at man skræmmer dem? Det er en virkelig svær balance, siger Mette Christensen.
Netop den balancegang er et af omdrejningspunkterne i Din digitale vejviser, som udkommer i dag.
– Det er vigtigt, at forældre vælger at give informationer, der passer til barnets alder. Forældre til børn på 7-11 år skal ikke udpensle, hvad en digital børnelokker kan finde på at gøre ved børn. De kan i stedet sige, at der findes folk på internettet, som kan finde på at lokke eller snyde, og at børnene derfor skal være opmærksomme, når de chatter med fremmede, forklarer Kuno Sørensen.
Med internettet i lommen Telia har sammen med Red Barnet taget initiativ og ydet økonomisk støtte til Din digitale vejviser, fordi temaet ligger teleselskabet på sinde.
– Vi ved, at børn får deres første mobil i en stadig yngre alder – typisk når de er 8-9 år. Med mobiltelefonen åbner der sig en helt ny verden af viden og underholdning, men der er naturligvis også ting, som forældre bør tage stilling til og tale med deres barn om. Derfor er vi rigtig glade for at kunne støtte et projekt, som har til formål at sikre, at børnene kommer bedst muligt fra start på nettet og med deres første mobiltelefon, siger Mette Honoré, kommunikationsdirektør i Telia.
Din digitale vejviser er del af sikkerchat.dk om børns digitale liv og kan findes her:
NØGLETAL FRA YOUGOV-UNDERSØGELSEN:
- 59 % af danske forældre til 6–12-årige er bekymret for, om deres børn vil få ubehagelige oplevelser på internettet
- 55 % har ikke talt med deres barn om mobning på nettet
- 59 % har ikke talt med deres barn om konflikter via sms og chat
- 52 % har ikke talt med deres barn om digitale børnelokkere
- 39 % har ikke talt med deres barn om indhold, der er uegnet for børn (fx vold eller porno)
- 39 % har ikke talt med deres barn om barnets tidsforbrug på nettet
- 36 % har ikke talt med deres børn om, at private oplysninger ikke bør deles
- 42 % fortæller, at deres barn har set noget på nettet, som ikke var egnet for børn i aldersgruppen
Undersøgelsen er foretaget for Telia af YouGov blandt 1.015 danske forældre med børn i alderen 6 til 12 år. Office 36502-11-2015 Skolen har licens til Office 365, hvilket betyder at alle elever kan få login samt Office 2013 pakken ganske gratis.
7. klasse har lavet egen hjemmeside!01-04-2014 I fysik timerne har syvende klasse lavet hjemmeside. Den hedder Bjergbyhimlen.
Marker adressen herunder og derefter højre klik.
www.bricksite.com/bjergbyhimlen/velkommen
1
2
3
4
5
6
>
|
|
|
|
|