Meddelelser arkiv

23/5 2017 - Indbydelse til forårsfest
 
Kære børn og forældre

Vi vil gerne indbyde jer til ”Forårsfest” på skolen
torsdag den 1. juni kl 18.00 – 21.30.

Program for aftenen:
18.00: Fællesspisning (Kylling med kartoffelsalat og grøn salat)
19.00: Kor, musik og fællessang
19.45: Dessert og kaffe
20.00: Diskotek, festlige lege og hyggeligt samvær
Ca. 21.00: Fælles oprydning i fællesrummet
21.30: Diskoteket lukker. Tak for i aften.

Prisen for fællesspisning og kaffe/te til desserten er 65 kr for voksne og skolebørn. Yngre søskende er gratis. Der betales kontant eller med MobilePay på aftenen. Desserten består af et sammenskuds-kage- og dessertbord, hvortil hver familie medbringer en kage eller dessert, som passer til det antal, man deltager med.
Tilmelding er nødvendig, så vi ved, hvor mange vi skal dække op til og bestille mad til. Tilmelding kan ske til skolens mail bjergby.friskole@gmail.com. Skriv ”Tilmelding til Forårsfest” som emne og husk at skrive antal børn og voksne samt navn. I kan også aflevere nedenstående lap på skolen. Tilmeldingen skal ske senest mandag den 29. maj. Medbring selv service til både hovedret, dessert og kaffe. Øl, vin og sodavand kan købes.
Det praktiske arbejde til forårsfesten er lagt i hænderne på 8. klasse og deres forældre. 8. klasses forældre bliver kontaktet af Majbritt Svane, som er klasserepræsentant.
Mellemgruppen dækker bord og pynter op i løbet af dagen.
Elevrådet står for festlige lege og diskotek om aftenen.


Venlig hilsen Lisbeth

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Tilmelding til Forårsfesten torsdag den 1. juni kl. 18.00

Vi kommer________ voksne og _________ børn.

Navn_______________________________________________________

Afleveres senest mandag den 29. maj

Juni 2017


Maj 2017


April 2017


Marts 2017