Meddelelser arkiv

21/3 2017 - Vigtig info vedr. betaling
 
 
Bjergby den 21. marts 2017
 
 
 
Til alle forældre
på Bjergby Friskole,
 
 
VIGTIG INFO vedr. betaling
 
Skolen overgår til at opkræve skolepenge samt betaling for klub og SFO via PBS fra 1. april 2017.
 
Betaling for nye Regnbueklassebørn vil ligeledes blive opkrævet via PBS – dog i en særskilt opkrævning.
 
Det er derfor YDERST VIGTIGT, at I sletter de faste aftaler, der ligger til automatisk betaling via jeres bank. Det kan formodentligt gøres via netbank – ellers kontakt jeres pengeinstitut.
 
Betaling for marts betales som hidtil.
 
Sidst i marts eller først i april vil I modtage et girokort fra skolen, som I bedes betale og samtidig tilmelde PBS. Så vil beløbet blive trukket automatisk fremover.
 
Hvis dette giver anledning til spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte mig.
 
Jeg er som udgangspunkt på kontoret mandag og torsdag kl. 8.30-14.30.
 
Ellers håber jeg, I vil tage godt imod det nye tiltag – og at I vil se det som et serviceløft. Det vil i hvert fald få stor positiv effekt for min arbejdseffektivitet, når det kommer til at køre. Så på forhånd stor TAK herfra.
 
 
 
Med venlig hilsen
 
Tina Hosbond

Juni 2017


Maj 2017


April 2017


Marts 2017