Foråret er over os og forårsturneringerne er i fuld gang. I de seneste weekender, er der afviklet landsmesterskaber på Fyn og i Jylland i regi af DGI Badminton og med både guld, sølv og bronzemedaljer til ABC’ s unge. Tillykke til alle vinderne og tak til alle øvrige deltagere og trænere for jeres deltagelse.
Kontingent:
Kontingentopkrævninger for 2. halvår har drillet lidt og hvis du har modtaget en rykkerskrivelse, kan det være en fejl, da nogle PBS/Nets opkrævninger ikke er gennemført. Ved fejl, så kontakt Kirsten, som er forretningsfører og halinspektør, og aftal nærmere med hende. Kirsten kan træffes på tlf. 32 95 50 02.
Generalforsamling:
ABC holder generalforsamling tirsdag d. 12. april kl. 19.30 og det vil glæde os at se både børn og forældre. Vi skal også hylde den der modtager ungdomspokalen.
Klubmesterskab:
Klubmesterskaberne afvikles i uge 17 (fra mandag d. 25. til lørdag d. 30. april) og med finaler lørdag d. 30. april. Der vil også blive spillet en ungdom/seniorrække, hvor en seniorspiller og en ungdomsspiller spiller sammen. Der er plads til alle, nye som gamle.
Lotteri til klubmesterskaberne:
Ungdomsafdelingen vil i løbet af uge 17 sælge lodder (Amerikansk lotteri) og med trækning på finaledagen. Hvis man ikke er der på finaledagen, vil præmier kunne afhentes på kontoret i ugen efter. Lodderne koster kr. 5,- pr. stk. og 5 lodder for kr. 20,-. Alt overskud går til ungdomsafdelingen, som tilskud til en turnering eller måske en lille tur til et andet land. Det kan også være Jylland. Hvis du har mulighed for at donere nogle sponsorpræmier til lotteriet, f.eks. gave/reklameartikler, vil trænerne gerne modtage dem og USU vi vil på forhånd sige tak for opbakning.
Mesterrækkespillere i ungdomsafdelingen:
Ungdomsafdelingen har netop fået tre mesterrækkespillere, så stort tillykke til Ida Gomez, Alberte Simmelsgaard og Daniel Damm med oprykningen.
Miniton:
Der er fortsat mulighed for at komme til Miniton, som er for aldersgruppen 4 – 7 år. Der er træning om søndagen fra kl. 11 til 12.
Ledige skabe:
Hvis du ønsker at leje et skab i hallen til ketcher, sko m.v. koster det p.t. kr. 100,- pr. ½-år. Aftal nærmere med Kristen.
Facebook:
Du kan også finde os på Facebook:
https://www.facebook.com/AmagerABC/?ref=ts&fref=ts
Støtte fra Nordea Fonden:
Vi har fået nye net i hallen og snart vil der også komme teknisk udstyr til brug for forbedring og understøtning af træningen. Dette har været muligt på baggrund af støtte fra Nordea Fonden.
Hvis der er nogle forældre som kender til øvrige muligheder for støtte og hjælp til ABC og/ eller ungdomsafdelingen, hører vi gerne om det. Det er også mulighed for at være sponsor for klubben og få et skilt op i hallen.
Venlig hilsen
Ungdomsudvalget
Kalender/arrangementer:
April:
12. april kl. 19.30 er der generalforsamling.
25. til 30. april er der klubmesterskaber med finaler lørdag d. 30. april
August:
Sommer Camp i uge 31 – (bemærk at det er en uge tidligere i år)
|