CONTACT / Newsletter

Newsletter

Name
Company
E-mail
:
CAPTCHA Image
Newsgroups
Unsubscribe here
25/7 2014 - SEU-nyhedsbrev 1 14/15

SEU-nyhedsbrev 1 14/15

 
 
Kære alle
 
Sommeren lakker nu mod enden og en ny sæson nærmer sig. Mange unge og få ældre har trænet flittigt i løbet af sommeren, og en del har vi slet ikke set. Vi håber dog, at grundformen er blevet lagt i løbet af sommeren.
 
Her nyhedsbrev om sæsonstart mv.

 
Træning
Sidste sommertræning er tirsdag den 29. juli, hvor der er løbetræning fra kl. 19.00.
 
Første træningsdag med træner er tirsdag den 5. august. Denne uge er der tirsdag og torsdag fællestræning fra kl. 19.30-21.00.
 
Tirsdag den 12. august er der pigetræning 19.30-21.00 og herretræning 21.00 og torsdag den 14. august omvendt.
 
Fra tirsdag den 19. august deles træningen over i A-, B- og C-træning. A- og B-trærningen træner to uger opdelt i A- og B-træning og en uge opdelt i herre-/pigetræning.
 
Peter Thorberg og Thomas Alm leder A- og B-træningen tirsdag aften fra kl. 19.40-21.40 og torsdag aften fra kl. 19.30-22.00.
 
C-træningen ligger tirsdag aften kl. 18.40-19.40 og fredag aften kl. 19.00-20.30. Der vil være træner tirsdag, som endnu ikke er helt på plads. Fredag aften vil der blive sat runder af SEU og A- og B-spillere er meget velkomne til at træne med. C-spillere har dog forrang til træningen i tilfælde af overbookning.
 
Thomas Alm har fordelt trupperne, som fremgår af følgende hjemmeside, hvor træningstider også kan findes: http://amagerbadmintonclub.dk/traenere-og-traeningstider.

 
Spillermøde
Tirsdag den 19. august kl. 21.00 afholder vi spillermøde, hvor SEU og trænerne vil være til stede og infomere om sæsonen.

 
Sæsonstartssamling
Årets sæsonstartssamling ligger lørdag den 23. august 2014. Vi starter i hallen fra kl. 14.00 og der vil være træning mv. ved Thomas Alm frem til kl. 18.00. Efterfølgende er der middag og årets første SEU-fest.
 
Tilmelding sker senest tirsdag den 19. august 2014 til Morten Munch ved betaling af 100 kr. (træning, bolde, middag mv.), der kan betales til reg.nr. 7620 kontonr. 2069662 eller MobilePay på 25263556.

 
Holdkampe
Programmet er næsten ved at være på plads. Første holdrunde ligger lørdag den 6. september for ABC1 og ABC2.
 
Vi har i år fire seniorhold med, så der bliver brug for alle spillere.
 
Vi har holdledere til næsten alle hold:
ABC1: Kasper Nielsen (trænerne udtager)
ABC2: Morten Leth
ABC3: Vi mangler en holdleder - Frivillige søges hurtigst muligt
ABC4: Lasse Wolsgård
 
Se mere om holdkampene her: http://amagerbadmintonclub.dk/holdt
 

 
Særligt for C-spillere
C-spillerne er allerede blevet opkrævet kontingent for første halvdel af sæsonen. Der er imidlertid ikke taget højde for at prisen pr. halvsæson ikke er 1.800 kr. men 1.550 kr.. Dette vil blive korrigeret ved fremtidig opkrævning.

Amager Badminton Club | VAT number: 15796219 | Markmandsgade 8, 2300 København S.  | Phone: 3295 5002 | mail@amagerbadmintonclub.dk