Som den store skeptiker jeg er, var det med en del forbehold, men også nysgerrighed og spænding, at jeg i august måned 2008 tog 2 uger til Brasilien til den lille landsby Abadiania for at besøge Casa de Dom Inácio, hvor João Teixeira de Faria, også kaldet ”John of God”, arbejder fra.
Min skepsis blev hurtigt gjort til skamme, og i løbet af min tid dér, blev der rykket gevaldigt ved min tro og overbevisning igennem de fantastiske oplevelser, jeg havde.
De meget stærke energier, der er på stedet, og de ting der foregår, kan ligge langt uden for vores forståelse, men efter selv at have oplevet det, føler jeg, at det er noget, der bør deles med så mange som muligt.
Jeg havde flere store oplevelser, da jeg besøgte Casa de Dom Inatio i Brasilien, og her er et lille udpluk af de væsentligste.
Jeg fik en såkaldt usynlig operation på ryg og nakke, som jeg har døjet med siden mine ungdomsår. Under operationen / healingen følte jeg en masse ske, som om der blev rykket rundt på en masse langs min rygrad. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det så godt i min ryg, som jeg har nu efter denne operation.
Jeg tog også en operation for min søster i surrogat. Hun har lidt med fibromyalgi i årevis, og har en mindre skade, efter et fald på hendes cykel. Bare det at sidde dér med hendes billede i hænderne og mærke, hvordan energierne strømmede igennem mig til min søster var fantastisk, og jeg forlod operationsrummet i tårer. Og det bedste er, at min søster følte det helt hjemme i Danmark, og efterfølgende har følt en bedring.
De mest fantastiske ting, skete nede ved det ”hellige” vandfald. Jeg gik derned stort set hver dag, blot for at mærke og studere energierne, og hvad der foregik omkring andre besøgende. Det var fantastisk at observere den healing, der der skete, og den effekt det havde på folk.
Min største oplevelse i Abadiania havde jeg faktisk ved vandfaldet. Jeg er meget skeptisk anlagt, og tager ikke noget for givet. Så én af de sidste dage på vej til vandfaldet, gik jeg omkring bede-trekanten og satte en bøn i den. "Hvis I virkelig er der, beder jeg jer om at give mig et bevis ved vandfaldet i dag!!!"
Jeg gik videre ned til vandfaldet, og da jeg ankom, var der allerede en gruppe, der var ved at gøre sig klar, så jeg koblede mig på dem. De besluttede, at mændene skulle gå først. Så tre af os gik ned under det kølige vand. Det var fantastisk at være der som sædvanlig, men et bevis, som jeg havde bedt om, kom der ikke ved selve vandfaldet.
Efter at vi var færdige gik vi tilbage til ventepunktet, og kvinderne gik ned. De 2 andre mænd fortsatte op, og da jeg stod dér alene tilbage på stien, lukkede jeg øjnene og sagde min takkebøn, som det er kutyme.
Da jeg åbnede mine øjne, kom en mørkeblå Dragonfly (guldsmed). Den cirklede to gange og stoppede lige foran mit ansigt et øjeblik, og kiggede mig nærmest dybt i øjnene. Jeg var ikke helt sikker på, hvad der skete, men jeg blev meget følelsesmæssigt berørt, og tænkte, om dette kunne være mit bevis?
Kun én måde at finde ud af det på. Jeg lukkede mine øjne og sagde: "Hvis dette virkelig er jeres svar, er I nødt til at gøre det igen".
Da jeg åbnede mine øjne, kom den mørkeblå Dragonfly tilbage, lavede to cirkler og stoppede lige foran mit ansigt igen. Nøjagtig på samme måde som første gang. På dette tidspunkt var enhver tvivl borte, og jeg lod tårerne få frit løb.
En oplevelse der rørte mig dybt, og som har ændret min verden og mine overbevisninger for evigt.
Da jeg besluttede at tage til Brasilien, var det med en masse tvivl. Jeg havde hørt en masse af de fantastiske historier derfra, men jeg syntes, at det lød lidt for fantastisk. Det gør jeg ikke længere!
