Hvor mange blondiner kræver det for at lave en portion popcorn?
 
Svar: 20 - 1 til at holde gryden og 19 til at ryste komfuret ...  
 
International udstilling i Sverige - over 4000 hunde af alle racer deltog - her vinder Max - Fjante´s Maximillian Solskin ...
 
Hehe, ja, blondinevitser er populære (og de fleste af dem, ved jeg nu, hvor jeg lige har googlet emnet, er dybt mandschauvinistiske og mere end platte)
Men den med popcornene synes jeg nu var meget sød ... og vi ved jo allesammen godt at der ikke er megen sandhed i den ...
 
Når jeg nævner blondinevitser skyldes det, at der i jagt- og schweisskredse ofte hersker hvad jeg vil tillade mig at kalde et "blondine-syndrom" i forhold til hundeudstillinger.
Mange synes at mene, at hvis en hund er smuk og klarer sig godt på udstillinger, så kan den nok ikke bruges som jagthund / schweisshund.
Det er nogenlunde lige så sandt, som ovenstående udsagn om blondiner og popcornsfremstilling.
 
International udstilling i Herning - over 6000 hunde af alle racer deltog denne weekend - Fjante´s Maximillian Solskin - Max - vinder gruppen ...
 
 Så glem blondinesyndromet - smukke hunde kan sagtens være endog særdeles effektive schweisshunde.
 
I Kennel Fjante er målet at lave den slags Bayere - Bayere der er så smukke at de kan klare sig godt på udstillinger og som samtidig er skrappe og dygtige schweisshunde. Det ene udelukker nemlig bestemt ikke det andet - men det kræver betydeligt mere af opdrætteren hvis man vil have begge dele med i sit opdræt, end hvis man vælger at avle udelukkende på udseende eller udelukkende på brugsegenskaber. Og, efter min mening, er det faktisk lige dårligt for racen kun at avle på det ene eller det andet.
 
En hund, der lever op til racens standard og som kan vinde på udstillinger er samtidig også en hund, der er fysiologisk rigtigt skruet sammen, og dermed holder længere og får færre skader, når den arbejder. Samtidig er udstillinger også en glimrende test af hundens temperament og mentale sundhed for det kræver faktisk en hel del af en hund - også mentalt - at vise sig godt i en udstillingsring, måske endda flere gange i løbet af den samme dag.
 
En af de mest vindende udstillingshunde i Danmark af alle racer - Bayersk Bjergschweisshund Fjante´s Maximillian Solskin - Max - fanger et anskudt stykke råvildt af ...
 
Mine Bayere bliver derfor flittigt vist på udstillinger, og jeg er stolt af at kunne sige, at vi har opnået mange fremragende resultater. Herunder et (meget lille) potpourri fra udstillingsverdenen.
 
 
 
Tlf. 28 264 274