Jeg har selv været registreret schweisshundefører i schweissregistret i over 10 år. Da jeg kom i schweissregistret i begyndelsen af 90`erne var tingene meget anderledes end de er i dag.
Vi var på et to dage langt kursus på Jægerforbundets skole på Kaløe, så fik vi vores legitimationskort - og så blev vi ellers sluppet fri som schweisshundeførere.
Og egentlig gik det meget godt, men det var i høj grad op til den enkelte hundefører selv at sørge for at dygtiggøre sig. Vi var så til gengæld ret gode til at finde sammen, schweisshundeførerne i mit område af Sjælland, og vi havde det faktisk både sjovt og hyggeligt, og lærte noget af hinanden. Der herskede dengang en form for "musketerånd" - det var meget "en for alle og alle for en".
Schweissregistret i dag er langt mere kontrolleret og skemalagt. Det er ikke længere nok at have en 1. præmie på 20timer/400 meter schweissspor, man skal også - hvis man kommer i betragtning til schweissregistret - op til en egnethedstest med sin hund. Kommer man gennem dette sidste nåleøje, og optages i schweissregistret, skal man så bl.a. gennem en såkaldt to-årig uddannelse (når jeg skriver "såkaldt" er det fordi ingen tilsyneladende kan fortælle hvad denne "uddannelse" specifikt går ud på) inden man bliver sluppet helt løs som schweisshundefører.
Der er ingen tvivl om, at schweissregistrets hundeførere gør et stort og vigtig arbejde, og at de fleste er rigtig dygtige, og har gode og skrappe schweisshunde.
Hvis dit ønske er at komme i schweissregistret er der mange krav du skal leve op til - i "Solskin på sporet - fra hvalp til schweisshund" kan du læse meget mere om schweissregistret. Både om dets historie og om hvad schweisshundeførerne laver - og hvad der forventes af den gode schweisshundefører.
Her under kan du se en lille billedkavalkade med legitimeret schweisshundefører Peter Knudsen og hans registrerede schweisshund, Bayersk Bjergschweisshund Fjante´s Waldman Solskin, som til hverdag kaldes Lego.
