B

Efterhånden afholdes der schweissprøver næsten året rundt, dog med en koncentration af prøverne forår og efterår.
 
Schweissprøverne afholdes af Schweisshundeforeningen og af specialklubber, der typisk repræsenterer en eller flere jagthunderacer.
 
3 Bayerske Bjergschweisshunde fra Kennel Fjante var på schweissprøve - alle tre Fjante-Bayere fik en flot 1. præmie
 
 
 
De gængse schweissprøver er det, der hedder 3 timer/400 meter og 3 timer/20 timer.
Dvs. i begge tilfælde er sporet 400 meter langt, der er to vinkelrette knæk undervejs på sporet og cirka midt på sporet er der et sårleje, som skal forestille at være der det "sårede dyr" har siddet. På tyve timer sporet er der endvidere hvad der hedder en tilbagegang.
Tre-timer sporet er mindst 3 timer gammelt inden hunden sættes på, og hundeføreren får ved start anvist hvor sporet begynder. 20 timer sporet er mindst 20 timer gammelt inden hunden kommer på det, og her skal hunden - i et område på 20 x 20 meter - selv finde hvor sporet begynder.
 
Der findes også spor som er 1000 meter lange, og hhv. 20 eller 40 timer gamle inden hunden sættes på.
 
Uanset hvilken type schweissspor man stiller op på, så skal hund og fører, selvstændigt og uden anvisninger fra dommeren, udrede sporet fra start til slut, for at få en 1. præmie.
 
I min bog "Solskin på sporet - fra hvalp til schweisshund" kan du læse meget mere om sporprøver, og der er også masser af tips til at komme godt gennem prøvesporet.