Mads - Lille Madsen - kom til mig i en alder af næsten 4 år. Indtil da havde han tilbragt sit liv i en hundegård hos nogle fjolser, der aldrig burde have haft hund.
Min eksmand, der er dyrlæge, var blevet bedt om at komme og aflive Mads - som dengang hed Zentos - men da samme eks hørte det var en Bayer - og han kender min kærlighed til racen - ringede han istedet til mig. Jeg kørte ud til Mads´s tåbelige mennesker, løskøbte Mads og tog ham med hjem.
Og nej, det var ikke nemt i begyndelsen for Mads var meget skadet af at have været i isolationsfængel i næsten 4 år. Men han rettede sig - kærlighed og omsorg kan gøre meget. Mads blev den dejligste Bayer man kan tænke sig, en meget elsket og værdsat hund her i huset, og han glædede mig med at leve i næsten 14 år - og de lidt mere end 10 af dem hos mig.
Mads blev aldrig udstillet eller kom på schweissprøve, det var ligesom ikke så væsentligt, Det første års tid Mads boede hos mig handlede bare om at lære ham alle de ting, han skulle have lært som hvalp og unghund. Og da det var lykkedes var han 5 år, og jeg syntes han havde haft så hårdt et liv, at jeg ikke ville begynde at tage ham med på udstillinger og prøver. Så Mads fik bare lov at arbejde på schweiss herhjemme, og det var han ikke alene rigtig god til, han elskede det også i den helt særlige grad man tit ser hos hunde, som har været forsømte og så pludselig opdager at livet kan byde på andet og mere end en trist hundegård og ligegyldige og dumme mennesker.
Lille Madsen var en Bayer med personlighed og karakter, og med det sødeste væsen man kan tænke sig. Jeg er meget taknemmelig for at jeg fik mulighed for at få Mads, og han er endnu en hund, som for evigt bor i mit hjerte.
