For alle racehunde er der udfærdiget en såkaldt racestandard. Standarden er udfærdiget i det land fra hvilket den enkelte hunderace stammer. For den Bayerske Bjergschweisshund er det således Tyskland, der er ansvarlig for racens standard.
En racestandard beskriver hvordan den ideelle hund af en given race skal se ud. Som opdrætter bør man kunne sin races standard udenad - og helst så godt, at man uden problemer kan rable den af sig om man så bliver vækket kl. 3 om natten, og samtidig skal stå på et ben, mens man fremsiger standarden ...
Det er dog ikke nok at kende racens standard - man skal også kunne fortolke den i forhold til sin egne hunde og sit eget opdræt. Og vide hvad der i standarden menes med de forskellige udtryk ...
Racestandarden er den seriøse opdrætters væsentligste redskab i vedkommendes stræben efter at lave gode, racetypiske hunde ... og nej, racestandarder handler ikke kun om udseende - de fleste racestandarder beskriver også hvilket væsen og adfærd man ønsker hos den enkelte race.
Hvis målet er at opdrætte hunde på et vist niveau må man som det allerførste sætte sig særdeles grundigt ind i racens standard ... kendskab til racestandarder er helt grundliggende for alt seriøs hundeavl.