Hvad er rytme? Sammenføjer det adskilte.
Set i det store perspektiv f.eks. kan det være en dagsrytme (dag/nat/spisetid osv.), en livsrytme (foster/barn/ung/voksen/gammel). Der er også rytme i f.eks. sprog, vores bevægelser (f.eks. når vi går, løber), dans, sang.
Forskellen på takt og rytme er, at takt ikke er medfødt, men tillært. Når vi siger at ”den dreng er da bare god til at holde rytme” er det egentlig takten vi mener. Takt er at man kan inddele ting i lige store tidsintervaller, altså at man kan gøre det i et ens tempo. F.eks. ved at trampe i takt, klappe, danse, synge mm. Rytme er mere uforudsigelig og er medfødt.
Musik kan sætte barnets rytme i gang, og inspirere til rytmiske bevægelser, lege, hop osv. Ofte ser man at baby reagerer ved at sparke, rokke og reagere på andre måder. Ikke i en bestemt takt, men i deres egen rytme. Når barnet pludrer, giver forældre ofte respons ved at pludre det samme tilbage. Læg mærke til det næste gang du gør det – som regel i samme tempo (takt) som barnet. Vi laver barnets rytme om til en takt. Når barnet bliver større sker det hele tiden, f.eks. når lille Lars synger for sig selv: Jeg hedder Lars, så er der én der imiterer, og Lars rytme bliver til en fast takt/tempo. Bonus-bemærkning: ”Moar, jeg er færdig” lyden er brugt overalt i verden. Det er det eneste tone-forløb man har kunnet finde overalt! Der er stor uenighed om, hvor tidligt dette sker, at barnet kan holde en takt. I et materiale fra 2007 af Lotte Kærså, som er en guru indenfor dette område, læste jeg, at man ikke kan forvente at børn kan forholde sig til en grundrytme inden skolealderen. Samtidig kan børn på helt ned til 2-3 år synge en hel sang i samme tempo. Lotte Kærså mener så, at det er vigtigt at barnet følger sin egen rytme, og ikke får presset et bestemt tempo ned over sig.
