Aussien, er trods sit navn, en helt igennem amerikansk hunderace, navngivningen skyldes alene racens formodede tilknytning til får og fårehyrder fra Australien.
Den baskiske forbindelse
Den eksakte historie omkring Aussiens oprindelse kender man ikke, men de fleste tilkender dog de Baskiske fårehyrder, og ikke mindst deres hunde, en stor del af æren, for fremkomsten af denne vidunderlige race.
Baskernes hunde har sandsynligvis haft indflydelse på Aussien oprindelse på 2 måder:
-
via de hunde de avlede efter bosættelse i Australien
-
ved direkte "import" sammen med får fra Baskerland nær den Spansk/Franske grænse.
Baskernes "egne" hunde tæller blandt andet både den sjældne korthårede spanske hyrdehund Carea Leonés og den FCI-godkendte Pyrenæisk Hyrdehund - korthårshoved (se billederne her under).
Disse racer er sandsynligvis nær beslægtet med hinanden og begge har sandsynligvis spillet en stor rolle under Aussiens tilblivelse.
Typemæssigt og arbejdsmæssigt kan disse hunde minde en del om de oprindelige Aussier, især kan ligheden mellem Aussien og den Pyrenæisk Hyrdehund - korthårshoved være utrolig slående. Begge findes desuden i farven merle, Carea Leonés også i black tri og naturlig stumphale kan desuden findes hos Pyrenæisk hyrdehund.
Farven merle har spillet en stor rolle for tilblivelse af Aussien, ialtfald i den forstand at farven gav ophav til den populære betegnelse "de blå hunde fra Australian".
Merlegenet skal sandsynligvis findes at have sin oprindelse hos kelternes hunde. Kelterne og deres hunde har, gennem deres vandringer i det meste af specielt Nordeuropa, haft stor indflydelse for de europæiske hunde - og ikke kun hyrdehundene. Kilder angiver at de havde flere typer af hunde, både små hunde til selskab, store hunde til jagt og beskyttelse, samt stærke hyrdehunde, som ikke gik af vejen for et slagsmål med genstridigt kvæg eller ulve.
Man formoder at farven merle kan spores tilbage til deres hunde, idet man i kølvandet på deres fremmarch har fundet hunde i farven merle. Udover Baskerland, så findes merlegenet i England hos adskillige hyrdehunderacer og i Tyskland hos flere racer og typer hunde så som gravhund, Grand Danois og ikke mindst den meget Aussie-lignede German Tiger samt Schafpudel.
Den engelske forbindelse
Mange af de Amerikanske og Australske hyrdehunde har sine rødder dybt begravet i de Britiske øer. Alt taget i betragtning var disse lande jo oprindeligt også kolonier ejet af den engelske krone.
De engelske hyrdehunde igen menes at være opstået som blandinger af hunde medbragt af forskellige folkeslag fra fastlandet.
Kelterne invaderede landet i ca. 1000 bc og da merle genet findes hos flere nutidige engelske hunde, må kelternes hunde have spillet en stor rolle. De store og stærkere romerske kvæghunde, som blev medbragt under den romerske besættelse fra år ca. 40 har sandsynligvis også spillet en rolle for tilblivelsen af de engelske hunde.
Vikingerne, som invaderede England kort tid efter romerrigets fald, har uden tvivl også spillet en stor rolle for de britiske hunde. Af betydning for hyrdehundens tilblivelse har spidshunde typen været særdeles sandsynlig. Det berømte Bayeux tæppe kan også give nogle gode indicier for vikingernes hunde. Blandt andet er der her afbilledet hunde med lang pels, hale, kipøre og som typemæssigt faktisk kunne minde noget om en tidlig Collie. Store kraftige hunde med stumphale er ligeledes afbilledet på denne berømte gobelin, så stumphale var sandsynligvis allerede at træffe i den tidlige middelalder.
Shepherd's Dog nævnes første gang i midt til slut 1600-tallet som betegnelse for hyrdehunde. De første rigtige nedskrevne beskrivelser af hyrdehunde i England, finder vi dog først i 1790 da Thomas Bewick beskriver den mest populære hyrdehund som Shepherd´s Dog. Det var loyale hunde som var blide mod dyrene - og som, ifølge Bewick, havde to ulveklør.
Der skulle angiveligt eksistere flere `racer´ af Shepherd´s Dog, alle som værende hunde med spidse snuder, korte øre som næsten står op, tyk og ulden pels samt en tyk, busket hale - og dobbelte ulveklør. Farven beskrives som sort, til tider med grå eller brun, dvs. muligvis merle og black and tan?
Ved krydsning mellem Shepherds Dog og terrier opstod "the Cur", som var store, barske hunde, der blev brugt til at drive og vogte kvæg, især var den kendt fra kødmarkederne i Smithfield. Dens pels var ifølge Bewick kortere end Shepherd´s Dog og farven var oftest sort med hvide aftegn. Deres øre var halvt opretstående og så blev de oftest født uden hale.
Betegnelse Collie synes at erstatte Shepherd's Dog.
Navnet nævnes første gang i starten af 1800 tallet og som Shepherd's Dog blev det brugt som en fælles betegnelse, der dækker funktionen hyrdehund i hele Storbritannien. Irland har f. eks Irish Collie og i Welsh, den i dag sjældne Welsh Collie/Bobtail. Betegnelsen Scotch collie, som fra starten af 1900 tallet og fremtil i dag benyttes om den langhårede Collie, blev således dengang benyttet om den mere gammeldags udseende britiske hyrdehund.
Denne type hyrdehund var i starten af 1800 tallet almindelig i Skotland og grænseområdet og selvom der på dette tidspunkt beskrives at eksistere mange forskellige Collies, så har det primært drejet sig om om hunde der typemæssigt har mindet en del om den nutidige amerikanske English Shepherd: bredt hoved, kort snude og veldefineret stop. Ørerne skulle være sat højt, til tider helt oprejste, men sjældent hængene. Pelsen var oftest tæt og ulden og stod ud fra kroppen. Halen skulle være busket og knække opad, således at hårene løftes fra jorden.
De enkelte lokalsamfund har avlet hver deres stamme af Scotch Collie, således at der eksisterede nogen lokal variation. Generelt var hundene i bjergområderne større og lettere end de typer af hunde som eksisterede i dalområderne. Farvemæssigt var hunden gerne mørke i farven og kunne have hvide aftegn. Merle skulle tilsyneladende også findes.
Der beskrives på denne tid dog en variant af Collien, som afvigede noget fra disse skotske collies. Den var altid korthåret, havde opretstående øre, den mest almindelige farve var sort og hvide aftegn var ikke almindelige. Røde hunde blev jævnligt født og legenden sagde at disse hvalpe stammede fra indkrydsning af ræve. Muligvis derfor gik denne type Collie under navnet Fox collie.
Den nutidige langhårede Collie og Border Collie er udviklet fra stammer af Scotch Collie og fremkomsten af disse hunde i slutningen af 1800 tallet, betød en markant tilbagegang for de gamle arbejdshunde.
Den australske forbindelse
Ved den europæiske besættelsen af Australien, blev adskillige hyrdehunde importeret sammen med fårene.
De første indførte hunde blev beskrevet som Smithfield, der var sorte hunde, evt. med hvide aftegn og med stumphale. Pga. navnet og de beskrevne ligheder, har der sandsynligvis været tale om den engelske Cur.
Smithfield viste sig dog ikke egnet til arbejde i det australske klima og havde derudover en vane med at gø, et træk som ikke blev fundet attraktivt pga. de mindre ærlige kreaturhandlere (kvægtyve).
Ved krydsning med andre typer hunde og dingo har den dog bidraget til oprindelsen af flere australske racer, som Australian Stumpy Tail Cattle dog, der undertiden stadig går under navnet Smithfield.
Flere typer Collies blev også indført og de viste sig modsat Smithfield særdeles velegnet til at arbejde under de hårde betingelser.
Den meget Aussie-lignende australske Koolie menes f. eks at stamme fra tyske immigranters avl af Collie lignende hunde. Disse hunde har med stor sandsynlighed haft meget tætte relationer til German Tiger, dels pga. arbejdsstil, udseende samt farve og ikke mindst navngivningen. De oprindelige tyske hunde og Koolien gik f.eks. også tidligere ofte under navnet German Koolie/Coolie.
Scoth Collie blev importeret adskillige gange og har med stor sandsynlighed haft indflydelse på de australiske hyrdehunde. Krydsning med dingo gav f.eks. Blue Heeler som ved iblanding af andre racer har bedraget til blandt andet Australian Cattle dog (som for øvrigt stadig kaldes blue heeler).
Fox collie er ligeledes blevet dokumenteret indført fra England. Den menes dog primært at have haft indflydelsen på udviklingen af Working Kelpien og den Australske Kelpie.
Aussiens oprindelse
Man kender ikke Aussiens eksakte historie, så man kan kun gisne om dens ophav udfra sandsynlighed og fysiske samt adfærdsmæssige ligheder.
Scotch Collie blev bragt til USA blandt andet af de mange skotter som emigrere der til i år 1750. I det nye land avlede de videre på deres hunde og grundlagen blandt andet en type hund som de kaldte American Old Time Farm Collie eller Farm Collie. Pga. blanding med andre hunde, kunnen typen variere en del omkring dette tidspunkt.
English Shepherd menes at være direkte efterkommere af Farm Collien. Denne amerikanske hyrdehund er en tæt slægtning til Aussien og kan forveksling også ligne en Aussie, men den er blandt andet kraftigere bygget end den oprindelige Aussie, stumphale er sjælden, merle forekommer ikke og den er deraf godkendt i farverne zobel og gul.
Fox Collie blev ligeledes indført af britiske immigranter. Denne type collie menes dog ikke at have spillet en væsenlig betydning for Aussiens oprindelse, tilgengæld har den dannet grundlaget for den sjældne Mcnab hund, som i dag til tider stadig går under navnet Fox Collie.
Under den store guldfeber i 1840´erne og senere 1. verdenskrig oplevede USA et stigende behovet, for uld til klæder, våbenindpakning mv. Da den amerikanske fårebestand ikke var nær tilstrækkelig til at dække dette nye behov, var man tvunget til at importere får - og med fårene fulgte hundene.
Et af de helt store import lande var Australien og de små blå stumphalede fårehunde som fulgte med fårene skulle eftersigende have vagt megen opsigt da de ankom til USA.
Blue Heelers er en navn ofte forbundet med disse blå hunde, men selvom disse hunde var Collie-lignede arbejdshunde, så har der pga. det høje dingoislæt næppe være tale om `racerene´ eksemplarer af Blue Heelers. Koolien og blandinger med Blue Heelers og evt. Scotch Collie er nok den mest sandsynlige kandidater for de små blå hunde.
Baskerne tog hurtigt disse blå australske hunde til sig i det nye land og krydsede dem sandsynligvis med deres oprindelige hunde, Farm collien - og muligvis andre typer af hunde, præcis hvilke og i hvor stor grad er praktisk talt umuligt at sige. Parringer var baseret på arbejdsegenskaber, ikke tavle eller udseende og da baskerne oftest var analfabeter findes der ingen skriftlige beviser på dette tidlige avlsarbejde.
Aussien levede som uundværlig ranch og hyrdehund, men frem til kort tid efter anden verdenskrig var den rimelig ukendt for den "almene" amerikaner. Interessen for westernridning og rodeo bragte dog Aussien frem i "rampelyset" som aldrig før, dels fordi westernfolket havde taget Aussien til sig som en trofast og lydig følgesvend og ikke mindst pga. Jay Sisler og hans vidunderlige Aussier, der udførte de mest fantastiske kunster og shows rundt omkring på rodeoer (se youtube link i bunden af siden)!
Sislers hunde havde en enorm betydning for den fremtidige avl af Aussier og har dannet grundlag for næsten alle linjer af Aussier, show som working. En konsekvens heraf er at Sislers hunde kan deraf finde i næsten alle nutidige Aussier.
Avlen var på dette tidspunkt var dog endnu ikke organiseret, men juni 1957 samledes en gruppe af Aussiefans for første gang til et officielt møde med henblik på at at danne den første egentlige Aussieklub, som kunne varetage og homogenisere avlen gennem registreringer. Det var denne første spæde start som senere skulle blive til ASCA (The Australian Shepherd Club of America).
De første registreringer af Aussier fandt også sted dette år, dog ikke i ASCA, men NSD (the National Stockdog Register), som var en sammenslutning af registreringer for diverse hyrdehunde. Det var ikke før 1966 at ASCA selv fik styr nok på tingene til selv at påbegynde en egentlig stambogsføring af Aussierne. Officielle registreringer fandt dog først sted i 1971, efter at ASCA og en anden organisation for Aussier, IASA (the International Australian Shepherd AssN) fusionerede. Den første officielle standard for Aussierne blev godkendt i 1977.
Der herskede en del uenighed blandt medlemmerne, om hvorvidt man skulle søge om AKC (the American Kennel Club) anerkendelse, end del var imod idet de mente, at man risikerede, at Aussien som helhed ville miste sine arbejdsegenskaber og blive blot endnu en udstillingshund. En mindre gruppe var dog fast besluttet på at søge om AKC anerkendelse og skabte derfor klubben USASA (the United States Australian Shepherd Association), med det ene formål at få racen anerkendt. Og det blev den så i 1993; AKC anerkendte Aussien som race og påbegyndte sin egen registrering, baseret på registreringerne fra ASCA. En stor del af Aussierne blev deraf dobbelt registreret, både i ASCA og AKC.
Er du intereseret i at læse mere om Aussiens historie kan jeg henvise til:
Aussiens historie:
Jay Sisler og hans fantastiske Aussier:
Sjældne hyrdehunde som er beslægtet med Aussien:
Australian Koolie:
Carea Leonés:
English shepherd:
McNab - en amerikansk hyrdehund beslægtet med working kelpie og BC:
Tiger - og andre Altdeutscher Hütehunde:
