Velkomstside / Om årets turismedag

Om årets turismedag

KOM OG BLIV FORELSKET I ASKØ-LIVET

På Askø-Lilleø turismedag www.askø-lilleø-turismedag.dker der planlagt spændende aktiviteter, med oplevelser og udstillinger, der pirrer til alle sanser og fortæller den gode historie om øerne i Smålandshavet. Øerne vil denne dag summe af liv – men der er altid steder, hvor du kan nyde roen, mens du nyder den smukke havudsigt.

I år får vi besøg af Patrick fra X-Factor,som vil underholde med sang, og Mr. Plys som vil trylle og lege med børn og barnlige sjæle. Vi har også fremvisning af veteran traktorer.

Du kan booke en gratis billet til færgen via Billetto: LINK

Når du kommer med færgen, byder vi velkommen i vores flotte HAVNEHUS. Her serveresgratis kaffe af lokale, sammen med repræsentanter fra sejlklubben - krydret med fortællinger om livet på øerne. Sammen med lokale ejendomsmæglere har du på dagen mulighed for at købe dit drømmehus!
Askø-Lilleø er et perfekt lille paradis, hvis du på den ene side har et travlt arbejdsliv og på den anden side ønsker fred og ro i fritiden. Det tager 1 ½ time fra Københavntil Askøfærgen.
 
Du starter måske med at købe et sommerhus, og så bliver du forelsket i ø-livet og bliver helårsbeboer. Af øens 47 helårsbeboere er mere end halvdelen startet med et sommerhus. Bemærk at øen er gigabit-ø med et af landets hurtigste internet.

Du kan også vælge at nyde et ophold på Askø, enten ved at overnatte på sommerpensionat Askø Mejeri: www.askømejeri.dk, på Askø B&B: www.askø-bedandbreakfast.dk eller ved at leje et af de mange fine sommerhuse.

Askø-Lilleø turismedag har som formål at brande øerne udadtil og styrke fællesskabet mellem faste beboere og fritidsbeboere indadtil. En arbejdsgruppe planlægger og gennemfører den årligttilbagevendende event. Arbejdsgruppen har repræsentanter fra alle øernes foreninger, turismeaktører, galleriejere m.fl.

Askø-Lilleø turismedag startede i 2011. Her samlede den daværende turistchef i Lolland kommune en arbejdsgruppe af interesserede på øen, og turistchefen sørgede for planlægning og finansiering af bl.a. markedsføring. Det var en succes, men allerede året blev den eksterne støtte fjernet, og Askø-Lilleø repræsentanterne måtte klare sig selv. Arbejdsgruppen, synes dog ikke at Askø-Lilleø turismedag skulle stoppe, og fortsatte derfor projektet ved at planlægge, fundraiseog stå for markedsføringen selv. Dagen har været gennemført hvert år siden - kun med et enkelt års pause.

Uden den frivillige gruppe og en række private og offentlige sponsorer kunne Askø-Lilleø turismedag ikke gennemføres. Lolland Færgefart giver gratis overfart for alle personer inkl. cykel.
 
Læs mere om ASKØ/LILLEØ på: askoe.dk