Rana Plaza Fashion

 

 

 

 

 

 

 

 


Mindst 1.134 arbejdere omkom, da bygningen Rana Plaza kollapsede den 24. april 2013 i Savar uden for Dhaka, Bangladesh. Det er den værste katastrofe i tekstilindustriens historie.

Udstillingen, der er åben for publikum fra årsdagen for tragedien den 24. april, viser Søren Zeuths portrætter af overlevende fra Rana Plaza og pårørende, der stadig leder efter afdøde i ruinerne et år efter katastrofen.

Rana Plaza husede fem fabrikker, der alle leverede tøj til globale tøjselskaber og vestlige modehuse, også danske. Mange af arbejderne var blevet tvunget ind i den faldefærdige bygning mod deres vilje om morgenen den 24. april. I udstillingen ses også rester af arbejdernes tøj, både fysisk og fotograferet som var det, det modetøj der blev produceret i Rana Plaza.

Arbejdermuseet | Rømersgade 22, 1362 København K. - DK | Tlf.: +4533932575