Tirsdag 2. marts kl. 1900
De hollandske Delft fajancer
Foredrag af forfatteren Lars Topgaard. Produktionen af fajancer i Holland tog sin begyndelse i 1500-tallet og fra midten af 1600-årene og frem til ca. 1725 var det værkstederne i Delft, der var de førende. Dekorationen var overvejende blå på hvid bund. Lars Topgaard er forfatter til to store bøger om de hollandske Delft fajancer.
Foredraget afvikles i foredragssalen på Holstebro Museum, Museumsvej 2, Holstebro og er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet. Medlemmer af museumsforeningerne i Holstebro og Herning er indbudt til at deltag denne aften. Deltagelse er gratis for medlemmer af Antik-Historisk Selskab.
Efter aftale med foredragsholderen kan hans to bøger denne aften købes med en klækkelig rabat.
Leif Bech
|