Ekskursionen i Antik-Historisk Selskab 2009
Vores udvalg til den årlige ekskursion har i år arrangeret en bustur til Kunstmuseet Trapholt i Kolding og et besøg på Vejen Kunstmuseum
Lørdag den 5. september.
På Trapholt er det næstsidste dag med Biennalen 2009, ligesom der er arrangeret rundvisning i arkitekten Arne Jacobsens hus i Trapholts have – se selv mere på www.trapholt.dk
På Vejen Kunstmuseum – det lille museum, som vi er nogle i bestyrelsen, som er meget begejstret for – vises bl. a. en udstilling om maleren Agnes Slott-Møller, men der er også meget inden for keramik at se på. www.vejenkunstmuseum.dk
Vi gør på udturen et ophold i Jelling, hvor vi drikker formiddagskaffe og vi spiser frokost sammen på Trapholt, og vi sørger naturligvis for, at der er frisk vand og frugt i bussen.
Prisen for deltagelse er kun kr. 190.- pr person
I prisen er alt inkluderet (bus, formiddagskaffe med rundstykker, entreer, frokost og frugt) med undtagelse af drikkevarer til frokosten, så vi håber som sædvanlig på en busfuld glade deltagere.
Det er nødvendigt med tilmelding til formanden senest 30. august, da vi dagen efter skal opgive antal til frokost på Trapholt.
Tilmelding kan ske på telefon 9756 8181 eller pr. mail: benny.boysen@mail.dk evt. via selskabets hjemmeside www.antikhistorie.dk Ved tilmelding skal man huske at opgive, hvor man ønsker at stå på bussen.
Køreplanen for udturen er således:
0800: Afgang fra Tegltorvet (ved Folkets Hus) i Struer
0815: Opsamling på parkeringspladsen ved Ringvejen i Holstebro lige over for TV Midt/Vest
0845: Opsamling på parkeringspladsen ved Herning Bibliotek, Brændgårdsvej, Herning
For hjemturen:
1715: Aflæsning ved Herning Bibliotek
1745: Aflæsning ved TV Midt/Vest, Holstebro
1800: Aflæsning på Tegltorvet, Struer
Det vil også være muligt at stå på bussen i Jelling, hvis det ønskes.
På gensyn til en dag i godt selskab!
Struer 18. august 2009-08-18 med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne
Benny Boysen
Formand for AHS
|