Efterårstur i Antik-Historisk Selskab 2012
Vores udvalg til den årlige udflugt har i år arrangeret bustur til Jakobiskolen i Varde og besøg på Ravmuseet i Oksbøl.
Lørdag den 8. september
På Jakobiskolen skal vi se den permanente udstilling, Otto Frellos malerier og den store udstilling i forbindelse med Varde Museums 100 års jubilæum. Der vil blive en rundvisning af tidl. Museumsdirektør Ole Faber på 1-1½ time.
På Ravmuseet i Oksbøl vil vi bruge ca. 1½ time på egen hånd til at se den flotte ravsamling/udstilling.
På udturen vil vi gøre et kort ophold i Skjern Enge til en kop kaffe/te. Afhængig af vejret ude eller i udsigtstårnet (fugletårnet).
Prisen for deltagelse vil være på kr. 160,- pr. person
I prisen er inkluderet bus, formiddagskaffe, frokost-buffet på Big World (kinesisk restaurant), alle entréer og gebyr for rundvisning, dog er drikkevarer for egen regning.
Vi håber på en stor busfuld glade deltagere.
Det er nødvendigt med
Tilmelding til:
Louise tlf.40216367, mail: louisewestenholz@hotmail.com
André tlf. 20228449, mail: andreebbesen@hotmail.dk
Kathrine tlf. 20521664, mail: kathrineregner@mail.dk
Senest 30.8.12, da vi skal give besked til de pågældende steder om antal, spec. med henblik på frokosten på Big World. Ved tilmelding skal man huske at opgive, hvor man ønsker at stå på bussen.
Tidsplan for turen:
Kl. 8.00: Afgang fra Central Bibliotek, Brændgårdvej i Herning
Kl. 8.40: Opsamling fra Holstebro ved Egekirkegårdens P-plads på Viborgvej
Kl. 9.30: Et kort stop i Skjern Enge (max ½ time)
Kl. 10.45: Ankomst til Jakobiskolen, Skolevej, Varde.
Kl. 11: Rundvisning ved tidl. museumsdirektør Ole Faber
Kl. 12.30 til 13.30: Frokost på Big World (bag Jakobiskolen)
Kl. 13.45: Afgang til Ravmuseet, Vestergade 25 Oksbøl, hvor vi har tiden til museet lukker kl. 16.
Hjemturen forventes med aflæsning:
Kl. ca. 17.30 i Holstebro
Kl. 18 i Herning
Vi håber på en god dag med højt humør. Viser det sig at bussen ikke kan fyldes med medlemmer og associerede medlemmer, inviteres ægtefæller/samlever med. Man skal blot give besked ved tilmeldingen, så ringer vi tilbage, hvis der er plads.
|