Anja Korsgaard (1974)
Grafiker, tusch- og performancekunstner
"Smil, du er på"… Det meste af mit voksenliv har jeg forsøgt at finde og definere 2 ting: "RO" og "RETNING" for på den måde at opleve en mening med det liv og de gnister, der springer i og omkring os. Mennesker, følelser, facader, handlinger og ikke-handlinger er en uudtømmelig kilde til inspiration og fordybelse.

I årtier har vi dyrket image, branding og selvpromovering i alle aspekter og sammenhænge. En ydrestyring, der gør at vi i dag befinder os i et følelsesmæssigt vakuum, hvor vi knap ved hvem vi er, hvad vi vil, hvordan eller hvorfor. Vi forsøger at hverken flyve eller falde, men er dog polariserede i holdninger, tro og overbevisninger. Vi oplever et stadigt større samfundsmæssigt pres for at definere, præstere, vækste, promovere og polere overfladen, mens depression, stress, angst og forvirring svulmer indeni.

Såvel psykofarmaka- som selvhjælpsbranchen har kronede dage i en tid, hvor de fleste går rodløse rundt og gemmer på en nagende indre følelse af aldrig at være helt på linje med andre mennesker og situationen.

 

Man siger, at jeg laver religiøs kunst. Jeg ved det ikke. Det er meget muligt. I hvert fald er det umuligt for mig ikke at arbejde med en spirituel, åndelig, filosofisk, emotionel, esoterisk tilgang. Identitet og kontraster, veje og afveje samt den ind- og udvikling mennesket gennemgår i tide og utide – og håndteringen af selvsamme – er hvad der fascinerer, skræmmer og optager mig.

Primært via monokrome tusch-tegninger bestående af spontant opståede penselstrøg og sirlige streger har jeg udviklet en ny art sumi'e, hvor jeg i et grafisk kontrastfuldt univers undersøger og tolker på mig selv og den verden og vibration jeg betragter og oplever. Denne metode er inspireret af japansk zen-filosofi, hvor vejen, stemningen og handlingen ifbm. skabelsen af et billede, er vigtigere end midlet og målet. Ofte føjes et ekstra lag eller element til i form af f.eks. ståltråd eller fjer.
Når det lykkes, bliver jeg som kunster samt mit motiv/intentionen sekundært, og det primære er den følelse og energi, som stregen i tilblivelsesøjeblikket - og det efterfølgende ekko, der står tilbage på papiret - repræsenterer.

 

Et andet udtryk er de større konceptuelle installationer i rustikke materialer i kombination med hverdagsgenstande og video. Disse vil ofte være resultatet af måneders kredsen om et emne eller en følelse. Og indimellem slutter der sig et såkaldt "spor af ord" til disse værker.

 

Retoucherede og konstruerede fotos indgår i kamp, dans eller symbiose med mindre og større tekstbrud.

Første offentlige koncept-/landartværk var "DE 7 DØRE - valget er dit" på Mors 19/5-5/10 2013. 

"ONDSKYLD - be yond guilt" fra 2014 kan ses på toppen af Bunkermuseet BuMus ved Kunstcentret Silkeborg Bad, Se mere her.

 

I 2013-14 var jeg sammen med godt 30 andre udøvende kunstnere inden for bl.a. billedkunst, musik, film og events på et EU-støttet "Talent-forløb" under Region Nordjylland, med målsætningen at styrke og understøtte vore individuelle talenter bl.a. ved at forsyne os med "fornuftige" værktøjer og viden om at begå sig. - Jeg fik aldrig lært at lave elevatortalen.

 

Med i kunstnersammenslutningerne BunkerLove, PS (Post Scriptum), Kirsten Kjærs Museum og Rogue Talent.

 

Fremtiden må meget gerne byde på flere udstillinger, samarbejder og konceptprojekter i ind- og udland samt arbejdende værksteder og legatophold med tid og rum til ensidig fordybelse i materialer og koncepter.

Målet er at leve et helt, harmonisk og velafbalanceret liv med kontinuerlig udvikling til højere bevidsthed og udforskning, skabelse og formidling af menneskelige kontraster, tanker, følelser, udtryk og indtryk.