Om melankoli

03-09-2012

Vi lever i et samfund, hvor man som aldrig før hele tiden skal være på, være med, helst foran. Hvis vi ikke kan leve op til dette, har behov for ro og sætte tiden lidt i stå, er det let at føle sig udenfor.

Hvis man f.eks. på grund af sygdom, arbejdsløshed, sorg eller en anden krise i livet ikke kan deltage i det pulserende liv og føler sig grå og trist til mode, opstår der et tomrum, som mange bliver bange for.

Den følelse kan kaldes for melankoli og den kan være vigtig at gå ind i. Måske føles det ikke umiddelbart behageligt, måske lidt skræmmende. Vi arbejder ofte hårdt på at blive lykkelige i en fart, komme væk fra dybet ved at dyrke motion, drikke og spise for meget, købe ting og sager.

Hvis man gennem længere tid bliver ved med at have det stille og gråt indeni trods alle forsøg på at ”komme videre”, opstår frygten måske for, om man egentlig er blevet deprimeret. Det kan naturligvis for nogle være rigtigt, men for de fleste er der tale om en tilstand, som er en del af livet som en naturlig kontrast til det at være ovenpå, glad, have succes.

I den situation er det vigtigt at sænke ambitionsniveauet og acceptere, at man ikke har så mange kræfter, måske lige klarer dagen og vejen. Hvis man prøver at finde ro i situationen i stedet for at prøve at flygte, kan der vokse noget meget frugtbart ud, som man kan komme videre i livet med, nye veje at gå, som man ellers ikke ville finde.

Det er meget illustrativt, at farven blå i kunst og litteratur hører sammen med melankoli. Blå er en dyb farve, som minder om himlen og havet, bedre kan det da ikke blive. På engelsk bruger man jo også udtrykket ”blue” om denne sindstemning.

Nogle mennesker har tilbøjelighed til denne følelse, til melankoli, uden at der nødvendigvis behøver at være hændt noget særligt, der fører hertil. Det ligger bare lige for at lande her. Ikke mindst det mørke, der snart sænker sig over vores del af kloden, kan befordre mørke eller ”blå” tanker.

Som kontrast til melankoli kan det lyse, glæden opleves næsten som en rus, som et lyst univers. Mange, der erkender kontrasten, bekriver, at de faktisk er blevet bedre til at være taknemmelige for glæden, for det sjove og lette, efter at have erkendt alvoren, melankolien. Tankevækkende!

Naturligvis skal man være opmærksom, hvis det bliver så tungt, at det bliver en tilstand af manifeste mørke tanker, lavt selvværd og mangel på livskraft. Så kan der være tale om depression, som man bestemt skal søge hjælp til.

Men det dybe, blå, som himmelen eller havet, hører livet til og det skal man ikke være bange for.

Jeg vil som psykolog naturligvis altid gerne hjælpe, hvis nogen har det svært og er trist, uanset om det er depression eller melankoli, det er klart! Men det er min erfaring, at mange faktisk har brug for at lære at se det positive i at være i en forsænket stemning, melankoli, at lære den side af sig selv at kende og slutte fred i stedet for at flygte. En dag kan man se lyset igen og kommer beriget videre.

I modsat fald må man gå videre og finde den nødvendige løsning.

 

Kærlig hilsen

Anette Albeck

 

 

 


Kategori: Anettes tanker
Psykolog Anette Albeck | Kvægtorvsgade 1, 1710 København V  | Tlf.: 22 78 70 13 | psyk@anettealbeck.dk