Profil / Generelt

Generelt

Alpha HundeadfærdsCenter blev oprettet i 2002 med det formål at kunne hjælpe flest mulige hunde og deres mennesker til at opnå eller bibeholde et berigende samvær. Gennem årene har vi leget med mange forskellige måder at gøre tingene på. Nye teorier er kommet og gået, nye ideer, behov og muligheder er dukket op - alt sammen en del af den proces det er at lære nyt og udvikle sig, der hvor det har været og er nødvendigt. 
En væsentlig del af det at lære nyt er, for os, også at opdage hvor meget vi reelt set ikke ved. Også heri ligger der en styrke. Derfor er et af vores yndlings klichéer dette:
 
'The more you learn the less you know' 
 
Vi lever i et samfund hvor videnskab trives. Hunde er som aldrig før i videnskabens søgelys. Der forskes i dag i næsten alt hvad der har med hunde at gøre. Forskning, der gerne skal komme os alle til dog - ikke mindst hundene. Men det kræver først og fremmest at vi holder os opdateret med den viden, der skabes rundt omkring i verden. Dernæst kræver det at vi forholder os refleksivt og kritisk til den viden. Kun derved kan vi afgøre til hvad og hvordan vi skal bruge den - og derved hvordan den skal komme både os og hundene til gode. 
I refleksionen har vi mulighed for at forholde os til etiske aspekter af det at arbejde med andre levende væsener - et yderst vigtigt aspekt, hvis du spørger os. Uden at komme ind på en lang forklaring om etiske teorier, kan vi overordnet sige, at vi arbejder med både hundes og menneskers velbefindende for øje.
Vi forbeholder os derved ret til at undlade anvendelsen af bestemte metoder, ud fra det standpunkt at vi finder det uetisk.
 
Du kan altså, som kursist, være sikker på at vi hjælper med at finde de rette løsninger på evt. problemstillinger og udfordringer, ud fra en både vidensbaseret og refleksiv platform. 

Vi glæder os til at høre fra dig.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Copyright (c) Alpha HundeadfærdsCenter. Alle rettigheder er reserveret | CVR: 26698979 | Hæsumvej 66, 9530 Støvring - Danmark