Hvilken type alkoholbehandling er rigtig for dig? Det kommer meget an på din livssituation og graden af dit problem
Døgnbehandling
Døgnbehandling er især en god løsning til folk, der oven i deres alkoholmisbrug også har andre sociale problemer. Det kan være folk, hvis bolig- og jobsituation er belastet, og folk der færdes i meget socialbelastede omgangskredse, hvor samværdet drejer sig om alkohol eller andre stimulanser.
Ambulant behandling
Ambulant behandling er i mange tilfælde mindst lige så effektiv som døgnbehandling. Med ambulant behandling kan du fortsætte dit arbejds- og familieliv, mens du går til behandling, og du får mulighed for at afprøve dine nye strategier og teknikker til at undgå alkohol allerede fra første dag. Med andre ord foregår din behandling, mens du stadig er ude i den virkelige verden, og det giver ofte en mindre risiko for tilbagefald.
Andre behandlingstyper
Blandt andre behandlingstyper findes bl.a. medicinsk behandling som antabus og forskellige typer terapi som f.eks. hypnoterapi og kognitiv terapi. Fælles for disse behandlingsformer kan siges, at de kan være en hjælp i behandlingen af alkoholmisbruget, men at sjældent er nok i sig selv. Vil du bekæmpe dit alkoholproblem, kræver det et længere og dedikeret behandlingsforløb.