Hørsholm Kommunes julekort

 

Hørsholm Kommune har tradition for at udvælge ét af Aktiv Kunsts medlemmer til at skabe motivet til årets julekort.
Det er kommunens hensigt også fremover at lade opgaven med at udsmykke sit officielle julekort udføre af medlemmer af Aktiv Kunst.
Foreningen vil foreslå 2 af sine medlemmer til opgaven, og de vil hver få 5.000 kr. for deres forslag, hvoraf et af disse vil blive valgt.
Billedmotivet på kortet vælges altid af en lille komité med formanden for Kommunens Sport-, Fritid- og Kulturudvalg, Nadja Maria Hageskov, i spidsen.
 
Indtil nu har følgende medlemmer haft æren:
 

 

xx
Julekortet fra 2011 vil blive genbrugt mange gange, idet Kommunen med vilje er afstået fra
et egentligt julemotiv og i stedet har valgt et,
som kan bruges til forskellige formål
igennem hele året.

Vi får så se, hvornår Kommunen igen måtte
ønske at benytte sig af vore medlemmers
kunstneriske formåen.

2011 + genbrug 2012
Margrethe Geser Holm

For 7. år i træk fik Aktiv Kunst af Hørsholm Kommune overdraget opgaven at illustrere Kommunens julekort. Det blev Margrethe Geser Holms forslag, der blev foretrukket, og vi siger til lykke med det !

Motivet blev i år Hørsholm Egnsmuseum med Stolberg-støtten foran og Hørsholm Kirke i baggrunden. Motivvalget hænger blandt andet sammen med, at netop 2011 var 250 året for Danmarks første landboreform. Helt nøjagtigt var 1761 det år, hvor fæstebønderne på krongodset Hørsholm hver fik et arvefæsteskøde.

Margrethe Geser Holm er især kendt for sine moderne, ofte abstrakte malerier, men hun har i den seneste tid produceret meget naturalistiske arbejder med ganske krævende klassiske teknikker. 

xx 2010
Hanne Winther Nielsen

For 6. gang i træk blev det et medlem af Aktiv Kunst, som fik mulighed for at lave motivet på Hørsholm Kommunes julekort.
Kommunen fulgte sin idé om, at motivet på julekortene skal være en bygning, som indtil for nylig har været i offentligt eje i Kommunen, og valget faldt på det gamle Ting- og Arresthus, malet af Hanne Winther Nielsen.
SUH 2009
Susanne Ulf Hansen

Susanne Ulf Hansen, som er en rutineret og dygtig akvarelmaler, malede et naturtro billede af Breeltegaards stuehus, en kommunalt ejet bygning, der er blevet afhændet i det forløbne år, som kommunen valgte som årets officielle julekort.
SB 2008
Steffen Bue

Askehavegård har stået model til Hørsholm Kommunes julekort.

Kommunen valgte et medlem af Aktiv Kunst, Steffen Bue, som kunstner, og med sine akvarelfarver indfangede han motivet en sen efterårsdag.
MS

2007
Mona Slot

Aktiv Kunst har igen haft mulighed for at foreslå Hørsholm Kommune et motiv til kommunens julekort.
Kommunens valg faldt på Mona Sloth, som ved sit motiv har markeret kommunens afsked med sin bestyrelsesmødesal i det gamle rådhus, der har tjent sit formål vel igennem 89 år.

Mona Sloth har været medlem af Aktiv Kunst i adskillige år og deltager meget aktivt i foreningens medlemsudstillinger,
SC

2006
Svend Clausen

Igen i år har Hørsholm Kommune bedt et af Aktiv Kunsts medlemmer om at levere motivet på kommunens julekort.

Det er blevet en detaljeret akvarel af Kokkedal Slot, malet af Svend Clausen.

TPM 2005 
Torben Pagh Madsen

Kommunens eneste ønske var, at motivet kom til at omfatte den krudtflaske, som kommunen fik overrakt af Sjælsmarks Kaserne sidste sommer - ellers var det helt overladt til kunstneren.

Ud over en mistelten og en Manilla-etiket med jule- og nytårshilsen omfatter motivet kommunens logo i et laksegl fra samme tid som krudtflasken fra 1700-tallet.