2020-01-21 Referat af bestyrelsesmøde

2020-01-22 12:00
Vi har holdt årets første bestyrelsesmøde og forbereder os på generalforsamlingen.
Vi tænker, at regnskabet er klar omkring 1/3, hvor vi kan få en dato for generalforsamling fra revisionen. Indkaldelse til generalforsamling kommer herefter.

Bestyrelsens næste møde bliver mandag d. 2. marts 2020, så har du punkter til generalforsamling, bedes de indleveret til bestyrelsen inden d. 2/3-20.

Der er maling i skuret. Der er den blå til døre og vinduer udvendig og hvid til træværket på kvistene. Plankeværk er private.

Vi planlægger arbejdsdag søndag d. 29. marts kl 10 , hvor bl.a. rødtjørn skal beskæres. E.v.t. opsætning af låger mod søen og stien samt skilte med "Privat", for at hindre uønsket færdsel.

Jens og Jens indkøber 12 klapfælder med sikring mod fugle til rotter. Der er flere der har større held af dem end kommunens med gift. De vil også være behjælpelige med at tømme dem, hvis du selv holder øje.


Med venlig hilsen
Bestyrelsen v/ Pia Østerby
Andelsforeningen Søbo