Aarhus Haandværkerforenings historie (1848-2019)

 

 

Dette skriv opsummerer Aarhus Haandværkerforenings historie fra begyndelsen til i dag, der tager udgangspunkt fra artikler og nedskrifter omkring foreningen.

 

Aarhus Haandværkerforening (1848)
Aarhus Haandværkerforening blev dannet den 24. september 1848 med en daværende beliggenhed hos Harmonien i Vestergade. Dette var før Grundloven (1849). I dag huserer foreningen på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, i Aarhus Centrum. Aarhus Haandværkerforenings opgave var fra staten af, at skulle videreføre laugenes tidligere funktion, der var at styre mængden af håndværkere i byen, noget der året efter blev sat en stopper for i forbindelse med Grundlovens vedtagelse.

 

Asylfonden (1848)
Asylfonden blev stiftet den 2. december 1848 på en generalforsamling med henblik på at indsamle penge til opførelse af boliger for gamle og svagelige håndværkermestre og deres enker. Der blev påkrævet en ugentlig betaling på fire skilling pr. medlemmer til fonden. Asylbygningen stod klar i 1868 i Paradisgade 5-7 og findes stadig i dag. Bygningen blev fredet i 1880.

 

Industriudstillinger (1852)
I november 1851 udsendte Aarhus Haandværkerforening indbydelser til foreningens medlemmer i forbindelse med oprettelsen af industriudstillingen ”det Bedste og det Smukkeste” med dertilhørende konkurrencer. Udstillingen blev afholdt den 18. juni 1852. Tømrermestrene Andersen og Schrøder opførte en bygning på Fredens Torv tegnet af bygningsinspektør Theilemann. Grundet massivt uvejr, der gik ud over bygningen, åbnede udstillingen først den 20. juni 1852. Trods dette blev udstillingen af Aarhus Haandværkerforening alligevel anset som en succes med 117 tilmeldte mestre, kongeligt besøg af Kong Frederik VII samt fakkeloptog gennem byen. Udstillingen udløste et overskud på 25 rigsdaler.
Der er igennem tiden blevet afholdt adskillige udstillinger blandt andet inden for industri og håndværk, og specielt da også i 1909, da Landsudstillingen blev afholdt i Aarhus med deltagelse af en lang række af Aarhus’ håndværkere.

 

Næringsfrihedsloven (1857)
Et af Aarhus Haandværkerforenings første store standpunkter var emnet om Næringsfriheden og dens påvirkning af håndværkerforeningerne. Loven ville ændre om laugenes tidligere privilegier i forhold til håndværk samt skabe fri næring til borgerne. Den omstridte lov blev indført i 1857 og ledte til gensidig bekymring i landets håndværkerforeninger, hvor Aarhus Haandværkerforening kæmpede hårdt imod lovens indtræf.
Da loven endeligt trådte i kraft i 1862, var det dermed nødvendigt med en udnævnelse som håndværksmester af laugene. Nye mestre skulle betale et indskud på to rigsdaler samt have statsborgerskab, og nu kunne svendene afprøvede deres færdigheder ved svendeprøverne.

 

Bygninger (1862)
Aarhus Haandværkerforenings lokaler startede som tidligere benævnt i Vestergade med efterfølgende flytninger til diverse restaurationer i byen. I 1865 købte foreningen sig ind i Paradisgade, hvor de nye bygninger stod klar i 1868, bestående af forsamlingslokaler, bibliotek med en bogsamling på 2.000 bind i 1890, restaurant blandt meget andet. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther. Foreningen tjente godt på at leje lokaler ud til byens øvrige foreninger. I 1885 købte Aarhus Haandværkerforening en ny bygning i Klostergade til byens svende kaldet Aarhus Svendehjem, og to år efter begyndte foreningen en indsamling til opførelse af et nyt hus. Foreningen var god til at samle penge ind gennem fester, baller og basarer til opførelse af nye, specifikke formål.

 

 

Området mellem Studsgade og Nørregade var i starten af 1800-tallet delvis udlagt som en smuk have i forbindelse med Paradisgården i Studsgade.
I 1861 blev der anlagt en lille tværgade mellem Studsgade og Nørregade. Efter lodtrækning i byrådet blev den nye gade døbt Paradisgade på bekostning af det andet forslag, Nørre-Tværgade. I de efterfølgende år blev her bygget først en ny friskole (1862) og siden Århus Håndværkerforenings klubbygning (1865 - ødelagt 1944).

 

 

Aarhus Haandværkerforenings Legater (1866)
Fra Det Kgl. Bibliotek berettes blandt andet om følgende nedskrifter i forbindelse med legathåndtering:

 

 

”Til Legatet er af Hr. Johan Cornelius Krieger skjænket 2 Aktier à 100 Rdlr. I Dampskibsselskabet i Aarhus af 1865, og en Kapital paa 6000 Rdlr. Sikret i en ved Gavebrev ad Dags Dato overdraget Obligation for denne Sum fra Gaardmand Niels Jensen Møller af 25. Juli 1866…”

 

”Naar Renten af Kapitalen paa 6000 Rdlr. tilfalder Foreningen, deles samme i 15 lige Dele, dog at 4 Dele lægges sammen til 2, saa at der bliver 11 enkelte og 2 dobbelte Portioner.”

 

”Samtlige Portioner uddeles aarlig af Bestyrelsen for Haandværkerforeningen for eet Aar. Uddelingen sker til Trængende af Haandværkerforeningens Medlemmer eller disses Enker, dog kan 2 Portioner ogsaa tildeles Andre udenfor Foreningen, naar særdeles Værdighed og Trang er tilstede.”

 

”Maate Haandværkerforeningen i Aarhus ophøre at bestaa, Legatets Fond overgaa til Byraadets Bestyrelse i Aarhus og uddeles af samme aldeles paa foranstaaende Maade.”

 

”I Tilfælde af at Haandværkerforeningen i Aarhus skulde ophøre at bestaa, forholdes som overnævnt i Kriegers Legat. Kapitalen er indestaaende paa en Sparekassebog i Aarhus Bikube med Forbudspaategning af Aarhus Byraad.”

 

 

”Til Erindring om afdøde Snedkermester S. Ørum, R. af Dbg., særlig hans Virksomhed som Formand for Aarhus Haandværkerforening, har hans Datter Enkefru Thora Ørum Jensen, skjænket 1000 Kr. kontakt som et Legat til Haandværkerforeningen. Over Legatets Kapital, der af Bestyrelsen er anbragt paa nærværende Sparekassebog, maa der ingensinde disponeres uden med Samtykke af Aarhus Byraad, men skal Renten, ifølge Giverindens udtrykkelige Bestemmelse, af Haandværkerforeningens Bestyrelse uddeles 1 Gang aarlig, nemlig paa hendes afdøde Faders Fødselsdag den 3. Januar til 4 trængende og værdige Beboere af den til Haandværkerforeningen henhørende Asylbygning.”

 

 

Paradisgade (1867)
Paradisgade går fra Studsgade til Nørregade og er anlagt i 1861. Af markante institutioner i gaden kan nævnes Paradisgades Skole (1862), Aarhus Haandværkerforenings bygning (1868-1944) samt Øst for Paradis.

 

I 1867-68 opførte Aarhus Haandværkerforening en bygning på Paradisgade 3, blandt andet indrettet med en stor festsal, restaurant og keglebaner. Bygningen var i mange år ramme om Håndværkerforeningen og andre aarhusianske foreningers aktiviteter, indtil den natten til den 4. december 1944 blev udsat for schalburgtage, da en bombe sprang ved den side af bygningen, der gik ud mod Borggade.

 

På Paradisgade 5-7 opførte håndværkerforeningens stiftelse i 1866-67 desuden en bygning indrettet med otte boliger ”til Foreningens værdige, trængende Medlemmer eller deres Enker.” Nedlægningen af bygningens grundstensdokument den 27. juni 1866 blev foretaget af kong Christian IX, i allerfornemste selskab med kronprins Frederik (VIII) og den russiske kejserprins, senere kejser, Alexander (III) Alexandrovich Romanov samt borgmester Ulrich Christian von Schmidten og Håndværkerforeningens bestyrelse. I 1889 blev bygningen udvidet med en etage, og dermed fire nye boliger.

 

Bygningen blev taget godt imod: Kong Christian, der i forbindelse med sit besøg lovede at støtte stiftelsen, da opførelsen stod færdig, donerede i 1867 således 200 rigsdaler til stiftelsen. Ligeledes i Århus Stiftstidende lykønskes håndværkerforeningen den 11. december 1866 med den nyopførte bygning, der kaldes ”et smukt Vidnesbyrd om, hvad selv smaa Kræfter ved Enighed, Udholdenhed og en god Bestyrelse formaaer at udrette”. Paradisgade 5-7 er i dag fredet.

 

 

I 1923 bad bestyrelsen for Aarhus Haandværkerforening Peter Holm om at udarbejde et festskrift i anledningen af foreningens 75 års jubilæum – ”Aarhus Haandværkerforening 1848-1923.”

 

Peter Holm kendte selv til en del af det danske håndværk gennem tiderne samt Rasmus Berg skriv fra 1898, der sammenfattede foreningens første 50 år. Opgaven for Peter Holm steg ham dog hurtigt til hovedet, da opgaven syntes stor, inden han holdte en lille pause. Peter Holms plan for festskriftet var efter egen betegnelse: ”Først et par Bemærkninger om Haandværkets Vilkaar i gamle Dage i en Købstad som Aarhus. Efter Bergs bog en Genfortælling – paa min Maade – af Haandværkerforeningens Liv fra 1848–1898 og derpaa Hovedemnet for dette

Skrift – de fem og tyve indholdsrige Aar fra 1898 til 1923.”

 

I gammel tid blev håndværkerne skubbet ud af byens gilder grundet misstemning med byens købmænd, og dermed blev udelukket fra enhver indflydelse på byens styrelse. Håndværkerne deres egne gilder, som kort tid efter ledte til benævnelsen laug. I Peter Holms festskrift er laugstiden anført som så mange andre perioder i menneskets kulturhistorie. Laugene viser et smukt brodersind, hvor alle skal stå hinanden bi.

 

Der skrives blandt andet om, at udlærte svende skulle rejse ud og få øjenåbnere og lære mest muligt, samt hvilken vigtig betydning laugsorganisationen egentlig havde. Med tiden stivnede organisationen, og spørgsmålene blev til flere om misbrug og laugenes ønske om prisstigninger, der ikke var tilset.

 

I 1838 blev Industriforeningen i København dannet, og fra den side mærkede laugene er ikke ringe kritik og modstand. Da Frederik VI’s tid var forbi, var der opløsning og utilfredshed på alle kanter, og da der ifølge den kongelige resolution af 3. april 1840 blev nedsat en kommission for at undersøge hovedstadens laugs- og korporationsvæsen, indså håndværkets mænd, at det var dem og deres håndværks fremtid, det gjaldt, og samme år blev håndværkerforeningen i København dannet. Kommissionen arbejdede ret langsomt, og først i 1847 kom dens betænkning, der blev efterfulgt af håndværkerforenings ”bemærkninger”, et meget vægtende modskrift. Spørgsmålet blev trængt tilbage ved treårskrigens udbrud, men det var på ingen måde tabt af sigte, at det var en vigtig sag at samles om, og i 1848 blev fire håndværkerforeninger dannet i provinserne: Aarhus, Aalborg, Randers og Fredericia.

 

Aarhus Haandværkerforening trådte ud i livet med et kraftigt og udfordrende program, hvor man ville dæmme op mod ”landboernes og eksalterede frihedsvenners reformplaner” på baggrund af store begivenheder i Danmarks historie såsom krig, og at der leves i spænding med hensyn til det fremtidige politiske velfærd. Den 5. juni 1849 kom Grundloven, og blandt sine løfter indeholdte den også et om næringsforholdenes regulering.

 

Aarhus Haandværkerforenings stiftelsesdag skete den 24. september 1948 i det gamle klublokale Harmonien på Vestergade. Den nyopførte bestyrelse bestod af drejer og organist Peter Holm (bedstefarens broder til Peter Holm, der udarbejdede dette festskrift), tømrermester A. E. Andersen, skrædder J. Riis, snedkermester Theilgaard, guldsmed Høegh, drejer J. Liisberg, murermester J. C. Preis, bødker N. Jørgensen samt malermester Schou. Da foreningens arkivalier fra de første år var forsvundne, er informationerne omkring stiftelsen ganske sparsomme.

 

Peter Holm supplerer herefter Rasmus Bergs bog med et par linjer om foreningens første formand, også navngivet Peter Holm. Førsteformanden omtales som en mand med ualmindelige egenskab, der udover titlen som drejermester, også blev omtalt som kunstdrejer, men det var som organist ved Frue Kirke, at han var bedst kendt i byen, foruden musiklærer og ferm med sine tegneegenskaber. I det gamle hjem findes en mængde af hans Aarhusprospekter, og hans i en ung alder afdøde søn, Niels Emil Holm, fik som kunstmaler Akademiets Guldmedalje. Hvorledes Peter Holm har klaret sig som foreningens formand, forlyder der intet om, men han mindes som en fin, yderst beskeden gammel herre. Han trækker sig dog efter en kort årrække, og giver sin formandsplads videre til sin næste. I 1869 var han medlem af den komité, der uddelte medaljer for udmærket udførte svendestykker.

 

Holms efterfølger var tømrermester E. Andersen, der i 1861 overlod formandspladsen til kunst- og handelsgartner J. F. Chr. Jensen, der vel nok er den mand, der har haft størst betydning for foreningen i de unge år. Han blev født ude i skovmøllen ved Moesgård, kom i gartnerlære i Marselisborg Have, blev elev i Botanisk Have i København i 1828, hvilket ophold fik stor betydning for den unge mand, der tillige søgte at uddanne sig på andre områder. Han tog en gartnereksamen, derefter eksamen i botanik, var gartner forskellige steder og oprettede i 1841 i Aarhus et kunst- og handelsgartneri på en af kommunen lejet tre tønder land stor mark, hvor man nu har Ryesgade og Banegårdspladsen.

 

Bestyrelsen bestod af ni ”direktører”, hvoraf tre fratrådte efter tur hvert halvår. Der blev afholdt fore årlige generalforsamlinger. Foreningens formål udtrykte på fortrinlig vis, hvad man tilsigtede:

 

”Foreningens væsentligste formål skal være at give den talrige klasse af håndværksmestre lejlighed til at samles indbydes, at udveksle meninger og idéer og derved fatte beslutninger, sigtende til standens vel, samt i enighed indbyrdes og i forbindelse med foreninger i andre købstæder på lovlig måde værne om håndværksstandens rettigheder og fremme dens interesser.”

 

Håndværkerforeningerne – og dertil senere fagforeningerne – overtog den gensidige hjælp og støtte, laugene havde ydet i tilfælde af nød og sygdom og så fremdeles. Håndværkerforeningens eksistensberettigelse var, at man var med i kampen mod den projekterede, alt for radikale Næringsreform, der alligevel blev en kendsgerning den 29. december 1857. For at kæmpe til ”det yderste” besluttede Danmarks håndværkere at opstille håndværkerkandidater ved det forestående folketingsvalg i 1858. I Aarhus blev det en hel kamp for og imod Næringsloven. Det var byens borgmester, Justitsraad Hertz, der havde stillet sig som modstander af Næringsloven, og han blev valgt med stort flertal. I 1859 blev Industriforeningen i Aarhus dannet, der stillede sig på samme standpunkt som Industriforeningen i København, men den blev aldrig videre livskraftig og blev til sidst slået sammen med læseselskabet Athenæum.

 

Det er også værdigt at nævne foreningens første julebazar, der fik lokale på det gamle rådhus ved domkirken, der skulle flytte til rådhusets nuværende placering. Julebazaren fandt sted i 1858 og gav et vellykket overskud på 900 rigsdaler.

 

I 1869 stiftede Proprietær Krieger en fond til understøttelse og fremme af dygtige svende, og på hans forslag besluttede man at præge en medalje, som uddeltes til dem, som havde udført udmærkede svendestykker. Første medaljeuddeling fandt sted i 1870.

 

I 1898 ejede Aarhus Haandværkerforening fem legater, der i 1923 var steget til fyrre. Aarhus Haandværkerforening var på daværende tidspunkt den håndværkerforening i provinser, der rådede over de største legatmidler. Foreningens samlede legatkapital var i 1923 over en kvart million kroner, og hvert år uddeltes cirka 14.000 kroner. Frem til 1923 har der været 41 legatstiftere startende med førnævnte Proprietær Johannes Cornelius Krieger.

 

Allerede ret tidligt havde man i Danmark oprettet Varelotteriet for at fremmeindustri og håndværk. De små lotterier slog sig sammen, og på et møde den 15. april 1873 blev Jyllands Varelotteri dannet, i hvilket snedkermester Ørum og glarmester Gamst repræsenterede Aarhus Haandværkerforening. Det sluttelige resultat blev da også, at de samtlige danske lotterier slog sig sammen, og den 1. april 1897 oprettede man Almindelig dansk Vare- og Industrilotteri på den måde, at de foreninger og institutioner, der var villige til at tegne en vis pengegaranti i dette lotteri, fik part i udbyttet. For Aarhus Haandværkerforenings vedkommende har salget af lodder og dermed udbyttet været betydeligt.

 

Aarhus Haandværkerforening har fra tid til anden ønsket at takke dem, der har vist sig som foreningens særlig gode og nyttige venner, hvilket har mundet ud i kåringen af æresmedlemmer – købmand Hans Broge, sadelmager Halling, malermester L. Kruse og tømrermester Jensen-Vroue, malermester J. Paulsen samt kunstsmed I. M. Chr. Larsen.

 

Ved udgangen af 1848 talte foreningen 210 medlemmer, i 1898 cirka 1200, og i 1923 var tallet vokset til 2241 medlemmer.

 

 

Borggade ligger i periferien af Latinerkvarteret mellem Klostergade og Nørre Allé. Aarhus’ første eventcenter, Kæmpehallen i Borggade, blev opført i 1924 i Aarhus Haandværkerforenings have, hvor Borggade nu ligger. En hal i træbindingsværk med plads til 1.000 spisende gæster blev opført i forbindelse med 50-års jubilæet for Centralforeningen af Bagermestre i Jylland.

 

Borggade blev anlagt i 1930, men de første planer for en ny gade mellem Nørregade og Klostergade fremkom allerede i 1913 fra arkitekt Christian Frühstück Nilesen. Planlægningen blev aldrig fulgt til dørs, men Frühstück Nielsen arbejdede ufortrødent videre, og det lykkedes ham at få byrådets tilladelse i 1930.

 

Frühstück Nielsens forslag til gadenavn ”Borggade” vandt over Håndværkerforeningens forslag, ”C. Chr. Nielsens Gade”. Arkitektens forklaring var, at mængden af kampestensfund ved Klostergade kunne tyde på, at der måske havde ligget en ”borg”.

 

 

Kæmpehallen var en bygning af bræddebeklædt træbindingsværk, dækket med tagpap. En ret primitiv bygning på 990 kvadratmeter, der blev opført i 1924. Centralforeningen af Bagermestre i Jylland havde i 1924 50 års jubilæum, og festligholdelsen blev henlagt til Aarhus. Håndværkerforeningen i Paradisgade skulle stå for hovedmiddagen, men med omkring 700 deltagere manglede man et lokale i byen, der kunne rumme så mange mennesker. Bygningen skulle kun stå i kort tid, men da Aarhus i høj grad manglede et stort lokale til kongresser og møder, fik den lov til at stå. Da Borggade blev anlagt i 1930 blev kæmpehallen revet ned.

 

 

Et af Aarhus Haandværkerforenings varemærker er laugssalen, en sal bestående af en række egetræsmøbler og trærelieffer. Laugssalen blev indviet i 1931 i Paradisgade 7, hvor den sidenhen har haft forskellige destinationer; Paradisgade 7 (1931-1957), Klostergade (1957-2007), Toldboden (2007-2013) inden sin overdragelse til Den Gamle By i 2013 (genopbygget i 2018).

 

 

Det stod klar for enhver, at Tyskland ville tabe krigen. Det lokale illegale blad, “Aarhus Ekko”, berettede, at 1945 med sikkerhed ville blive ”Befrielsens Aar”. Samme illegale blad advarede dog imod at tage glæden på forskud og forudså, at det nazistiske Tysklands dødskamp let kunne komme til at koste byen dyrt.

Tilbage var nu spørgsmålet: Hvor lang tid vil det tage, og hvor slemt bliver det?

 

Et angreb natten til den 12. januar 1945 resulterede i, at Vennelyst Teater stod i flammer. Den tyske terrorbande ”Peter-Gruppen” stod bag. Tyskerne og deres danske hjælpere havde allerede udført flere lignende attentater mod det århusianske forlystelsesliv, senest mod Aarhus Haandværkerforening i Paradisgade og Molles Kro i Kannikegade.

 

Allerede den 1. december 1944 indledte tyskerne en bølge af bombeattentater. Ved attentatet mod Aarhus Haandværkerforeningens selskabslokale blev en servitrice dræbt og to tjenere såret.

 

 

I december 1944 blev Aarhus Haandværkerforening udsat for schalburgtage, hvor foreningens lokaler i Paradisgade led under et bombeangreb, der ledte til store tab af ejendommen, heraf hovedbygningen. En af tre tilstedeværende i bygningen mistede livet. Laugssalen stod tilbage nær uskadt. Det er disse bygninger, der i dag danner rammerne for biografen Øst for Paradis. Krigens konsekvenser gik ud over Aarhus Haandværkerforenings virke som samlingssted byens forretningsliv, der medgav forringet indkomst og dalende medlemstal.

 

I 1950 var Aarhus Haandværkerforening nye ejere af Hotel Århus i Klostergade med ønsket om, at bringe disse lokaler til sin ret som sit hovedkvarter. En stor renovering skulle der til, og lokalerne stod klar den 12. januar 1952 med restaurant, sale, stuer, selskabslokaler, billardværelse, spisestuer og mødelokaler.

 

 

Medaljefond (1989)
Siden 1989 har Dansk Industris og Håndværks Medaljefond uddelt medaljer til de allerbedste østjyske lærlinge for bestået svendeprøve. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim har siden 1999 overrakt medaljerne til såvel lærlinge som Årets Æreshåndværker. Årets Æreshåndværker er tidligere bliver tildelt personer såsom eventyreren Troels Kløvedal, tidligere borgmester Thorkild Simonsen, forfatteren Elisabeth Egholm (2015), musikeren Thomas Helmig (2016), købmanden Lars Larsen (2017) samt it-systematiker Michael Holm (2018).

 

 

Festskrift (1998)
I 1998 udarbejdedes bogen ”For byens håndværkere - Aarhus Haandværkerforening 1848-1998” i anledningen af 150-året for Aarhus Haandværkerforening. Bogen er sat op og trykt på Special-Trykkeriet Viborg a-s.

 

Aarhus Haandværkerforening har igennem tiden engageret sig i en lang række opgaver i samspil med andre foreninger og myndigheder, og er også en engageret deltager i debatten om byens udvikling og udviklingsmuligheder. Sammen med mange andre aktører gør Aarhus Haandværkerforening blandt andet et stort arbejde i Erhvervskontaktudvalget.

 

Siden middelalderen havde håndværksfagene været forbeholdt købstæderne, og i hver købstad havde hvert fag sin egen organisation, et laug, som havde monopol på det fag i den by. Hvis man drømte om at blive tømrermester i byen, måtte man først stå i lære, bestå sin svendeprøve, derefter virke som svend hos en mester og så vente til en af de gamle mestre døde, så der blev plads til en ny. Først da kunne der blive tale om at søge tømrerlauget om tilladelse til at aflægge mesterprøve og blive optaget i lauget som mester. Det var et nåleøje, og antallet af håndværkermestre i købstæderne blev stramt reguleret.

 

Man kan betænke sig over, hvorfor det først var i 1848, at Aarhus Haandværkerforening blev stiftet, noget tid efter København, men man skal her også tænke på, at Aarhus i 1848 ikke var landets andenstørste by. Odense og Aalborg var større, mens Randers og Horsens var omtrent på størrelse med Aarhus på dette tidspunkt. Aarhus havde i 1840 godt 7.000 indbyggere, mens Odense havde over 9.000.

 

Ved forberedelserne til 50-års jubilæet i 1898 var opførelsen af en tilbygning til sidefløjen på foreningens ejendom i Paradisgade. Sidefløjen var allerede udvidet op til flere gange siden 1867-68. En halvfløj blev føjet på i 1876, og andre udvidelser, heriblandt en teatersal. Sidebygningen blev indrettet med en stor café, sidesale til den store festsal, særlige opholdsværelser for herrer og damer samt et stort læseværelse og en dansesal.

 

Til Håndværkerforeningens fagligt-oplysende aktiviteter regnes til en vis grad de aviser, fagblade og faglige tidsskrifter som var fremlagt i foreningens læseværelse eller opstillet på biblioteket. Til dette hørte også det medlemsblad, som foreningen udgav i 1924. Udgiver og redaktør var i de første år bogtrykker Marius Gertsen, der i 1931 blev afløst af bogtrykker E. Westphall. Titlen ”Aarhus Haandværkerforenings Medlemsblad” blev i slutningen af trediverne ændret til ”Haandværket”, som vi kender det for i dag.

 

I 1958 fik Danmark et skillepunkt i den økonomien, da konjunkturerne slog om, og det blev det længste og kraftigste periode med højkonjunktur i Danmark. Denne udvikling gik i nogen grad uden om Aarhus Haandværkerforening. For det første var det ikke let at være talerør for en medlemsskare, der oplevede udviklingen så forskelligt med fag, der både var i rivende udvikling såvel som klart på retur, der også medførte en stram økonomi i foreningen igennem 50’erne, som heldigvis vendte i 60’erne. Som følger af efterkrigstiden og dermed mangel på lokaler, måtte man mod sin vilje, udlåne Laugssalen i 50’erne. Flere gange blev det påtalt, at der var blevet dansen i Laugssalen, og helt galt blev det, da værten i Paradisgade midt i 50’erne åbnede en danserestaurant og udlånte lokalet til en natklub.

 

Som den sidste af de store erhvervsorganisationer kom Håndværksrådet midt i 50’erne i gang med produktivitetsfremmende foranstaltninger. De kom aldrig til at veje tungt i Håndværkerforeningens arbejde, og det var formentlig også et emne, der bedre kunne varetages af de faglige organisationer. Så det blev til foredrag om EF og EFTA og EF igen. Status i 1967 var den, at Aarhus Haandværkerforening var en forening, der var gået i stå, men som havde en god økonomi i kraft af en dygtig vært og en relativt nyistandsat restaurant.

 

I 1968 arbejdede regeringen på en storlufthavn i Saltholm, mens Aarhus Haandværkerforening blev mobiliseret i et fremstød for en lufthavn i Hammel, noget byens erhvervsliv går ind for også 30 år efter, da dette skrift blev til. At tanken i en stor del af den mellemliggende tid har været død, skyldes konjunkturerne. 70’erne og 80’erne blev meget forskellige fra, hvad man forventede i 1968. 70’erne var katastrofale med oliekrisens indtræf i 1973. Igennem 80’erne og 90’erne skiftede det økonomiske meget mellem krise og stabilisering. Det billeder, der tegnede foreningens historie fra 1990-98, kunne i alt tyde på lidt trist: Faldende medlemstal, organisatorisk splittelse, dalende tilslutning til foreningens arrangementer samt problemer med at finde egne og egnede lokaler. Dog har 90’erne også været en fornyelsesperiode for foreningen og tydeligvis det bedte årti siden besættelsen. Aarhus Haandværkerforening fik i 90’erne for alvor en lokal profil, og foreningen har med energi engageret sig i det lokale og det lokalpolitiske arbejde og har her haft en gennemslagskraft, som er større end på noget andet tidspunkt i efterkrigstiden.

 

 

For byens laug (2000)
I 2000 udarbejdes skriftet For byens laug, der først af alt belyser laugssalen og dens virke som mødeaktivitet for håndværkerforeningen. En sal, der er mættet af historie, møbleret med egetræsmøbler, vægge forsynet med høje paneler og vinduer dækket af farvede glasmosaikker for at sikre den rigtige belysning. Rundt i panelerne er anbragt særlige tavler for de enkelte laug. I efteråret 1930 foreslog håndværkerforeningens daværende formand, malermester H. Chr. Secher, at mødeværelse nummer 7, som det officielt blev benævnt, blev omdannet til en såkaldt laugssal, et lokale, som håndværkerne kunne have for dem selv. Det skulle ikke lejes ud, men danne ramme om særlige aktiviteter. Tanken var, at det skulle være et fælles laugshus, hvor man kunne holde møder i stedet for, at hvert fag eller laug havde eller fik indrettet sit eget laugshus. Dekorationer på væggene skulle bidrage til, at alle kunne føle sig hjemme. Laugssalen blev tegnet af den lokale arkitekt Ove Bornøe.

 

Den 6. december 1931 stod laugssalen færdig med konstateringen om, at budgettet var oversteget med 4.000 kr. eller 25%. Det ødelagde dog ikke den festlige indvielse. Der blev vedtaget to regler, der sagde, at laugssalen ikke måtte bruges til spisning eller lotterispil.

 

Sidst på sommeren 1932 aflagde Kong Christian X sit besøg hos foreningen og laugssalen. Inden kongen forlod Aarhus Haandværkerforening, kvitterede han med sit navn i laugsprotokollen sammen med datoen 31. august 1932. To måneder senere aflagde Kronprins Frederik IX besøg samme sted. Også han kvitterede med sin underskrift og datoen 20. oktober 1932.

 

Med et fælles laugshus for alle håndværkets fag, havde håndværket som helhed fået en mulighed for at stå tættere sammen i kampen mod den frembrusende industri.

 

I laugssalen er der 43 mindre billedfelter. Hertil kommer større træskærerarbejder i dørpartierne: De tre fløjdøre og sidedøren. For at opnå den rigtige lysvirkning er der glasmosaikker i vinduerne, 14 i alt. Der blev gjort plads i de enkelte felter til, at de enkelte håndværksfag kunne få sin egen tavle sat op, når den var lavet. Den sidste, der er sat op synes at være Dameskrædderilauget i 1961. De enkelte billedtavler er opbygget i moduler, cirka 85 cm brede og 75 cm høje. Felterne er opbygget, så de fleste er dobbelte, mens enkelte, ikke mindst mellem vinduerne er opbygget i moduler med tre tavler. De enkelte laug fik ansvaret for deres egen tavle. Der har stået et stort træskærerarbejde bag udførslen af disse billedfelter.

 

 

Dokk1 (2016)
Ved årsskiftet 2015/2016 flyttede Aarhus Haandværkerforening til nye lokaler på Dokk1 sammen med andre erhvervsorganisationer i ErhvervsCentrum Aahus. Det var tale om nye, attraktive kontormiljøer, adgangsforhold og parkeringsmuligheder i flot harmoni med huset øvrige miljøer, centralt beliggende i Aarhus. Det var ønsket om en central beliggenhed for Aarhus Haandværkerforening, trods udsigterne til fortsatte udfordringer bymidtens travle trafik, ikke mindst med den Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby, der er sat i værks mod 2030 (afløser for planen fra 2005), der indbefatter 50.000 flere indbyggere, 30.000 nye arbejdspladser og 20.000 flere personbiler samt den Planstrategi for Aarhus for 2050, der tilser Aarhus som en by med 450.000 indbyggere og 250.000 arbejdspladser – fra stor by til storby.

 

 

Laugssalen – detektivarbejde i Øst for Paradis (2018)
Sidste år stod Den Gamle By for opbyggelsen af laugssalen fra 1931, mens flere undersøgelser blev foretaget af gulv og vægge i biografen Øst for Paradis. Laugssalen blev overdraget til Den Gamle By i 2013, hvor den var opbevaret, inden genopbygningen fandt sted i 2018. Et større detektivagtigt arbejde blev indledt for at finde ud af, hvordan gulvet og farverne på væggene var.

 

- Her kan jeg se noget farve, siger Nynne Raunsgaard Sethia, mens hun holder et mikroskop på et område, hvor hun har skåret tapetet op, i en af biografsalene.

 

- Den ser lysebrun ud, og nu går jeg hjem og undersøger den nærmere, siger farvekonservatoren fra Den Gamle By. Og ganske rigtigt. Senere på dagen ringer hun og siger, at den er god nok. Dele af tapetet var lysebrunt i laugssalen.

 

Forinden har bygningsarkæolog Erik Bjerre Fisker, som også er med på missionen, fundet ned til det originale parketgulv i biografsalen, så endnu en milepæl er nået i opklaringen.

 

- Inden vi gik i gang i Øst for Paradis, vidste vi ikke, om vi overhovedet kunne finde spor af det gamle. Men vi ville ærgre os voldsomt, hvis udsmykningen findes, og vi ikke havde forsøgt at lede efter den, forklarer vicedirektør Allan Leth Frandsen.

 

 

Aarhus Haandværkerforening har igennem tiden haft 20 formænd – drejemester P. Holm, som værende den første (ikke-dateret), over handelsgartner Frederik Julius Christian Jensen (-1859), malermester Søren Dyhr (2019) til foreningens nye formand, gartnermester Henrik Hoffmann.

 

Drejermester P. Holm

Handelsgartner Frederik Julius Christian Jensen: -1859
Tømrermester E. Andersen: 1859-1861
Snedkermester Søren Ørum: 1861-1880
Murermester Knud Nielsen: 1880-1881
Gørtlermester Nicolaj Hald: 1881-1894
Kunstsmedemester Jens Mogens Christian Larsen: 1894-1907
Murermester Magnus Nielsen: 1907-1918
Skomagermester Lauritz Marinus Friis: 1918-1928
Malermester Hans Christian Secher: 1928-1937
Tømrermester Chr. N. Withen: 1937-1943
Urmagermester M. C. Bech: 1943-1948
Direktør Niels Geertsen: 1948-1954
Gas- og vandmester Carl Olsen: 1954-1969
Murermester Alfred Mougaard: 1969-1977
Malermester Johannes Jerimiassen: 1977-1986
Tapetserermester Holger Birk: 1986-1990
Murermester Kaj Buch Andersen: 1990-2007
Malermester Søren Dyhr: 2007-2019
Anlægsgartner Henrik Hoffmann: 2019-