Velbesøgt generalforsamling i Laugssalen

2019-06-11 15:31
Årets generalforsamling blev holdt i den nyindviede Laugssal i Den gamle By.
 
 
Vicedirektør Allan Leth Frandsen fra Den gamle By kunne inden mødets officielle del fortælle om arbejdet med at få den gamle sal bragt tilbage i sin oprindelige stand. Et arbejde, der har været støttet af AP Møllers Fond og Varelotteriet, og som tilsyneladende faldt i alle deltageres smag. Nu er salen endelig vendt 'hjem', og der er ingen tvivl om, at den bliver et tilløbsstykke.
 
Et tilløbsstykke - det var generalforsamlingen også. Godt 60 medlemmer havde fundet vej denne lune sommeraften, og efter de få bemærkninger at dømme, så var forsamlingen som helhed godt tilfreds med bestyrelsens arbejde i det forgangne år.
 
 
Formand Søren Dyhr aflagde sin sidste beretning, da han efter 12 år træder ud af bestyrelsen. Det gav plads til direktør Henrik Hoffmann, som ny formand. Derudover blev arkitekt Anders Strange, tømrermester John Skjold Pedersen og malermester Jørgen Laursen valgt ind i bestyrelsen.
 
De nye bestyrelsesmedlemmer markerer også, at såvel arkitekterne som tømrerne har valgt at melde sig ind i Aarhus Haandværkerforening og dermed styrke foreningen yderligere i det lokalpolitiske arbejde. 
 
Søren Dyhr takkede Henrik Baltzer Hansen og Flemming Teglborg – som nu udtræder af bestyrelsen – for deres arbejde for foreningen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Efter generalforsamlingen – der som altid blev myndigt ledet af Erik Svinth –  blev deltagene budt på en dejlig middag i Den gamle By.
 
 
Aarhus Haandværkerforening
HHKT/AARHUS
Rådhuspladsen 5
8000 Aarhus C 

Tlf. +45 86 12 23 65
Fax. +45 86 12 23 65
post@aarhushf.dk