Invitation til nytårskur 2018 i Aarhus Musikhus

2017-10-19 09:49

Nytårskur med Aarhus Håndværkerforening og Nytårskoncert i Aarhus Musikhus

Fredag 12. januar 2018 inviterer Aarhus Håndværkerforening til den traditionsrige nytårskur. Det sker i Aarhus Musikhus, hvor temaet for årets nytårskoncert er inspireret af det britiske ”Last Night of the Proms”, med fællessang og festlige indslag ved konferencier og tv-vært Ole Stephensen og aftenens solist, den danske musicalstjerne Maria Lucia Heiberg Rosenberg.
 
”Last Night of the Proms” er en institution i engelsk musikliv. En musikfest, hvor traditionerne omkring det at gå til klassisk koncert nedbrydes, og oplevelsen og det folkelige fællesskab om musikken står i centrum.
 
Sammen med den engelske dirigent David Firman har vi sammensat et program af populære klassikere, festlige syng-med værker og perler fra den danske sangskat. En dansk variant af en kendt klassiker,” lyder det i indbydelsen fra Aarhus Musikhus.

Før koncerten bydes der på middag i restauranten på Radisson BLU der ligger dør om dør med Musikhuset.

Der er velkomstdrinks og efterfølgende spisning fra kl. 17.30. Selve koncerten starter i Musikhusets symfoniske sal kl. 19.30

Praktiske oplysninger

Nytårskur 2018

Fredag 12. januar kl. 17.30 med spisning på restaurant Radisson BLU og efterfølgende koncert i Aarhus Musikhus.

Billetter a 450,- kr kan bestilles ved henvendelse til Aarhus Håndværkerforenings Betina Halvorsen på mail:

Post@aarhushf.dk

senest 15. december 2017. Der er et begrænset antal pladser. Tilmelding er bindende.

Faktura fremsendes efter bestilling

Restaurant Radisson BLU finder du på adressen:

Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus
Margrethepladsen 1,
8000 Aarhus C
 
Aarhus Haandværkerforening
HHKT/AARHUS
Rådhuspladsen 5
8000 Aarhus C 

Tlf. +45 86 12 23 65
Fax. +45 86 12 23 65
post@aarhushf.dk