Medaljefonden har fået en hjemmeside

2017-05-15 12:17
Screendump: Sådan ser forsiden på Medaljefondens nye hjemmeside ud.
 
 
Så skete det!

Endelig har Dansk Industri og Håndværks Medaljefond i Østjylland fået sin egen hjemmeside. Adressen er

www.medaljefonden.dk
 
Siden 1989 har fonden hvert år uddelt medaljer til de bedste af de bedste østjyske lærlinge, de seneste mange år med kongelig håndsrækning og håndtryk fra Hans Kongelige Højhed Prins Joachim.
 
Nu er alle oplysninger om medaljefonden, dens formål og historie samlet ét sted på nettet sammen med historier om "superlærlingen fra Ry", rejsebrevet fra AVK-svenden der endte med at bosætte sig i Kina i to år efter en studierejse betalt med fondens rejselegat... og meget mere.

For sponsorer og kommende medaljekandidater
Først og fremmest rummer hjemmesiden oplysninger om og til sponsorerne af Medaljefonden, uden hvis bidrag de årlige medaljeuddelinger og festligheder på Aarhus Rådhus ikke ville være mulig.

Samtidig kan virksomheder og læremestre læse om hvordan de kan indstille deres dygtigste lærlinge til medaljerne og hvilke krav der stilles i den forbindelse, tidsfrister m.m.
 
Vi er naturligvis også på Facebook med den nye hjemmeside.

Husk at i år finder medaljeuddelingen og den efterfølgende reception sted onsdag 31. maj.
 
Aarhus Haandværkerforening
HHKT/AARHUS
Rådhuspladsen 5
8000 Aarhus C 

Tlf. +45 86 12 23 65
Fax. +45 86 12 23 65
post@aarhushf.dk