Videoportrætter

I januar 2020 udkom 5 videoportrætter af unge østjyske kvinder, der alle har afsluttet deres uddannelse. Se filmene her
 
Tidligere har vi i portrætserien 10 VI KA LI mødt ti østjyske håndværkere, som er så dygtige til deres fag, at de har modtaget en medalje for det. 10 VI KA LI er skabt i et unikt samarbejde mellem kulturinstitutionen Opgang 2, Aarhus Kommune, Aarhus Haandværkerforening og LO Aarhus, og er støttet af Varelotteriet. Se dem her
 

Det gode håndværk

Varelotteriet har i samarbejde med dk4 udarbejdet en tv-programserie om det gode håndværk. Du kan se de enkelte afsnit her.

Leder: Pas på tunnelsynet

Glæden over, at Staten har påtaget sig ansvaret og (med-)finansieringen af den kommende Marselisborgtunnel er med rette stor. Endelig kan vi se frem til at få løst et stort og påtrængende problem med tung trafik, som skærer sig ned gennem byen.

I mange år har vi i Aarhus Haandværkerforening arbejdet konstruktivt og tæt sammen med byens andre erhvervsorganisationer samt lokalpolitikere for sagen. Tilbage i april indgik vi tilmed en aftale med forligskredsen på rådhuset med det fælles mål at fremtidssikre Danmarks vigtigste havn og samtidig skabe bedre vilkår for det aarhusianske erhvervsliv og arbejdspladser via en udfasning af dækningsafgiften.

Aftalen slår fast, at udfasningen af dækningsafgiften kan udskydes, hvis midlerne bruges til finansiering af marselistunnellen i det omfang, at statens bidrag ikke rækker.

Med sommerens trafikforlig in mente, og senest finansministerens bekræftelse af, at man gør Marselistunnellen til en statsvej, er det altså nu tid til at udfase dækningsafgiften (som man jo skal huske er en ekstraskat på erhvervslivet, opkrævet for at få midler til Marselistunnellen).

Med tunnel-aftalen har Aarhus Kommune nu fået det positive ’problem’, at der ligger en millard og venter på at blive brugt.

Og det er her, jeg bliver nødt til at advare mod tunnelsyn. Gør ikke regning uden vært! Erhvervslivet i Aarhus har været medfinansierende og medspillere på ’projekt Marselistunnel’ hele vejen.

Derfor bør den ekstraordinære opsparing vende tilbage til erhvervslivet og bruges til tiltag, som bidrager positivt til beskæftigelsen og vores erhvervsklima. Jeg skal her blot fremhæve to gode grunde:

Et. Aarhus er en dejlig by med fremgang og vækst. Den udvikling kan vi kun fortsætte, hvis vi har et velfungerende og spirende erhvervsliv, der kan tiltrække og fastholde arbejdskraft og dermed skattegrundlaget i kommunen.

To. Dækningsafgiften er en ekstraskat, som begrænser vores mulighed for at investere i udvikling og fremgang. Nu bør byrådet stå ved sine løfter og nedtrappe og helt bortskaffe dækningsafgiften.
Vi nærmer os jo årsskiftet, og jeg tillader mig at gøre ovenstående til mit nytårsforsæt.

Apropos den forestående højtid - så vil jeg naturligvis også benytte lejligheden og spaltepladsen hAf Henrik Hoffmann, formand, Aarhus Haandværkerforeninger til at ønske alle vores medlemmer og alle andre en god jul og et lykkebringende nytår.

Vi er en levende og aktiv forening, som jeg er stolt af at stå i spidsen for. Og I skal vide, at jeg og resten af bestyrelsen samt vores gode direktør, Betina Halvorsen, vil bruge hele 2022 på at tale vores sag.
 
Af Henrik Hoffmann, formand, Aarhus Haandværkerforening

Gratis brancheregister

Som medlem af Aarhus Haandværkerforening kan du få din virksomhed optaget i vores brancheregister, der oprettes her på siden i den kommende tid. Brug formularen her
 
Aarhus Haandværkerforening
HHKT/AARHUS
Rådhuspladsen 5
8000 Aarhus C 

Tlf. +45 86 12 23 65
Fax. +45 86 12 23 65
post@aarhushf.dk