Kristuskransen / Om Kristuskransen

Om Kristuskransen

En bedekrans i luthersk tradition
Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede i den ordrige protestantiske tradition et savn efter ritualer og symboler.

Kransen rummer alle livets erfaringer
Perlerne forbinder det fysiske og det åndelige og har dermed appel til hele mennesket. De er som porte ind til Gudsrigets mysterier. En krans udtrykker det åndelige liv som en vandring, som en helhed, hvor alle livets erfaringer hører med og er med til at modne os som mennesker. Kransen afspejler Jesu liv og vores erfaringer i Hans fodspor.

Troens liv – en vandring mod helhed
Uanset hvor du er i livet, kan du tage tilflugt til en perle. Vandringen begynder med overgivelse og tillid til Gud. Der er perler for ørkenerfaringer, for bekymringsløshed og glæde og for Guds kærlighed i Jesus Kristus for os og gennem os verden. Vejen går videre til Nattens perle, sjælens mørke nat, hvor vi dør fra os selv og til opstandelse og nyt liv. Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Stilhedsperlerne
Der er 6 stilhedsperler i kransen. Bøn er dybest set at lægge ord og tanker til side og løfte hjertet til Gud. Gennem stilhed, bøn og overgivelse giver vi Helligånden rum til at rense, oplyse og hele vores hjerte.
Lene Skovmark  | Tlf.: 28361176 | lene.skovmark@mail.dk