Vi skal turde stå på midten af broen mellem det, som nogen kunne kalde for to yderpunkter: Den idealistiske og det bløde, humanistiske er den ene side. Den kommercielle og de hårde værdier er på den anden side.
Inde på midten af broen giver vi os selv lov til at plukke værktøjer og frugter fra begge sider og på den måde sammensætte lige præcist den buket, som skaber den rigtige platform for os selv.
De hårde teknikker:
De hårde og kolde metoder og teknikker hjælper os til at bruge den venstre hjernehalvdel optimalt. Vi analyserer og gennemskuer problemstillinger - udtænker planer og logiske fremgangsmåder.Det er i den venstre hjernehalvdel vi arbejder med kunder, produkter, økonomi og projekter.
Vi får svar på, om det koster os penge at deltage på en messe eller, hvad vi kan forvente at tjene på kort og langt sigt. Det er den analytiske del, som giver svaret på om vi vores hjemmeside og brochurer rammer den rigtige målgruppe.
De bløde værdier:
Det, der er vores mission er at hjælpe mennesker til at opnå klarhed, genoprette balancen i livet eller på anden måde hjælpe dem med at frigøre deres livskvalitet. Det er vores fag og det vi brænder for.
Det er de bløde værdier, som er selve indholdet af vores virke. Gennem indlevelse, impati og kærlige værktøjer formidler vi budskaberne. Det er den mission, de værdier og den fremgangsmåde, der gør, at vores klienter sætter pris på os.
Broen i hjernen:
Vi er født med to hjernehalvdele, med hver deres styrke.
Den venstre omfatter struktur, logik og repræsenterer de hårde teknikker. Den højre er sædet for fantasi, kreativitet og en større sammenhæng. I overført betydning kan vi hævde, at det er i den højre halvdel vi administrerer de bløde aspekter af tilværelsen.
Kunsten er, at vi bruge begge dele af hjernen for at skabe sammenhængende og solide løsninger. Først lader vi fantasien, visionerne og værdierne arbejde - her finder vi svaret på "hvad". Dernæst overlader vi scenen til venstre hjernehalvdel, som strukturerer alle input og til sidst giver svaret på "hvordan".
I Spirituel forretningsudvikling bruger vi dette billede som et konkret værktøj. Det spituelle aspekt er den højre del og forretningsudviklingen repræsenterer den venstre hjernehalvdel.
