Briefing:
Er det i orden, at jeg optager vores samtale? Jeg vil gerne sikre, at jeg får alt med hjem, som du siger. (Evt. dine udtalelser bliver anonymiseret i specialet, hvilket jeg også kommer ind på lige om lidt).
---
Allerførst, tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i dette interview!
Jeg starter lige ud med at sige et par ting til din oplysning, og så går vi til spørgsmålene.
Interviewet indgår i den forskning jeg laver i forbindelse med mit speciale ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Specialets undersøgelser går mere bestemt på at afdække sammenhængen mellem gymnasierektorers ledelsestilgang og lærernes arbejdsmotivation. Formålet med dette interview er, at få mere viden om din arbejdsmotivation i arbejdet som gymnasielærer og din vurdering af rektors tilgang til ledelsen af GYMNASIETS NAVN.
Dine svar i interviewet vil blive behandlet anonymt, og der vil ikke være mulighed for personidentifikation i min undersøgelse. (Dog kan jeg ikke sikre, at folk ikke har set os to gå herind og tale sammen, og på den måde ved at du deltager, men dine udsagn vil i specialet ikke kunne kobles til dig som person). Jeg vil også spørge dig, om det er i orden, at censor og vejleder på specialet får lov til at se en udskrift af interviewet her – selvfølgelig i anonymiseret form - såfremt de ønsker det?
I interviewet findes der hverken rigtige eller forkerte svar – og alle svar er lige velkomne. Jeg håber blot, at du vil besvare spørgsmålene, så de er så meget i overensstemmelse med sandheden, som du ser den, og ikke tænke så meget over hvad et eventuelt meget politisk korrekt svar kunne være.
Er der noget, du gerne vil spørge om, inden vi går i gang?
---
(Generelt overvejes undervejs om spørgsmålenes svar er dækket ind tidligere, hvilken spørgsmålsrækkefølges der skal være, samt om der skal stilles uddybende spørgsmål etc.)
De første spørgsmål, jeg vil stille dig, handler om dit arbejde som gymnasielærer overordnet.
Teoretisk tema
|
Forskningsspørgsmål og -emne
|
Operationelt interviewspørgsmål
|
Indledende spørgsmål
|
Indledende opvarmningsspørgsmål, som drejer over mod motivation og giver indblik i de første tanker interviewpersonen gør sig om sit arbejde.
|
Vil du fortælle mig lidt om dit arbejde som gymnasielærer – kan du lide det?
- Kan du fortælle mig lidt mere om, hvorfor kan du lide det? / Kan du fortælle mig lidt mere om, hvorfor du ikke kan lide det?
- (Evt. fordele og ulemper ved arbejdet?)
|
De næste spørgsmål relaterer sig mere specifikt til din motivation i arbejdet.
Teoretisk tema
|
Forskningsspørgsmål og -emne
|
Operationelt interviewspørgsmål
|
Indre motivation til at arbejde
|
Andel af indre motivation ud af samlet arbejdsmotivation
- Indre ift. ydre motivation
Grad/styrke af indre motivation
|
Hvad giver dig lyst til at tage på arbejde om morgenen – også på en dag, hvor du måske føler dig lidt uoplagt?
|
Hvad får du ud af arbejdet som gymnasielærer?
|
Er der noget i dit arbejde, du synes er kedeligt?
- Hvorfor er det kedeligt? / Hvorfor er det ikke kedeligt?
- Hvor stor en del af dit arbejde og dine arbejdsopgaver drejer det sig om samlet set?
|
Hvis interviewpersonen kun eller primært omtaler indre motivationstyper (f.eks. arbejdsglæde, spændende arbejdsopgaver, interesse for faget, nydelse og tilfredsstillelse ved arbejdet) stilles først spørgsmålene om ydre motivation dernæst dem om indre motivation igen - og omvendt:
|
Mest om ydre motivation
- Ift. andel og grad af indre motivation.
|
Hvor meget betyder det for dig at få en god løn for dit arbejde?
Hvorfor?
|
Hvor meget betyder det for dig at få anerkendelse fra omverdenen for det arbejde, du laver?
Hvorfor?
|
Føler du sommetider, at du udfører dit arbejde mest for lønnens skyld?
Til ja-svarerne:
|
Mest om indre motivation
- Ift. andel og grad af indre motivation.
|
Sker det sommetider, at du oplever en umiddelbar glæde ved dit arbejde – f. eks. når noget bare lykkes?
Til ja-svarerne:
- Hvad er det for nogen situationer typisk – kan du give et konkret eksempel fra den seneste tid?
|
Kunne du finde på at udføre nogle af dine arbejdsopgaver, blot fordi du havde lyst til det, også selvom du ikke fik løn for det?
Til ja-svarerne:
- Hvorfor kunne du det – kan du beskrive det nærmere?
- Hvor stor en del af dine arbejdsopgaver har du det sådan med? (Gælder det for alle eller kun en lille del?)
Til nej-svarerne:
- Hvorfor ikke – kan du beskrive det nærmere?
|
Den næste del af spørgsmålene drejer sig om, hvordan du oplever rektors tilgang til at lede gymnasiet her.
(Fokus på brede ledelsestilgange, men hold øje med underkomponenterne i deres svar).
Teoretisk tema
|
Forskningsspørgsmål og -emne
|
Operationelt interviewspørgsmål
|
Bredt om ledelse
|
Indledende spørgsmål, som drejer ind på ledelsesemnet og giver indblik i de første tanker interviewpersonen gør sig om ledelse generelt og rektors ledelsestilgang.
|
Vil du fortælle mig lidt om den måde, din rektor leder gymnasiet her på?
- Uddyb, specificer, eksemplificer, spørg ind såfremt læreren siger noget af relevans for de fire ledelsestyper (TA/TF/Begge/Ingen af delene).
|
Er der noget, du synes, rektor særligt lægger vægt på i sin ledelse af jer lærere?
- Kan du give et eksempel på en situation der beskriver ledelsesmåden/ dette særligt godt?
|
Jeg spørger nu ind til nogle bestemte ledelsesmåder. Disse er naturligvis en slags idealtyper for forskellige måder at lede på. Jeg kunne godt tænke mig, at du kommenterede på din rektors ledelsestilgang herudfra.
|
Ledelsestilgang
|
Ledelsestilgang overordnet
- Eksistens af ledelsestilgangene (transformativ, transaktionel, begge dele eller ingen af delene)
- Grad/styrke af ledelsestilgangene
|
Transaktionel:
Nogle ledere lægger meget vægt på at belønne medarbejdere, der gør et særligt godt stykke arbejde, med f.eks. positiv feedback, ekstra timer, udnævnelser, kursus eller løn (eks. løntillæg), men også på at gøre medarbejdere opmærksomme på områder, hvor arbejdet kan gøres lidt bedre. Er det også noget, rektor gør?
Hvis ja:
- Hvor meget gør han det?
- Kan du give et eksempel på, hvornår han sidst gav en ekstra belønning for et veludført arbejde? – Hvordan belønner han?
- Kan du give et eksempel på, hvornår han sidst gav negativ feedback eller gjorde en medarbejder opmærksom på, hvordan vedkommende kunne gøre sit arbejde lidt bedre?
|
Ingen af delene (Hverken transaktionel eller transformativ):
Andre ledere overlader i højere grad medarbejderne mere til sig selv, og blander sig kun i begrænset omfang i deres arbejde. Er det noget, der kendetegner rektor?
Hvis ja:
- Hvor meget gør han det?
- Kan du give et eksempel på, hvornår han sidst handlede sådan?
|
Transformativ:
En anden type ledere fokuserer meget på værdier og visioner i ledelsen af organisationen og på at medarbejderne skal forstå og dele værdierne og visionen. Er det noget, rektor gør?
Hvis ja:
- Hvor meget gør han det?
- Hvordan forsøger han at gøre værdierne og visionen for gymnasiet klart (eks. kommunikation, personalemøder el. lign.)?
- Kender du de vigtigste værdier for GYMNASIETS NAVN?
|
Relativ andel af overordnede ledelsestilgange
- Intensitet af ledelsestilgangene ift. hinanden.
|
Anvend visuelle plancher:
Jeg har taget de tre ledelsesmåder, som vi talte om ovenfor med på papir, hvis vi tager den/dem som, du har nævnt frem…
Hvis ja til kun det ene af de tre spørgsmål:
- Transaktionel: Hvor stor en del af rektors samlede ledelsesmåde udgør denne udveksling af belønning eller negativ feedback fra lederens side for medarbejderens arbejdsindsats? Evt. Hvad spiller ellers ind i hans samlede ledelsesmåde?
- Transformativ: Hvor stor en del af rektors samlede ledelsesmåde udgør dette fokus på fælles værdier og visionen i organisationen? Evt. Hvad spiller ellers ind i hans samlede ledelsesmåde?
- Ingen af delene: Hvor stor en del af rektors samlede ledelsesmåde udgør det, at han mere overlader jer medarbejdere til jer selv og ikke blander sig særlig meget i jeres arbejde? Evt. Hvad spiller ellers ind i hans samlede ledelsesmåde?
|
Anvend visuelle slides:
Jeg har taget de tre ledelsesmåder, som vi talte om ovenfor med på papir, hvis vi tager den/dem som, du har nævnt frem…
Hvis ja til to af spørgsmålene:
Transaktionel & Ingen af delene:
- Af de to ledelsesmåder, altså enten udvekslingen af belønning eller negativ feedback fra lederens side for medarbejderens arbejdsindsats eller det med i højere grad at overlade medarbejderne til sig selv og blande sig begrænset i deres arbejde, hvilken passer så bedst på din leder?
- Hvor stor en del af hans samlede ledelse udgør de to ledelsesmåder, som vi taler om?
- Evt. Hvad spiller ellers ind i rektors samlede ledelsesmåde?
- Hvorfor passer den ledelsestilgang, du har nævnt som mest betydelig bedst?
Transformativ & Ingen af delene:
- Af de to ledelsesmåder, altså enten det med at fokusere meget på fælles værdier og visionen i organisationen eller det med i højere grad at overlade medarbejderne til sig selv og blande sig begrænset i deres arbejde, hvilken passer så bedst på din leder?
- Hvor stor en del af hans samlede ledelse udgør de to ledelsesmåder, som vi taler om?
- Evt. Hvad spiller ellers ind i rektors samlede ledelsesmåde?
- Hvorfor passer den ledelsestilgang, du har nævnt som mest betydelig bedst?
Transaktionel & Transformativ:
- Af de to ledelsesmåder, altså enten udvekslingen af belønning eller negativ feedback fra lederens side for medarbejderens arbejdsindsats eller det med at fokusere meget på fælles værdier og visionen i organisationen, er der så en der passer bedst til din leder – eller bruger han begge cirka lige meget?
- Hvor stor en del af hans samlede ledelse udgør de to ledelsesmåder, som vi taler om?
- Evt. Hvad spiller ellers ind i rektors samlede ledelsesmåde?
- Hvorfor passer den/begge ledelsestilgang, du har nævnt som mest betydelig bedst?
|
Anvend visuelle slides:
Jeg har taget de tre ledelsesmåder, som vi talte om ovenfor med på papir, hvis vi tager den/dem som, du har nævnt frem…
Hvis ja til alle tre spørgsmål:
Af de tre ledelsesmåder, altså 1) enten udvekslingen af belønning eller negativ feedback fra lederens side for medarbejderens arbejdsindsats, eller 2) det med i højere grad at overlade medarbejderne til sig selv og blande sig begrænset i deres arbejde eller 3) det med at fokusere meget på fælles værdier og visionen i organisationen, er der så en der passer bedst til din leder? Er der nogen han bruger cirka lige meget?
- Hvor stor en del af hans samlede ledelse udgør de to ledelsesmåder, som vi taler om?
- Evt. Hvad spiller ellers ind i rektors samlede ledelsesmåde?
- Hvorfor passer den/begge/alle de ledelsestilgang, du har nævnt som mest betydelig bedst?
|
Nu har vi talt om, hvordan du synes rektors ledelsestilgang er. De næste spørgsmål handler om, hvordan du opfatter rektors ledelsestilgang.
Teoretisk tema
|
Forskningsspørgsmål og -emne
|
Operationelt interviewspørgsmål
|
Opfattelse af rektors ledelsestilgang
|
Opfattelse af overordnet ledelsestilgang som henholdsvis understøttende eller kontrollerende samt grad heraf.
|
Ser du rektors ledelse som et forsøg på en bevidst styring af dig som medarbejder?
Hvis ja:
- Hvordan oplever du det – giv gerne konkrete eksempler. (Hvad er det mere præcist der giver denne følelse?)
- I hvor høj grad oplever du denne følelse af styring?
|
Oplever du, at rektors måde at lede på er med til at understøtte dig i dit daglige arbejde?
Hvis ja:
- Hvordan kommer det til udtryk – giv gerne konkrete eksempler (Hvad er det mere præcist der giver denne følelse?)
- I hvor høj grad oplever du denne understøttelse?
|
Oplever du, at der i den måde rektor leder gymnasiet på ligger en overvågning af din arbejdsindsats på gymnasiet?
Hvis ja:
- Hvordan kommer det til udtryk – giv gerne konkrete eksempler (Hvad er det mere præcist der giver denne følelse?)
- I hvor høj grad oplever du denne fornemmelse af overvågning i rektors ledelse?
|
Oplever du, at der i den måde rektor leder gymnasiet på ligger en anerkendelse af din arbejdsindsats på gymnasiet?
Hvis ja:
- Hvordan kommer det til udtryk – giv gerne konkrete eksempler (Hvad er det mere præcist der giver denne følelse?)
- I hvor høj grad oplever du denne manglende anerkendelse i rektors ledelse?
|
Oplever du, at rektors ledelsestilgang er et udtryk for en kontrol af dig i dit daglige arbejde?
Hvis ja:
- Hvordan kommer det til udtryk – giv gerne konkrete eksempler (Hvad er det mere præcist der giver denne følelse?)
- I hvor høj grad oplever du denne kontrol?
|
Behov
|
Autonomi/Selvbestemmelse
(Fra høj til lav grad af behovsopfyldelse)
|
Oplever du at rektors ledelsestilgang påvirker – enten positivt eller negativt - din mulighed for selvbestemmelse i dit arbejde?
- Hvis ja, hvordan? Hvornår? I hvor høj grad?
|
Synes du, rektors ledelsesmåde begrænser din frihed til at udføre dine arbejdsopgaver på den måde, du selv vurderer bedst?
- Hvis ja: Hvordan? I hvilket omfang?
|
Kompetence/Selvværd
(Fra høj til lav grad af behovsopfyldelse)
|
Oplever du at rektors ledelsestilgang påvirker – enten positivt eller negativt - din mulighed for at udnytte dine faglige evner i dit arbejde?
- Hvis ja, hvordan? Hvornår? I hvor høj grad?
|
Synes du, rektors ledelsesmåde viser, at han ikke værdsætter den arbejdsindsats, du yder til daglig?
- Hvis ja: Hvordan? I hvilket omfang?
|
Tilknytning
(Fra høj til lav grad af behovsopfyldelse)
|
Oplever du at rektors ledelsestilgang påvirker dit forhold til dine kolleger til enten det værre eller det bedre?
- Hvis ja, hvordan? Hvornår? I hvor høj grad?
|
Oplever du at rektors ledelsestilgang påvirker dit forhold til eleverne til enten det værre eller det bedre?
- Hvis ja, hvordan? Hvornår? I hvor høj grad?
|
De næste spørgsmål er mere overordnede og handler om, hvordan du synes, rektors ledelsestilgang påvirker dig.
Teoretisk tema
|
Forskningsspørgsmål og -emne
|
Operationelt interviewspørgsmål
|
Kobling af ledelsestilgang og indre motivation
(Selvfortolkning af koblingen)
|
Kobling af ledelsestilgang og indre motivation.
- Påvirkning og grad heraf.
|
Oplever du, at rektors ledelsestilgang påvirker din interesse for dit arbejde?
- Hvis ja, hvordan – giv gerne konkrete eksempler - og hvorfor? I hvor høj grad?
|
Oplever du, at rektors ledelsestilgang påvirker din arbejdsglæde?
- Hvis ja, hvordan – giv gerne konkrete eksempler - og hvorfor? I hvor høj grad?
|
Spørgsmål stilles kun, hvis informationerne ikke allerede er oplyst.
Til sidst vil jeg gerne lige stille dig et par faktuelle spørgsmål, som jeg gerne vil have helt på plads.
Teoretisk tema
|
Forskningsspørgsmål og -emne
|
Operationelt interviewspørgsmål
|
Baggrundsinformation til tredje variable
|
Lærers alder
|
Hvor gammel er du helt præcist?
|
Lærers anciennitet
|
Hvor længe har du arbejdet her på gymnasiet?
|
Lærers hovedfag
|
Hvad er dit hovedfag?
|
Debriefing:
Nu har jeg ikke flere spørgsmål, men har du et eller andet, som du synes, du brænder inde med, eller som du finder relevant for vores samtale – kommentarer, spørgsmål eller noget du ønsker at uddybe?
Evt. kommer an på tid og kommentarer ovenfor: Hvad er din umiddelbare reaktion på interviewet – ift. spørgsmål og interviewets forløb?
Så vil jeg bare gerne endnu engang sige dig mange tak for din deltagelse – det har været en stor hjælp!
Supplerende inspirationsspørgsmål vedr. underkomponenter til ledelsestilgange, såfremt de selv kommer ind på disse:
Ledelsestilgang
|
Vedr. ledelsestilgangenes underkomponenter – lavet som eventuelle, supplerende inspirationsspørgsmål.
|
Transaktionel:
Hvad gør rektor konkret for at følge med i lærernes arbejde på gymnasiet?
- Hvis positivt svar: Hvor meget gør han det? Laver rektor løbende opfølgning på projekter og lægger mærke til, om deadlines overholdes??
|
Transformativ:
Arbejder rektor meget med at skabe en forståelse hos jer lærere af et fælles formål og mening med gymnasiets arbejde?
- Kan du give konkrete eksempler på det (eks. kommunikation, peptalks, omtale af positive fremtidsforventninger)?
|
Hverken TA eller TF – Ingen af delene:
Synes du, at rektor indimellem lader være med at reagere i situationer, hvor det ellers var nødvendigt?
|
Transformativ:
Hvor ofte bliver du opfordret af rektor til at tænke nyt, se nye vinkler på og lave forandringer i den måde du løser dine daglige arbejdsopgaver?
- Hvornår gjorde du sidst det? Og hvordan foregik det?
|
Transaktionel:
Opstiller rektor klare mål og lave aftaler for jeres arbejde?
- Hvilke mål er der? Hvordan gør du det? Hvorfor?
|
Transformativ:
Hvor meget er rektor ude blandt lærerne i det daglige? Kan du give et konkret eksempel på i hvilke sammenhænge han er ude blandt lærerne? Evt. Hvorfor /hvorfor ikke (eks. for at skabe mulighed for individuelle samtaler)?
|