|
|
|
|
9. klassetur, Barcelona - 2011 |
|
|
|
|
Flyrejsen (Ud & Hjem)
Af: Miklas Hansen Ladegaard
Foto: Daniel Hansen Ladegaard (DHL) - Barcelona 2011
Flyrejsen både ud og hjem, var en fornøjelse. Vi fløj med flyveselskabet Norwegian Air. Under flyveturene havde vi elever det super hyggeligt, og vi sad rimelig okay, så vi kunne snakke med hinanden. Der er bare lige en ting: Man skal huske, når man er mange i en gruppe, skal man lige tænke over sin opførsel. Man kan let komme til at ”fylde” meget. Vi synes at personalet var meget venligt, og på hjemrejsedagen havde en af vores elever fødselsdag, hvor vi fik personalet til, at ønske hende tillykke over højtaleranlægget. Det blev både sagt på dansk og engelsk. Super godt personale, der gør en indsats for, at kunderne/passagererne får en god oplevelse. Under flyveturen blev der vist film, solgt mad/drikke og tax-free.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Barcelona lufthavn til Hostal Fernando
Af: Miklas Hansen Ladegaard
Foto: Google Eath - Barcelona 2011
Grundet vi skulle flyve så tidligt, valgte vi, at leje en bus, der skulle transportere os fra Barcelona lufthavn til Hostal Fernando. Det var en dejlig tur, og bussen vi kørte i, var meget lækker! Det var meget let og vi kom hurtigt frem til Hostal Fernando. Vi alle var også meget glade for, at vi slap for, at skulle med det offentlige med vores bagage. Prisen for leje af bus var meget rimelig.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hostal Fernando
Af: Miklas Hansen Ladegaard
Foto: Miklas Hansen Ladegaard (MHL) - Barcelona 2011
Værelserne på Hostal Fernando var rimelige, men nogle ting kunne godt være bedre. Rengøringen var i orden, men ikke som på et luksushotel. Der kom rengøringspersonale hver dag, hvor der blev tømt skraldespand og gulvet blev fejet.
Morgenmaden kunne være mere spændende. Den var typisk sydlandsk, med toast/hvedebrød og syltetøj/pølser. Dog kunne man også få yoghurt og et morgenmadsprodukt. Vi synes, at de godt kunne have været mere kreative med morgenmaden: Måske noget frugt eller andre spanske specialiteter.
En vigtig ting, at huske er håndsæbe og håndklæder til håndvask. Det var der ikke på hotellet. Ellers er det muligt at købe håndsæbe i Carrefour eller i nogle af de andre små butikker. Vi råder til at handle i Carrefour.
Vores overnatningssted (Hostal Fernando) var rigtig godt placeret. Der var kort gåafstand til by og strand. Dog kunne man godt mærke, at det var en sidegade til Ramblaen. Der var mange mennesker, og det var også lige ude foran vores vinduer, at der blev lavet den berømte "Human Pyramid". En pyramide af mennesker. Det var flot, men rigtig - rigtig mange mennesker var mødt op. Der var booket i gaden!
Hostal Fernando´s personale var venligt, men kunne godt virke lidt sure en gang i mellem. De vil gerne have, at man afleverede nøglen til værelset til dem i receptionen, men det skal understreges, at det kun er på længere ture og ikke lige en tur til supermarkedet. Det kunne godt gøre dem sure. Dog mener jeg, at man godt kunne forklare det på en lidt mere venlig måde, end på den måde de gjorde.
Gå til Hostal Fernando´s hjemmeside her!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Rejseguide
Af: Miklas Hansen Ladegaard
Når man er ude i verden på en rejse, er det altid en god idé, at have en eller anden form for guide med. Vi benytter os for det meste af Politikens "Turen går til", og den brugte vi også på vores rejse til Barcelona. I Politikens "Turen går til" er der altid de mest nyttige informationer om byen/landet. Det kan eksempel være om overnatning, seværdigheder, spisesteder, regler/takt og tone, sundhedsinformationer og meget andet. Desuden indeholder rejsebøgerne oftest et kort, oversigt over metro/tog og miniparlør.
Vi anbefaler, at man køber sig en rejseguide, når man skal til et land, som man ikke har besøgt før.
Hvis man benytter sig af en rejseguide-bog, får man et bedre overblik over de ting man kan opleve på rejsen. Så kan man være lidt mere sikker på, at man når det man gerne vil, og at man ikke opdager når man er hjemkommet fra rejsen, at der var noget man bare skulle have set!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gem dine "værdier" væk!
Af: Miklas Hansen Ladegaard
Foto:Miklas Hansen Ladegaard (MHL) - Barcelona 2011
Når man befinder sig i en storby som Barcelona, kan man let komme ud for et tyveri. Derfor råder vi til, at man pakker sine værdier væk. De vigtigste værdier man har, er jo egentlig pas/visum/sygesikringsbevis, rejsebevis og penge/kort. Alt andet kan da købes igen. Derfor: Pas nu ekstra godt på de skrevne genstande. De er meget vigtige.
Det kan være en rigtig god idé, at fordele sine værdier i flere beholdere.
En rigtig god måde, at gemme pas/visum/sygesikringsbevis, rejsebevis og penge/kort væk på er, at købe en Rejseorganiser (Pacsafe) Der er rum til alle de skrevne genstande og meget andet. For eksempel SD-kort og SIM-kort. Den er rigtig smart. Den er let at gemme væk i tasken, og grundet en wire i nakken hindrer det overskæring.
Vi købte to til vores rejse til Barcelona, og vi blev meget glade for dem. Dem kan vi godt anbefale.
De koster 279,95,- DKK pr. stk. hos www.freakshop.dk (Tjek venligst selv op på priserne hos www.freakshop.dk - Det er freakshops priser der er gyldige, ikke disse. Der kan jo ske prisændringer!)
Pacsafe Pouchsafe 150 Sort.
En rejseorganiser er din bedste ven på rejsen, den opbevarer alle dine vigtige rejsedokumenter, penge og pas.
Pacsafe Pouchsafe 150 er en rejseorganiser i en passende størrelse med plads til:
- Rejsedokumenter
- Penge
- Pas
- Og meget mere
Gennemgående wire i den justerbare nakkerem hindrer overskæring.
Materiale: 840 Ballistic nylon.
Mål: 12 x 15 x 2,5 cm.
Vægt: 180 gram.
Farve: Sort
Pacsafe er lig med sikkerhed på rejsen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
La Sagrada Familia
Af: Miklas Hansen Ladegaard
Foto: Miklas Hansen Ladegaard (MHL) - Barcelona 2011
En rigtig spændende seværdighed er Sagrada Familia. Den gamle kirke, der endnu ikke er færdig. Kirken er tegnet af Antoni Gaudi. Sagrada Familia er virkelig et besøg værd. Når man er ved Sagrada Familia, er det næsten som om, at det ikke er ægte. Antoni Gaudi´s akitektur kunne godt minde om noget fra et eventyr. Sagrada Familia er et super flot håndværk. Der kan godt være rigtig mange mennesker, der besøger Sagrada Familia, derfor er det vigtigt, at man holder godt på sine værdier og opfører sig ordentligt.
Hvis du har lyst til at se vores billeder af Sagrada Familia, så klik her!
Læs mere om Kirken Sagrada Familia her!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fouts de Montjuïc
Af: Miklas Hansen Ladegaard
Foto: Daniel Hansen Ladegaard (DHL) - Barcelona 2011
En anden rigtig spændende seværdighed er Fouts de Montjuïc. Et fantastisk flot springvand, der udsteder en masse smukke farver. Som er lysshow. Den dag vi besøgte Fouts de Montjuïc blev det afholdt et kæmpe arrangement, og derfor kunne vi ikke komme helt op til det smukke springvand. Da vi var der, blev der lavet kæmpe stort fyrværleri-show. Meget smukt, i mange farver og i figurer. Vi så hjerter og ansigter oppe i den mørke stjernehimmel. Det var noget af en oplevelse! Der var dog rigtig, rigtig mange mennesker, der ønskede at se det flotte show.
Se vores billeder fra Fouts de Montjuïc i vores video her:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Antoni Gaudi´s park
Af: Miklas Hansen Ladegaard
Foto: Miklas Hansen Ladegaard (MHL) - Barcelona 2011
En tredje rigtig spændende seværdighed er Gaudi´s park. Parken er meget smuk i sine mange farver og store flotte beplantninger. Parken er også meget hyggelig. I parken kan man gå en dejlig lang tur, sætte sig og spise en is på parkens café, udforske parken og lære om dens historie eller måske se Gaudi´s hus. Hele parken er lavet meget flot i en meget anderledes arkitektur.
Se vores billeder fra Gaudi´s park her!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Indkøb & Shopping
Af: Miklas Hansen Ladegaard
Foto: Miklas Hansen Ladegaard (MHL) - Barcelona 2011
Mad og dagligvarer:
I Barcelona er det rigtig mange muligheder for spisning. Der er mange forskellige restauranter, af forskellige slags og prisklasser. Man må sige, at der er mange muligheder. Hvis man hellere vil have stillet sulten på en billigere måde, kan man også det. I Barcelona er der mange minde supermarkeder, men også store, som eksempel Carrefour. Vi brugte meget Carrefour, og det har vi også gjort på mange af vores andre rejser. Carrefour findes i mange forskellige størrelser, men vi har dog aldrig oplevet en Carrefour mindre end en Bilka-forretning. Vi brugte også markedet, hvor man kan købe frugter, kød, fisk, slik, brød, kager og andre lokale råvarer og specialiteter. Meget flotte varer. Hvis man gerne vil give lidt ekstra for en super lækker middag, kan det anbefales, at man besøger nogle af havnens lidt finere restauranter. De har spændende menukort og ligger i et meget hyggeligt område lige ned til vandet og med udsigt til store flotte skibe/både.
Shopping:
I Barcelona er det rigtig mange forskellige forretninger/stores. Vi kunne godt have brugt meget tid i de store forretninger. Vi var inde i store forretninger, der solgte elektronik, tøj, mad og meget andet. Vi var også inde i en forretning, der var af samme slags multi-center, ligesom Magasin og Illum. Vi fik da også brugt mange penge. Mange af forretningerne er forretninger vi kender fra Danmark. Dog var de fleste forretninger i Barcelona "Big size" format i forhold til vores i Danmark. Af de forretninger vi kender, var for eksempel: H&M, ZARA, Esprit, Bang & Olufsen, United Colors Of Beneton, -og mange flere..
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Find vej? - Tip
Af: Miklas Hansen Ladegaard
Hvis du står i Barcelona og ikke kan finde vej, kan det være en rigtig god idé, at spørge på de fine(ere) hoteller.
Hvorfor?
På de finere hoteller, kan personalet oftest engelsk og kender området. Mange af borgerne i Barcelona kan ikke engelsk. Vi oplevede, at der var en der havde lært sig på engelsk, at hun ikke kunne engelsk, fordi hun var i Spanien, og der skulle man tale spansk..?! Så hun ville ikke hjælpe os. Vi spurgte bare om en pris.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dansk i Barcelona
Af: Miklas Hansen Ladegaard
Foto: Microsoft Office Word - Multimedieklip
På vores besøg i Barcelona, mødte vi meget fra det danske. Vi boede for eksempel meget tæt på en Bang & Olufsen forretning, som vi fra 1. dag havde besluttet, vi skulle nå at besøge inden vi tog hjem igen. Da vi gik ind i Bang & Olufsen forretningen, kiggede ekspedienten lidt mærkeligt på os. Jeg tror han så os som lidt for unge til, at kunne købe Bang & Olufsen. Det stoppede ikke os. Vi ville se på varerne. Vi kiggede os omkring, og ekspedienten havde nu fået respekt for os. Vores opførsel var ordentlig og stille/rolig. Det tror jeg også er vigtigt, hvis man ønsker respekt. Vi fandt noget vi gerne ville købe, og under vores betaling, kom vi en hyggelig snak med ekspedienten. Han spurgte hvor vi kom fra og mange andre ting. Han fortalte også, at i Spanien/Barcelona, er Bang & Olufsen et meget dyrt mærke, men desværre glemte jeg at fortælle ham, at det er det også i Danmark. Jeg er vild med Bang & Olufsens produkter, og det var egentlig også derfor, at vi tog der ind. Tak til mine gode venner, der fulgte trop.
Et andet eksempel vi mødte var Esprit. Der lå en kæmpe forretning med Esprit-varer.
Jeg synes, at det er meget spændende, at møde noget man kender fra sit eget land, et andet sted i verden. Jeg tror, at man kan lære rigtig meget af det. For eksempel de forskelle der kan være på priser. Er det grundet momsen, eller er det noget andet? Det er meget spændende. Også at se, hvilken status det har, og om det er et ønsket produkt.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Elektronik med på studierejsen
Af: Miklas Hansen Ladegaard
Foto: Mklas Hansen Ladegaard (MHL) - Nyheder
På vores tur til Barcelona, havde vi elektronisk udstyr med. Vi havde en bærbar, højtalere, spejlreflekskamera, håndkamera, videokamera, elektronisk bagagevægt med termometer og mobiltelefoner med. Efter planen skulle vi også have Ipad med, men det gjorde vi ikke alligevel. Det er meget vigtigt, at man tænker sig rigtig godt om. Det ville være ærgeligt, hvis der var noget der manglede når man kom hjem igen. Vi havde kun alt det elektroniske udstyr med, fordi det er nødvendigt, for at lave de produktioner vi laver om vores rejser. Men det er nu også meget rart, at man lige kan finde en rutevejledning til Gaudi´s park på google earth.. Men det er op til en selv. Hvis man nu medbringer elektronisk udstyr med på rejsen, beder vi Jer om at huske og overholde reglerne for elektronisk udstyr i lufthavnen og i flyet!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|