Et forenet Europa var en drøm for mange filosoffer og idealister. Man drømte om at lave Europa om til noget der mindede om De Forende Stater, de første tanker om et EU, dengang EF, blev knust med de to verdenskrige. Det var også en drøm at skabe fred mellem EU landende, som at begynde på en nu efter krigen.
Men oven på ruinerne af Anden Verdenskrig opstod et nyt håb. Folk, der under krigen havde deltaget i modstandskampen mod de totalitære regimer, var opsat på at overvinde landenes indbyrdes fjendskab i Europa og skabe betingelserne for fred. Der skulle opbygges nye ’venskaber’ i Vesteuropa, som byggede på fælles interesser og på traktater, som garanterede retssikkerhed og lighed mellem alle lande.
Robert Schuman (fransk udenrigsminister) arbejdede videre på en idé, og foreslog den 9. maj 1950 at oprette Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). I lande, der før havde bekæmpet hinanden, ville produktionen af kul og stål blive samlet under en fælles myndighed - "Den Høje Myndighed".
Genforening af det europæiske kontinent
EU støttede Tysklands forening efter Berlinmurens fald i 1989. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 besluttede de tidligere kommunistiske lande i Central- og Østeuropa - efter årtier under Warszawa-pagtens autoritære år - at deres fremtid ligger inden for demokratiske europæiske nationer.
Udvidelsesprocessen fortsætter den dag i dag. I oktober 2005 blev der indledt optagelses¬forhandlinger med Tyrkiet og Kroatien, og flere Balkan-lande har påbegyndt den proces, der en dag kan ende med EU-medlemskab.
Sikkerhed
Men Europa i det 21. århundrede står stadig over for trusler mod sikkerheden. EU er nødt til at gøre noget aktivt for effektivt at garantere EU-landenes sikkerhed. EU er nødt til at arbejde konstruktivt sammen med regionerne uden for EU's ydre grænser: Balkan-landene, Nordafrika, Kaukasus og Mellemøsten. EU er desuden nødt til at beskytte sine militære og strategiske interesser ved at samarbejde med sine allierede - især inden for NATO - og udvikle en egentlig europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik.
Indre og ydre sikkerhed er to sider af samme sag. Kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet indebærer, at politistyrkerne i alle EU-lande skal arbejde tæt sammen. Målet om at gøre EU til "et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed", hvor alle borgere har lige adgang til domstolene og ret til lige beskyttelse i henhold til loven, er en udfordring, som kræver et tæt samarbejde mellem regeringerne i EU.
Økonomisk og social solidaritet
EU er oprettet for at nå det politiske mål om fred, men dets dynamik og succes udspringer af, at det også har en økonomisk dimension.
EU-landene har en stadig mindre procentdel af verdens befolkning. De skal derfor fortsætte med at trække på samme hammel, hvis de skal skabe økonomisk vækst og være i stand til at konkurrere på verdensplan med andre store økonomier. Intet enkelt EU-land er stærkt nok til at gå enegang i verdenshandelen. EU's indre marked giver virksomhederne en vigtig platform til at konkurrere effektivt på verdensmarkedet.
Den frie konkurrence i Europa modsvares af en lige så omfattende solidaritet. EU's indsats har åbenlyse konkrete fordele for borgerne i EU: Hvis de bliver offer for oversvømmelser og andre naturkatastrofer, modtager de hjælp fra EU-budgettet. Strukturfondene, som forvaltes af Europa-Kommissionen, hjælper og understøtter de nationale og regionale myndigheder i deres bestræbelser på at mindske ulighederne forskellige steder i Europa. Der bruges både penge fra EU-budgettet og lån fra Den Europæiske Investeringsbank til at forbedre den europæiske infrastruktur (f.eks. motorveje) for at give bedre adgang til regioner langt væk og sætte skub i samhandelen på tværs af Europa. EU's økonomiske succes vil bl.a. blive målt på, om det indre marked med sine 500 millioner forbrugere gavner så mange borgere og virksomheder som muligt.
Identitet og forskellighed i en globaliseret verden
De europæiske postindustrielle samfund bliver mere og mere komplekse. Levestandarden er steget støt, men der er stadig store forskelle mellem rig og fattig. Forskellene er blevet større efter udvidelserne med lande, hvor levestandarden er lavere end EU-gennemsnittet. Det er vigtigt, at EU-landene arbejder sammen for at mindske forskellene.
Disse bestræbelser er dog ikke sket på bekostning af de enkelte EU-landes kulturelle eller sproglige kendetegn. Tværtimod - mange EU-aktiviteter bidrager til at skabe ny økonomisk vækst på grundlag af regionale særpræg og de meget forskelligartede traditioner og kulturer.
Efter EU nu har været i gang i snart et århundrede, kan man gå ind og se på hvorfor det er vigtigt og hvad det er der gør at det kan samle landene og organisationer.
·• Fordi EU er verdens førende handelsmagt og derfor har en vigtig rolle i internationale forhandlinger, f.eks. i Verdenshandelsorganisationen (WTO).
• Fordi EU tager stilling til følsomme spørgsmål, der optager borgerne, f.eks. miljøbeskyttelse, vedvarende energikilder, det såkaldte forsigtighedsprincip inden for fødevaresikkerhed, de etiske aspekter ved bioteknologien og beskyttelsen af truede dyrearter;
• Fordi EU iværksatte vigtige initiativer for bæredygtig udvikling på hele kloden.
Det gamle ordsprog, der siger, at "enhed gør stærk", er i dag vigtigere end nogensinde for europæerne mener mange. Men den europæiske integrationsproces har ikke udraderet forskellene i folks måde at leve på og de forskellige traditioner og kulturer i EU. Forskelligheden er tværtimod en af EU's kerneværdier.
Værdier
EU arbejder på at fremme humanistiske og fremadrettede værdier og at sikre, at mennesker nyder godt af - og ikke er offer for - de store globale ændringer, der finder sted. Det moderne menneskes behov kan ikke opfyldes af markedskræfterne alene eller af ensidig indsats i de enkelte lande.
EU står derfor for humanistiske værdier og en samfundsmodel, som det store flertal af EU-borgerne bakker op om. Menneskerettigheder, social solidaritet, det frie initiativ, en retfærdig fordeling af frugterne af den økonomiske vækst, retten til et beskyttet miljø, respekt for kulturelle, sproglige og religiøse forskelligheder samt en harmonisk forening af tradition og fremskridt udgør en væsentlig værdiarv for europæerne.
EU's charter om grundlæggende rettigheder, der blev proklameret i Nice i december 2000, opstiller alle de rettigheder, der i dag anerkendes af EU-landene og EU-borgerne. Disse værdier er med til at skabe en følelse af samhørighed mellem EU-borgerne. Som eksempel kan nævnes, at alle EU-landene har afskaffet dødsstraffen.