Artikler

Brobyggeren

 


”Der er ingen vej tilbage”, siger Annette Lind om Danmarks rolle i forhold til EU, dog mener hun, man skal se det som en positiv ting. 


 

Af Nicolaj, Nicolai og Emil


Figur 1 Annette Lind ser positivt på EU samarbejdet

Mere end 500.000 mennesker er i arbejde under EU på den ene eller anden måde, derfor vil en eventuel udmeldelse af EU ikke bare kunne opfattes som et frirum i vores lovgivning, men det vil også komme til at skabe et endnu større frirum på vores arbejdsmarked, end der allerede er. Det er en af grundene, som Annette Lind fremhæver, men hun understeger samtidig, at hun ikke ser nogen grund til at melde sig ud af det før så stærke internationale samarbejde i EU. Det er et samarbejde, der i øjeblikket prøver at redde kastanjerne ud af ilden for mange lande, heriblandt er Grækenland et af de mere kendte lande, men også et G8 land som Italien er blandt de lande, som balancer på skrænten. Det er EU's store udfordring i øjeblikket.

Det Danske Formandskab

Danmark har allerede indledt deres periode på formandskabet, som de har frem til sommer. Annette Lind ser Danmark som et brobygger land, der kommer til at præge de kommende forhandlinger. Trods den normalt objektiv værtslandsrolle har Annette Lind personlige forhåbninger om at Danmark kan gå ind og sætte sit præg på forhandlingerne, hvad angår især uddannelsessystemet og den grønne energi, hvis timeglas så småt er ved at rende ud.

Dog kan meget tyde på, Annette Lind må lægge de personlige forhåbninger bag sig, da den klart vigtigste og største udfordring er at få samlet EU på en fornuftig og ansvarlig økonomisk måde. Intet tyder på, at det bliver i Danmarks formandskabsperiode, at den økonomiske krise bliver løst, men som regningen selv har anderkendt, bliver Danmark landet, der forhåbentlig kommer til at lægge noget af det sidste isolation på det ellers så økonomiske ustabile EU- hus og føre   Europa tilbage til de grønnere græsgange, da man  kan  se en tilbagegang i alle landes BNP det seneste årti.

Tabel 1 Årlig realvækst i BNP (procent)

 

2000  

2006

2008

2009

2010

2011*

2012*

EU-27

3,9

3,3

0,5

-4,3

1,8

1,8

1,9

 Eurozonen

3,8

3,1

0,4

-4,2

1,8

1,6

1,8

Danmark

3,5

3,4

-1,1

-5,2

1,7

1,7

1,5

Nederlandene

3,9

3,4

1,9

-3,9

1,8

1,9

1,7

Norge

3,3

2,3

0,7

-1,7

0,3

2,7

2,5

USA

4,1

2,7

-0,3

-3,5

3,0

2,6

2,7

Japan

2,9

2,0

-1,2

-6,3

4,0

0,5

1,6

 

 

2000  

2006

2008

2009

2010

2011*

2012*

EU-27

3,9

3,3

0,5

-4,3

1,8

1,8

1,9

 Eurozonen

3,8

3,1

0,4

-4,2

1,8

1,6

1,8

Danmark

3,5

3,4

-1,1

-5,2

1,7

1,7

1,5

Nederlandene

3,9

3,4

1,9

-3,9

1,8

1,9

1,7

Norge

3,3

2,3

0,7

-1,7

0,3

2,7

2,5

USA

4,1

2,7

-0,3

-3,5

3,0

2,6

2,7

Japan

2,9

2,0

-1,2

-6,3

4,0

0,5

1,6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fri passage eller bomme

Hele sagen om grænsekontrollen er et af de mange eksempler, der er i dansk politik på, hvordan et forslag, der oprindeligt kun havde støtte fra et parti, kan gå hen og blive vedtaget. Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse, at bommene hurtigt kom ned igen, efter ministerierne blev malet om fra blå til rød. ”Med Danmarks medlemskab af EU har vi forpligtet os til at sikre arbejdstagernes frie bevægelighed i EU. Det indebærer, at danske arbejdstagere kan tage arbejde hvor som helst i Europa på lige vilkår med værtslandets egne borgere”.

Sådan henviser Annette Lind, når  spøgsmålet om ulands arbejdskræft i for-hold til de danske overenskomster kommer op. Der er dog en hage ved dette. I Danmark har vi et utroligt højt velfærdsamfund, som vi i den grad også bryster os af, det betyder, at fx en østeuropæer kan få diverse sociale ydelser eksempelvis børnepenge, såfremt personen selvfølgelig har børn. Det andet minus ved sagen om udenlandsk arbejdskræft er, at en litauer kan arbejde til 50 kr. i timen og endda i overensstemmelse med loven, selvom det betyder, at de kan gå ind og udkonkurrere danske arbejder, hvis vedkommende arbejder i et firma, der er registreret i Litauen.

 

Dansk Folkeparti ikke enig

Annette Lind finder sammen med de øvrige Socialdemokraterne i folketinget,  de åbne grænser for et effektivt våben mod grænseoverskridende kriminalitet helt modsat af Dansk Folkeparti. Hun mener altså, at vejen frem er et stærkt internationalt samarbejde mellem dansk-tyske toldere og politi, som ellers har været bekymringen for flere og flere nationalistiske vælgere. Noget af det Annette Lind bider mærke i er, at statistikken viser, at langt størstedelen af alle hjemmerøverier begås af danske statsborgere.

 

 

”Netop fordi Danmark er et lille land med en meget åben økonomi, er vi stærkt afhængige af samhandlen med vores europæiske naboer”.

 

Et Danmark udenfor EU?

Geografisk set kommer Danmark aldrig til at kunne løsrive sig fra Europa, men lovgivningsmæssigt har vi stadig muligheden for at lægge afstand til de beslutning, der hver dag præger os, om det så handler om størrelsen på bananer til hvilke mærker, der kan handles i forretninger af hensyn til borgerens vel og ve, eller om det er landmanden, der bander over, de skal være Europas dukse og forgangsmænd, selvom ingen andre følger deres eksempel op, hvad angår EU’s miljølovgivning, der begrænser deres gødning af markerne. 

”Netop fordi Danmark er et lille land med en meget åben økonomi, er vi stærkt afhængige af samhandlen med vores europæiske naboer”.

Socialdemokraterne mener, at Danmark er bedst tjent indenfor Bruxelles store vægge, da vi er så afhængige både nationalt og firmamæssigt af vores eksport.     


Artikel 2: 

                    

 

 

En mand udenfor linjerne

 


Kommunal politik kan ikke sammenlignes med de normale partikonflikter, der normalt foregår på de to fløje i dansk politik og henover midten. Dog stemmer hans ideologi sammen med den normale grundholdning i Dansk Folkeparti.

 

Af Nicolaj, Nicolai og Emil

 

”Jeg mener, det er en fejl, at man går ind og støtter P.I.G. S landene og burde lade dem passe sig selv” 

En klar holdning fra den nuværende 1. viceborgmester i Holstebro kommune Eli Vium, DF.  Han mener flere finansieringer til de hårdt ramte og yderst økonomiske ustabile lande som Italien, Grækenland og Spanien. Men specielt Grækenland og reaktionerne der bliver fremhævet af Eli Vium, som mener, at det et godt eksempel på, hvordan man kan

komme til at opleve det i de andre lande, når de nærmede sig fallittens rand og må handle derefter.

 

Grækerne er forkælede

Til spørgsmålet om, hvorvidt Grækenland skulle klar krisen selv, var Eli Vium meget klar, idet han udtalte ”ja, det tror jeg. man kan jo se, hvor utilfreds de er med, at EU vil komme og bestemme over dem”

Figur 1 Eli Vium, DF 

Når verden tilbyder mere og mere hjælp for at løse den krise, som grækerne står i, og som de endda selv har været skyld i, ved at have levet over evne, både når det gælder lønninger, men ikke mindst bankernes vanvittige storrisiko lån, trods masser af advarselslamper. Når flere tusinder demonstrer mod de love, som EU vil have igennem som blot en lille økonomisk tilpasning, mener Eli Vium, at man skulle lade landet køre ud ovover over skrænten til bankerot, som

det fx skete i Argentina i 2001, hvor alt går i stå ikke mindst grundet den manglende infrastruktur.  Et bankerot i dag får enorme konsekvenser, hvis man sammenligner med det statsbankerot som Tyskland nærmede sig i mellemkrigstiden. Dengang ville kun de nærmeste allieret og handelspartner kunne komme til at mærke det, men

 

Jan.

Okt.

Nov.

Dec.

 EU-27

9,5

9,8

9,9

9,9

 Danmark*

7,6

7,7

7,8

7,8

 Grækenland

14,7 

19,2

-

-

 Italien

8,2

8,5

8,8

8,9

 USA

9,1

8,9

8,7

8,5

Figur 2 Ledighedsrate i procent af arbejdsstyrken

grundet den utrolige globalisering der i dag foregår rammer det en langt bredere vifte i finansverden herunder banker, aktier, lån og obligationer.

High to fly, high to fall

Folk snakker utrolig meget om Grækenland med god grund, men et af de næste lande, der hænger højt i luften med benzinmåleren i bund, er Italien. Et G8 land. Det er ikke set i nyere tid, at et så indflydelsesrigt og økonomisk stort land har været tæt på statsbankerot. Derfor anderkender Eli Vium, at man måske er så langt inde i udlåningsprocessen, at det er for sent at trække sig ud uden og skabe uro på diverse politiske platforme. Han understreger dog, han ville ønske, at man i starten aldrig havde påbegyndt finansieringen af alle de ustabile lande.

Italien er ellers et land, som er kendt for at være utroligt produktivt spredt ud på en bred vifte, ligesom man må sige at der tidligere leder var det, men man styret landet lidt som han hans privatliv. Initiativrigt, men uden beregning af konsekvenserne. Man kunne derfor også forestille sig, at det betyder, at selv hvis landet skulle nå bunden af flasken, ville det være hurtigt videre til en ny flaske, da der altid vil være nogen, der starter deres økonomi på den ene eller måde. Denne gejst mangler man i Grækenland, hvilket kan få landet til at ligne et uland,  specielt når man kigger på ledighedstallene,da Grækenland i forhold til Italien primært lever på turisme og deres oliventræer. Skal de ud af krisen, er begge lande nødt til at få gang i beskæftigelsen.

 

Danmark – en grundlov, og dog

En længe kendt DF holdning har været at lave et stop for immigranter, dog har Eli Vium den holdning, at udlændige godt må komme til landet for at arbejde, dog vil han gerne personligt gå ind og sætte sit præg på den dansk lovgivning, som  gør  at danske arbejdere kan konkurrere på samme vilkår som eksempelvis østeuropæer.

Vi kommer nok aldrig væk fra EU overstyring, men man burde forhåbentlig prøve at komme så langt væk fra det som muligt, sådan er den klar holdning fra Eli Vium, der ser EU, som et diktatorisk bureaukrati. Han mener, man burde gå mere over til den nationale stat, som det oprindeligt var opfundet som og se EU som et internationalt samarbejde. Eli Vium sammenligner hans vision om EU med Nordisk Råd.                           


 

Samtidig ser hun EU-formandsskabet som en kæmpe mulighed for at prioteritere de danske mærkesager samtidig med, at man sørger for, at EU kommer tilbage på rette spor. "Europagten handler om økonomisk disciplin og strammere styring af finanserne, men vi skal gå på to ben. Derfor vil Socialdemokraterne udnytte formandsskabet til at understrege, at der også i langt højere grad skal være fokus på jobskabelse, vækst og det sociale i EU."
ser hun   EU-formandskabet som en kæmpe mulighed for at  prioritere de danske mærkesager samtidig med, at man sørger for, at EU kommer tilbage på rette spor. ”Europagten handler om økonomisk disciplin og strammere styring af finanserne, men vi skal gå på to ben. Derfor vil Socialdemokraterne udnytte formandskabet til at understrege, at der også i langt højere grad skal være fokus på jobskabelse, vækst og det sociale i EU”.