Ideen er at etablere et aktivt lokalt netværk der søger at skabe et engagerende nærmiljø.
Et netværk der støtter op om de initiativer der, på al verdenens måder, medvirker til at skabe et indbydende og interessant lokalområde.
Tryk og se mere i vores Facebookgruppe: eller søg efter Aktiv Ung 3320.
DIT Skævinge er en lokal platform for samarbejde mellem frivillige, foreninger og andre ildsjæle. Et sted hvor arrangementer, gode idéer, info og de frugtbare samarbejder kan komme til udtryk og give et indtryk.
Aktivt netværk
Byens skole, SFO, klub, politi, SSP, kommunen, DGI, IS Skævinge samt flere af idrætsforeningens afdelinger, og nogle virksomheder har allerede - på den ene eller den anden måde - støttet projektet. Men vigtigst af alt er den lokale opbakning. 14 af byens unge har deltaget i et idéprojekt og ønsker at sprede ordet. Og flere unge er allerede engageret i egentlige projekter.
Sammen med lokale unge, voksne, virksomheder og institutioner søger vi at tage nærmiljøets skæbne i egen hånd, og skabe nye muligheder for udvikling i fællesskab.
Vi håber at folk byder ind med deres tanker, og kan finde viljen + lysten til at engagere de unge og andre "naboer" i lokalområdet i deres egne idéer, ønsker og ressourcer – og ikke mindst realisere dem.
Drømmen er, at der over tid, skabes en netværkskultur, som favner de enorme ressourcer, ønsker og drømme områdets medborgere har! Dermed skabes kulturel og social værdi der styrker områdets fællesskab, sammenhold og ikke mindst GLÆDE :)
Så uanset hvad dine tanker eller ideer er, være det turneringer, ture, lege eller større projekter, så post det på facegruppen, eller send os en mail og se hvad kontakten bringer… Velkommen til :) Mvh Aktiv Ung!