Endnu en Højtideligholdelse af Flagdagen 5. september i Horsens, er afholdt i respekt over vore soldater i udsendt tjeneste, og deres pårørende og familier. En dag til minde for de danske soldater der rundt på vores klode skaber fred og tryghed i en urolig verden. En dag hvor vi mindes de soldater der har betalt med blod, sved, psyke og lemmer. Men også de soldater der på tragisk vis har betalt den allerhøjeste pris, og de efterladte der står tilbage med frygtelige tab og pinefuldt afsavn.
Tak til Horsens Kommune og Borgmester Peter Sørensen for deltagelse, og for at slå dørene op på rådhuset for efterfølgende reception. Hvor det dog varmer at der i det offentlige stadig er myndigheder og forvaltninger der respektere og tager Flagdagen 5. september seriøst.
Over alt i det ganske land er der afholdt taler hvor man har hyldet vore udsendte med lovord og taknemlighed.Dog klinger mange talerne hult. Hvor ville jeg dog ønske at alt det hjerte, og den varme der er lagt i talerne ville udmønte sig i en ordentlig rehabilitering for alle de hjemsendte veteraner der måtte have brug for hjælp til at overkomme alle de strabadser og skader de har pådraget sig derude i verdens brændpunkter. Hvad end der er tale om fysiske eller psykiske men, der er gået ud over den enkelte.
Statens ansvar
Den 14. december 2001 meddeler et bredt flertal i Folketinget sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for den amerikansk ledede internationale indsats til bekæmpelse af terrornetværk i Afghanistan. Før dette i 1993 udsendelse til Jugoslavien, og før dette igen 1990 Golfkrigen. Samt mange flere tidligere og senere Folketingsbeslutninger om udsendt tjeneste.
Ærlig talt. Der kan ikke være nogen tvivl om hvor ansvaret for vore tapre krigsveteraner ligger, når de kommer hjem med ar på krop og sjæl. Det ligger hos et næsten enigt folketing. Var det så ikke snart på tide at påtage sig det økonomiske ansvar for de mange hundreder af krigsveteraner der løber spidsrod gennem et uigennemskueligt system.
Det er fuldstændigt urimeligt at de der har kæmpet for fred, retfærdighed og danske værdier, helt tilbage for snart 25 år siden til i dag, ikke bliver mødt med samme respekt af systemet, som der bliver udtrykt i alle talerne der blev holdt den 5. september.
Der findes i veteranjargon en sætning der hedder ”at gå i skoven”. Det er de veteraner som vælger ”at gå i skoven” for at isolere sig fra samfundet og alle de indskrænkede krav en PTSD- ramt veteran er op imod. Der svæver mange tal om hvor mange de er? Jeg ved det ikke. Men hvis det kun er én, så er det én for mange. Men hvad bilder vi os ind som samfund ”at sende folk i skoven” fordi vi nægter at rumme dem? Har de ikke fortjent bedre? Efter de har kæmpet for en fri verden? Er det måden at modtage veteranerne på? Det er på tide at Folketinget lever op til til deres ansvar så vore soldater kan få anerkendt deres fysiske og psykiske lidelser!
På trods af veteranpolitik overlader vi desværre stadig alt for mange hjemsendte til deres egen skæbne. Vist har vi også de tre veteranhjem som gør det bedste de kan på frivillig basis. Men det er bare ikke nok. Desværre ser vi at veteraner i afmagt vælger at drage til Ryes brigader ved egen hånd. Fordi missionen for den enkelte ikke er blevet afsluttet. Få nu pengene op af statskassen. Det er et samfundsansvar at afslutte og lukke missionen for den enkelte veteran. Så veteranerne og deres familier kan få et værdigt og anstændigt liv.
Kommunernes opgave
Trods det økonomiske ansvar ligger hos staten, så er kommunerne de bedste til at løse opgaven evt. i samarbejde med regionen. Men det koster! Og veteranerne har ved flere lejligheder understreget det klart og tydeligt, at de finder det urimeligt at det er den kommunale økonomi der skal financierer hjemsendte soldater med livslange skader. Lad mig begrunde det med ved et veterancitat: ”Det er ikke rimeligt at børnene i de danske skoler og de gamle på plejecentrerne skal være med til at betale for rehabiliteringen af udsendte soldater. Det må være statens og forsvarets opgave.”
Skal der laves en målrettet indsats Danmark og danskerne kan være stolt af. Skal der laves et netværk af fysioterapeuter, sagsbehandler, ergoterapeuter psykologer og jobkonsulenter som støtter op om de hjemsendte og dennes familie. Så de kan få en ny hverdag med job og uddannelse, eller pension.
Taler er bare snik/snak. Lad os nu få lidt handling og penge på bordet i stedet. For vore veteraner, deres familie og pårørende fortjener et anstændigt og tåleligt hverdagsliv, efter de har sat deres liv på spil for Danmarks Ære.