Sitemap    

Horsens for alle

 
  • Fastholde Horsens som Danmarks kulturelle Hovedstad og kulturby
  • Gode vilkår for erhvervslivet
  • Udbygge uddannelsesinstitutionerne
  • Billige og attraktive boliger for alle

Horsens Kommune har alt det der gør Horsens til den mest attraktive tilflytterkommune i Danmark.

Vi har en smuk og uspoleret natur, og et rigt varieret og bredt kultur og idrætsliv.

Vi har et opland med smukke naturlige omgivelser nær skov og natur, med attraktive udstykninger for nytilflyttere, der samtidig er tæt beliggende til en storby der har det hele.

Horsens Kommune ligger i superligaen som event og kulturby. Dette Brand skal fastholdes og udvikles, så vi vedbliver at være den kommune i Danmark hvor det hele sker, for at tiltrække nye uddannelsesinstitutioner og kreative innovationsvirksomheder.

Horsens skal være kendt som en kommune for alle. Vi skal have en boligpolitik så alle uanset indtægt har råd til at bo i Horsens. Uanset om man er studerende eller under uddannelse skal der være boliger til priser der gør at man vælger Horsens når man skal studere eller i lære.

Jeg har været så privilegeret at være kommunalpolitiker i den periode hvor kommunen har udviklet sig mest, da vi succesfuldt har gennemført en sammenlægning af de tre gamle kommuner. Gedved, Brædstrup og Horsens. En lang og udfordrende proces for alle kommunens ansatte og for os politikere der sammen har løftet Horsens op blandt Danmarks bedste kommuner. Til gavn for borgerne i Horsens Kommune.

SERVICE FOR ALLE MED OPLANDET I CENTRUM

  • Sikre en god kollektiv trafik og togstop i Hovedgård
  • Placering af kommunale institutioner i oplandsbyerne
  • Lyt til Lokalrådene

Uanset om man bor i Tvingstrup, Underup, Sejet, Søvind eller andre dejlige steder i vores kommune, er det vigtigt at man føler at man bor i en kommune for alle. De små og mellemstore byer skal tilgodeses når det gælder placering af kommunale institutioner, biblioteker, børnehaver og kulturcentre. Ligesom en styrket offentlig transport og hyppigere busafgange også er en væsentlig del af lokalområdernes sammenhængskraft. Jeg vil arbejde for fortsat vækst ude i lokalområderne. For kun ved vækst og tilflytning kan vi opretholde vores lokale Brugs og forretningsliv.

IDRÆTSLIV FOR ALLE

  • Ansættelse af en breddekonsulent
  • Bibeholde det nuværende medlemstilskud
  • Gratis brug af kommunens haller og idrætsanlæg
  • Bygning af ny moderne dobbelthal med springgrav og opdelingsmuligheder

Gennem hele mit liv har jeg været kendt som en ildsjæl inden for frivilligt foreningsarbejde. Derfor blev jeg opfordret, og valgt til, formand for Sportssammenslutningen for Horsens Omegn. En post der tager en stor del af min fritid, hvor jeg arbejder for at styrke idrætsklubbernes liv, vækst og udvikling i hele Horsens Kommune. Idrætten er en del af det levende demokrati hvor vi gennem udvikling vil bygge bro mellem foreningerne og Horsens Kommune. Det er vigtigt en kommune som Horsens fortsat har en mangfoldighed af foreningstilbud til gavn for alle borgerne i kommunen. Dette skal understøttes ved at bibeholde det nuværende foreningstilskud samt friholde klubberne for betaling af haltimer. Horsens skal være det bedste sted at være frivillig leder i Danmark, derfor skal rammerne naturligvis også være dertil. Vi skal understøtte de aktive så Horsens Kommune vedbliver at være et vækstområde. Derfor arbejder Sportssammenslutningen for Horsens Omegn ud fra kommunens vision.

Torben Engholm  | Tlf.: 30 13 66 77 | torben.engholm@horsens.dk