|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
04-05 2008
Aftenshowet og slinger på Rådhuspladsen
Vi fik et sidste TP med vores tro følgesvend, det lille røde telt. Og hvilken ét, ja faktisk den dyreste grund i matador, nemlig Rådhuspladsen. Årsagen til at vi sådan skulle campere dér blandt de strejkende sygeplejersker,og kameraer, var at vi skulle fortælle om vores tur til Aftenshowet.
Vi var ikke helt færdige med Rådhuspladsen, og er nok begge set, komme slingrende hen ad Rådhuspladsen ca. 24 timer senere, da festen sluttede på Heidies. Vi vil i den anledning gerne takke alle der kom og sagde "hej", og dermed gjorde det til en uforglemmelig aften, trods vores tilstand nok var til at glemme en del...
|
|
|
|
|
|
|
|
|
30-04 2008
Vi viser lidt flere billeder
I aften vil vi tage et smut forbi Aftenshowet og fortælle om vores tur, udstyr og fantastiske oplevelser på Grønland.
Udover det, er dagen gået med at afrigge det sidste udstyr og spise lidt flere kajkager.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
27-04 2008
Goddag og Go' Morgen Danmark
Så er vi atter hjemme i det forårsramte Danmark efter en meget lang flyvetur. Tiden siden vi er kommet hjem er gået med at spise, pakke ud, spise, vaske tøj, spise, besøge familien og spise.
I morgen klokken 0735 vil vi vise lidt billeder og video i Go' morgen Danmark studiet, samt fortælle om vores strabadserende tur over isen.
Fortvivl ikke hvis du ikke har mulighed for at se det, for vi vil holde en fest på torsdag klokken 2000 på Heidis i København, hvor vi byder på lidt øl og frosne vingummier og de selv samme billeder vil køre på storskærmen.
Vi ses 
|
|
|
|
|
|
|
|
|
24/4-2008
Nuuk
I går fløj Søren og Per med helikopteren til Kulusuk, hvor Tasiilaqs lufthavnen ligger. Der ventede de seks timer på flyveren, der fløj dem til Nuuk.
I Nuuk bor der 15.000 mennesker, så det er en storby med masser af taxaer, et lyskryds, en Hereford Beefstouw og et sømandshjem.
Søren og Per bor på sømandshjemmet og glæder sig som sultne bjørne til bøfferne i aften på Beefstouw'en.
I morgen går turen så via Sønderstrømfjord tilbage til Danmark, hvor de efter planen lander i morgen aften.
Dermed er min mission som blogskriver ved at være fuldført, og jeg vil benytte lejligheden til at sende en tak til alle jer, der trofast har fulgt med her på bloggen.
God medvind
Mads
|
|
|
|
|
|
|
|
|
22/4-2008
Tasiilaq
Kl. 18 kom helikopteren, seks timer forsinket, men i forhold til 10 dage er det jo ikke noget.
Flyveturen var ubeskrivelig flot med isen, isbjergene, solen og en klump i halsen, for nu var det slut, definitivt slut.
Søren og Per havde bestilt værelse på et fint hotel i Tasiilaq. På hotellet bor der også 30 rige amerikanere og englændere, og da de hørte om turen, blev Søren og Per budt med til middag, og fik lov at tømme de andres tallerkener. Som Per sagde: "Normalt ville det være pinligt, men vi var bare så sultne".
De har været på hospitalet, hvor Søren fik fingeren vasket og og forbundet, og fødderne undersøgt. Da jeg snakkede med Per, fik Søren massage, og Per var rundt og kigge på byen.
Jeg har en beskrivelse fra en tur til Scoresbysund, der ligger lidt længere oppe af østkysten, som lød til at passe meget godt:
”...Da vi havde gået lidt rundt og kigget på huse, gik vi ind i butikken, der havde alt fra brodergarn og babytøj, over basser og tandbørster til våben og digitalkameraer.
Der er 500 mennesker i byen, masser af flotte træhuse, mange nymalede, en nyere firhjulstrækker(og næsten ingen vej), snescootere, bjørneskin til tørre, kæder med hunde, løse hvalpe, store hundeslæder, bittesmå børnehundeslæder, glade smilende børn, der altid leger ude, solskin, flere snescootere med mænd, tabte tyggede handsker og slikpapir, masser af liv, supermarked, skole, postkontor, kommune, svømmehal og kirke.
Det var en kæmpe oplevelse at se alt det, alle andre normalt forbinder med Grønland.”
|
|
|
|
|
|
|
|
|
22/4-2008
Vinderen af sidste konkurrence
Søren og Per nåede østkysten den 20. april kl 22.30, og dermed blev Jens Damsgård vinder af konkurrencen. Han gættede på den 18/4 kl 14.00, og vinder dermed en 66 t-shirt samt et gavekort på 500 kr. til 66°NORTH.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
21/4-2008
Hovedet på bloggen
Hvis nogen skulle være i tvivl har det været en umenneskelig hård tur, der har sat sine spor.
Per har tabt otte kg, haft frost i syv fingerspidser, som nu snurrer og føles, som om de ”sover”.
Han har tre forfrysninger i hovedet, en på øret, en på kinden og en på næsen og et par vabler på fødderne, men derudover er han klar til en tur til Antarktisk i 2011…
Søren og har også tabt otte kg og har forfrysninger samme steder i hovedet. Han har betændelse i begge fødder, som er trukket op i benene. Han har seks snurrende fingre, og de har opgivet at tælle vabler og sår på ham
Det lyder vildt, men det er ikke rigtig alvorligt. Kiloene forsøger de at tage på igen inden fredag, og forfrysningerne og de snurrende fingre går over i løbet af nogle måneder.
Værre er det, at Søren har fået en 2. grads forfrysning på yderste led af langfingeren og en 3. grads forfrysning på yderste led af ringfingeren.
Det skete en dag, hvor det var rigtig koldt, men han mærkede ikke noget og opdagede det først, da han tog luffen af for at skifte batteriet i kameraet. Der var den ene finger hvid og den anden sort – ikke noget godt tegn.
Han må mangle nerverne i de fingre, for ”heldigvis” mærkede han heller ikke noget, da de tøede op igen, hvilket ellers er noget at det mest smertefulde.
De har haft kontakt til Siriuslægen, som siger, at det er godt, der ikke er betændelse i dem, men at den nok bliver et par millimeter kortere.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
21/4-2008
Turens afslutning
Der stod de og ventede midt på søen, men der var hverken hunde, fanger eller slædespor at se nogen vegne, så mere end udmattede bestemte de sig for at lave det sidste mad og så gå de sidste 8 km. Heldigvis nåede de kun lige at finde maden og primusserne frem, inden fangeren, der havde været 25 km oppe på isen for at lede efter dem, kom til syne.
Det blev en fantastisk og uforglemmelig afslutning på ekspeditionen, da de sad der på slæden og bare kunne nyde solnedgangen, der spejlede sig i smeltevandet ovenpå søen.
De sov hos fangeren i nat og fik lov at spise med - brød, pølser og rugbrød -lige hvad man trænger til efter 21 dage med frysetørrede færdigretter.
I dag købte de for 300 kr. slik, satte sig udenfor butikken og spiste det hele uden problemer.
Nu venter de bare på helikopteren, som forhåbentlig snart kommer og flyver dem til Angmassalik/Tasiilaq, hvor de efter planen skal være til på onsdag, inden de flyver videre til Nuuk.
Men de venter sammen med en anden ekspedition, som skulle have været over isen, den modsatte vej, men deres telt blæste i stykker, så de måtte vende om, og de har foreløbigt ventet 10 dage på helikopteren i Isortoq…
De er ved rigtig godt mod og er så taknemmelig for alle sms-hilsnerne.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
20/4-2008 kl 20.35
Et strejf af godhed
Endelig viste den store fede hvide dame et strejf af godhed: For to timer siden klarede det op, og samtidig så Per og Søren den første klippe. Det gav lidt tiltrængt humør og optimisme, for med white-out og dårlig sigt hele dagen, har der ikke været noget som helst at fokusere på, hvilket er frygteligt trættende, så de var fuldstændig baldrede i hovedet, udkørte og Per havde haft kvalme.
Samtidig var de nervøse, for i et område med revner er det rarest at kunne se mere end 5 meter.
Igen satte der sig store sneklumper under skiene, men heldigvis fandt de på at tørre dem af med rensebenzin, hvilket hjalp, så de fik godt glid.
Efter 16,5 time og 55 km er de nu endelig kommet ned fra den store fede hvide dame og står midt på den sø, hvor de skal møde fangeren.
Der var kun 8,5 km til Isortoq, men det var mere end de kunne overskue, da jeg snakkede med Per, så de håbede meget, at fangeren havde forstået, at han skulle komme nu og ikke først kl. 01.
I morgen skulle de gerne have strøm på mobilerne, så hilsner kan nu sendes til dem. Pers nummer er: +45 2162 5666
|
|
|
|
|
|
|
|
|
20/4-2008 kl 1600
Midt i en regnsky
Søren og Per har gået 18 km de sidste 6 timer, så det burde være muligt at nå de sidste 16 km inden kl. 01, hvor de skal mødes med fangeren. Fangeren taler ikke dansk, så de er ret spændt på, om han har forstået deres aftale.
I stedet for flot udsigt med klipper og hav, har de 5 meters sigt og regnvejr, ikke lige hvad man forventer på indlandsisen i april.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
20/4-2008 kl 10.00
White out og markant bedre føre
Med fyldte maver og kun et par enkelte poser frysetørret mad og lidt slik tilbage i pulkene startede de ud kl. 04 i nat. Føret er markant bedre, men der er white out, så det ikke er ikke nemt at se noget.
De har tilbagelagt 18 km, så der nu er 34 km til den position, hvor de bliver hentet af en fanger og hans hundeslæde kl. 01 i nat.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
20/4-2008 kl 00:11
Følg afslutningen på x-ice
Nu varer det forhåbentlig ikke meget mere end 24 timer, før x-ice er i mål, og du kan følge de sidste timer bloggen, for Per har lovet at ringe nogle gange i løbet af i søndagen og holde os orienteret.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
19/4-2008
+10 og tequillaski
Efter 19 km stoppede de. Skiene klampede, så de blev som stylter.
Søren så en fugl - Per hørte den kun. Det er det første liv, de har mødt, bortset fra det i soveposen, siden de tog fra Sønderstrømfjord. De kan stadig ikke se nogle fjelde, kun is, men de alligevel optimistiske ved 16-tiden, da jeg snakkede med dem.
Planen var at spise et stort måltid mad, sove nogle timer, og så gå når det blev koldere, og ikke stoppe før de når i mål.
De har lavet en aftale med en fanger fra Isortoq om, at han kommer og henter dem med sin slæde, når de kommer ned fra isen om 52 km, ca. 10 km nord for bygden.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
19/4-2008
Flere høje knæløftninger
Efter hård vind natten til i går blev sneen lidt hårdere, så de med ski på ”kun” gik i til midt på skinnebenene, og derfor lykkedes det at komme 30 km tættere på målet.
Sigten var også bedre, så det var en fornøjelse for første gang i mange dage at kunne se mere end 100 m, og nogle gange var der helt op til 5-6 km sigt.
Samtidig var det vindstille, så de kunne tisse mod øst, hvilket ifølge Per var en stor oplevelse.
Desværre har det sneet hele natten uden at blæse, så det bliver nok 10-12 timer med høje knæløftninger igen i dag.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
18/4-2008
Troede ikke det kunne blive værre
Nu troede de lige, at det ikke kunne blive værre - ja, faktisk håbede de, at resten af turen skulle være ren fornøjelse med masser af medvind, sol, godt føre og ned af bakke, men sådan skulle det ikke være.
I 40 cm blød, tung tøsne sætter ski og pulke sine spor, hvilket betyder at man må pløje sig frem og kæmpe for at få benene med. Det kan føles som at gå i vand til knæene og så bare værre.
I følge Per var det eneste gode ved i går, at det var varmt, ca -2, men det betyder også at sneen bliver meget tungere og endnu sværere at gennemtrænge.
Det er sindsygt hårdt, vi prøvede det i perioder ved Sirius, men aldrig mere end 5-6 timer om dagen, og i går gik Søren og Per 10 timer, men nåede alligevel kun 21 km, og vinden havde selvfølgelig travlt med at komme den anden vej – der er ingen retfærdighed til.
Dyb blød sne kan gøre livet trist for enhver, selv for en grønlandsk slædehund
Humøret plejer at være proportional med hastigheden på triptælleren, men i går i skiftede den så uendeligt langsomt, at de i stedet "valgte" at bruge snedybden.
Der er kun 110 km tilbage, men med mad og flybillet til den 21., må vejret og føret meget gerne, meget snart blive bedre.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
17/4-2008
Hvornår begynder det at gå ned af?
I går blev det til 32 km og som sædvanlig i modvind, og tilmed blev føret også dårligt med 10-20 cm blød sne.
De er stadig i mere end 2000 meters højde, så terrænet falder i gennemsnit 1,5%, indtil de rammer kysten.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
17/4-2008
Morgenens rutiner
Kl. 7 ringer vækkeuret, og Søren finder telefonen frem for at ringe til vejrtjenesten i Sønderstrømfjord, hvorefter han forsøger at vække bjørnen i den anden side af teltet.
Vandet fra flasken i bunden af soveposen, der nu er koldt, men stadig flydende, hælder de i havregrynsblandingerne, og så er der morgenmad.
Mens de sover, sveder og udånder de en masse fugt og damp, som sætter sig overalt. I kulden fryser det hurtigt til is, og for at undgå at det smelter, så det hele bliver vådt, tænder de ikke primuserne om morgenen - og jo, det er pisse koldt, og det bliver ikke bedre, når det kolde, stivfrosne tøj skal på igen.
Inden de lægger sig til at sove om aftenen, pakker de alle tingene sammen og ned i pulkene for ikke at få dem spredt over hele indlandsisen, hvis teltet skulle kollapse.
Så når Per går ud og graver bardunerne fri, er der kun tilbage at pakke soveposer og liggeunderlag ned i pulkene, som stadig står inde i forteltet, og så er de klar til at tage teltet ned og komme af sted. 50 min tager det, fra de vågner, til de er på farten igen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
16/4-2008
Aftenens rutiner
Afhængig af vejret stopper de efter 10-13 timer, når Sørens skistav kommer ud i vandret. Så klikker de sig fri af pulkene og giver hinanden en krammer med et ”godt arbejde”.
Derefter går Per fire meter op mod vinden og sætter en ski i sneen, mens Søren finder teltet frem og sætter den ene bardun fast til Pers ski, så det ikke blæser væk.
Teltet er rullet omkring stængerne, som lige skal klikkes sammen, og så er teltet næsten rejst. Tasken fra den ene pulk lægger de ind i teltet, for at holde på det, og så sætter de pulkene oven i hinanden og skubber dem ind i forteltet, sammen med Søren der som indendørsmand indretter teltet og gør det lidt hyggelig.
Imens sætter Per de sidste barduner fast med ski, stave og pløkker, vælter sne op på stormflapperne, (et ekstra stykke teltdug hele vejen rundt om teltet), så det ikke kan blæse ind under teltdugen og laver en snevold op mod vinden, for at få vinden til at blæse hen over teltet.
Inde i teltet tager de som det første filtindersokkerne ud af skistøvlerne, så de ikke når at fryse fast, og derefter begynder 2,5 times snesmeltning og vandkogning. Der skal nemlig bruges 1l til aftensmad, 2l til at drikke om aftenen, 4l til termokanderne og endelig 2l til drikkeflaskerne, som de putter ned i bunden af soveposerne, så der er varme til tæerne og vand til morgenmaden.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
16/4-2008
Som i et glas mælk
Så er Søren på toppen igen. Han var som forvandlet og dampede af sted oppe foran Per alle 13 timer i går, og ifølge Per var det hans fortjeneste, at de nåede de 42 km, for vejret indbød ikke til det.
Det blæste, og selv om det ”altid” blæser fra ned fra toppen af isen, har de endnu ikke haft en hel dag med medvind eller bare vindstille for den sags skyld.
Der var ”white out”, hvor alt er hvidt, så man hverken kan se horisont eller konturer i sneen. Nogle gange kunne de se 200 m frem og andre gange, føltes det lige så omklamrende, som at stå i et glas mælk.
Kajakkompasset de havde monteret på maven frøs, og det fungerede ikke, så for at kontrollere kursen måtte de stoppe op, hive deres lommekompas frem og vente på det faldt til ro, hvilket tager en noget tid, når det er koldt.
Men i går fandt de på at tape GPS’en fast til Sørens underarm, og da den viser kursen ud fra bevægelsesretningen i stedet for magnetisk nord, kan han se kursen, mens han går, smart.
De har ca 160 km tilbage, og jeg ved ikke, om de drømte, har fået kuller eller bare er optimistiske, for de mente, at det kunne klares på 2x40km+1x80km, altså 3 dage, hvis vejret var med dem.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
15/4-2008
Dagens rutiner
Starten går ved 9-tiden. Søren går forrest og holder øje med tiden, så de går præcis 53 minutter mellem hver pause, og Per, der går bagerst, behøver ikke selv se på uret, for han kan bare se på Sørens højre skistav, der står vandret ud i luften, hver gang Søren drejer armen for at se, hvad klokken er, og jo tættere de komme på pausen, jo oftere står skistaven vandret. På en god time ses den vandrette skistav kun 3-4 gange, mens den på en dårlig time ses mindst 20 gange.
Når skistaven så bliver oppe i vandret, er der tid til pause, så de stiller sig sammen med ryggen mod vinden og forsøger at holde varmen.
Selv om de har 5 termoflasker, 4 Rittersport, 4 energibar, matadormix og en peanutsblanding, må der strenge restriktioner til for at få det til at strække til 11 pauser. Så de går frem efter følgende plan:
1.-3. pause: 3 mundfulde vand (kører stadig på morgenmaden)
4. pause: ½ energibar og 3 mundfulde vand
5. pause: 5 vingummier (heraf gemmes 3 i højre luffe, til øjeblikke hvor livet er surt) og 3 mundfulde vand
6. pause: Resten af energibaren og 3 mundfulde vand
7. pause: ½ Rittersport og 3 mundfulde vand
8. pause: 5 lakridser eller labre laver, hvis der ikke er flere i vingummier, igen gemmes 3 i luffen og derudover 3 mundfulde vand
9. pause: Nu er livet surt, så en hel plade Rittersport og 3 mundfulde vand
10. pause: Den sidste energibar og 3 mundfulde vand
11. pause: Peanutsblandingen og 3 mundfulde vand
Og hvis der er flere pauser, er det bare ekstra surt.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
15/4-2008
Ferrari og Scania
Taktikken med en pulk og en rygsæk duede ikke, for det var sværere at holde balancen med rygsækken end at trække pulken, og den øgede vægt på skiene gjorde Søren endnu mere bange for at knække dem. Så i dag, onsdag, pakker de en 15 kg’s Ferraripulk og en 45 kg’s Scaniapulk.
På grund af vindskaglerne, der går på kryds og tværs, er det svært at holde kursen, specielt når der som i går er sne og fygning, så der ikke er noget at fokusere på.
Derfor bliver taktikken i dag, at Søren, der har naturtalent for at holde kursen, går forrest med Ferraripulken og finder den bedste vej gennem skaglerne, så Per, der går bagerst med Scaniapulken, bare skal følge efter.
Søren har det heldigvis bedre – en rigtig god nats tung søvn har gjort underværker på dem begge.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
13/4-2008
Forår...
Da Søren og Per i morges kom ud af teltet, var det helt forårsagtigt, lunt og varmt, huen var ikke nødvendig, så de overvejede, om teltet var fløjet syd på i løbet af natten og skyndte sig at ringe til vejrtjenesten, der lovede storm de næste to dage.
De skyndte sig at pakke sammen og komme af sted for at udnytte det gode vejr til at komme så langt som muligt.
Desværre blev de små bælter med vindskagler fra i går tættere, og til sidst var de overalt.
Når vinden blæser, dannes der ofte vindskagler, som er små forhøjninger i sneen, ofte er de flade på den ene side og lodrette på den anden, men dem, Per og Søren kæmper med i øjeblikket, er knæhøje og lodrette på begge sider. For at undgå at knække skiene bliver man nødt til at standse, vende siden til, træde op på forhøjningen og så gå et par skidt, indtil vindskaglen stopper, og man igen skal have siden til for at komme ned. Det er besværligt og tager tid, men de har kun en vægtoptimeret reserveski(1m lang) med, så de bliver nødt til at passe på deres egne.
Det var fantastisk med varmen, stadig -15, men varmt nok til at stoppe op og lave en frysetørret færdigret til frokost, og det var som om, tankerne tøede op, så de lettere fløj af sted.
Men hen på eftermiddagen faldt temperaturen pludselig 15-20 grader, så den kom ned under -30 igen, og Søren, der har gået og skrantet lidt, blev kold og kunne ikke få varmen igen, så de måtte stoppe efter 10 timer og 30 km.
Søren har det ok og hænger stadig sammen, men de sidste dages slid har tæret på kroppen, så i morgen pakker de alt grejet i Pers pulk, så Søren kan komme på toppen igen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
12/8-2008
Hvor er toppen?
Det er rimeligt fladt, men dagens 13 timer og 43 km bragte dem op i 2500 meters højde, altså 100 meter mere end i går, så det var lidt for tidligt, da de i går fejrede, at have nået til toppen. Men afstanden til Isortoq er nu kortere end til Sønderstrømfjord, og det er noget, der giver humør, som Per udtrykte det: Humør og motivation = GPS'ens triptæller.
Der har nu været to dage uden kraftig vind, men til gengæld har temperaturen være omkring -35, så de har gået i dunjakkerne. De skiftes til at gå forrest og bytter hver time med et "high five" med skistavene, og så har de indført godnatkrammer...
Der er ingen officiel rekord for krydsning af indlandsisen fra kyst til kyst, derfor søger de om at få deres rekord optaget i Guinness rekordbog uanset hvornår de når frem, så der frem over er en officel rute, som andre kan forsøge at slå rekorden - ja, værsgo!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
11/4-2008
Kinderæg, te og kakao, samt status
Så nåede de toppen. Med 44 km på 13 timer, nåede de op i 2398 meters højde, som altså er isens højeste punkt på det sted.
De var super glade for at nå der til, men ville selvfølgelig gerne have været der for fire dage siden.
Det udløste det længe ventede festmåltid, som bestod af brændende kærlighed, et kinderæg til hver, efterfulgt at te og kakao.
I Pers æg var der en sej shrek-figur, som nu er flyttet ind i hans sovepose, men Søren kunne ikke finde ud af hvad hans var, selv om det er til +3 år...
Oppe på isen, har de gjort status over første halvdel af turen:
På de 12 dage de har været afsted har der været:
- 3 dage koldere end -40
- 3 dage uden kraftig blæst
- 3 dages vejrfast
De har:
- spist halvdelen af maden
- brændt 3 l petroleum af og
- brugt 1/4 af toiletpapiret
Og så skulle jeg hilse alle fra Søren og Per og sige tak for sms-hilsnerne
|
|
|
|
|
|
|
|
|
11/4-2008
Sidste chance for at gætte
I samarbejde med expeditionens samarbejdspartner, 66°NORTH udloves der en 66 t-shirt samt et gavekort på 500 kr. til butikken, til den der kan gætte hvornår ekspeditionen rammer østkysten.
Svaret kan sendes til x-ice@madsp.dk eller via sidens kontaktformular til og med fredag den 11/4-2008
|
|
|
|
|
|
|
|
|
10/4-2008
SMS til X-ice
Satellittelefonerne fra X-ice's samarbejdspartner GreenSat gør det muligt for ekspeditionen af modtage sms-hilsner. Hilsnerne sendes gratis herfra til tlf: 8816 4140 2549.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
10/4-2008
Hot ’n Not
Så blev det endnu en vejrfast til X-ice. Det så ellers fint ud i morges, temperaturen -25, vinden var ok, men da de skulle til at af sted, blæste det op.
Ifølge vejrtjenesten i Sønderstrømfjord skulle vinden aftage, og der er jo kun 30 km til toppen, så det kunne jo være rart.
Da der ikke var andet at lave, har de lavet en lille Hot ’n Not liste:
Not
Vind fra nord
Vind fra syd
Vind fra øst
Utæt termokande
Halb-bitter Rittersport (50% kakao)
Stivfrosne skistøvler (tager 15 minutter at få på)
Gul sne i forteltet
Hot
Tisflaske (fungerer også rigtig godt som varmedunk)
Telt (rødt, men holder til det mest utrolige)
Filtindersokkerne til skistøvlerne (gode at have på i teltet)
Lydbøger på Ipod (specielt ”Spionjægeren”)
Spagetti bolognese (+250g margarine)
Ned af bakke (Starter først om 30 km)
Nye soveposer til 6000 kr (selv om de kun er varme ned til -35)
Skalbukser og skaljakke (Isen kan bare rystes af, så er det klar igen)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
9/4-2008
Kan du finde termometersøjlen?
Termometeret går kun til -30, og nu er søjlen væk, så er det rigtig koldt.
I morges måtte de stoppe efter et kvarter, fordi Per ikke kunne få varme i tæerne, så af med ski og støvler og ind på Sørens varme mave. Det hjalp heldigvis, og så kunne de komme videre.
Skistøvlerne har en tyk filt-indersok, og med to par tykke uldne sokker og et højt aktivitetsniveau er det normalt ikke noget problem at holde varmen i tæerne, tværtimod.
Problemet kommer først næste dag, når de fugtige, kolde sokker skal på igen, og et par hårde stivfrosne læderstøvler hjælper ikke ligefrem.
Når temperaturen ligger mellem -30 og -40, er det ikke rart at stå stille alt for længe, så det var ikke meget Per nåede at fortælle, inden de måtte videre.
De er under 200 højdemeter fra toppen, og måske når de den i morgen, og så er der jo Kinderæg, kakao og the.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
8/4-2008
Vejrfast - hvad laver vi dog her
De nåede kun en time mere i går, inden det var blæst så meget op, at teltet måtte op igen. Ærgerligt, for det gik lige så godt, og vinden var i syd altså sidevind i stedet for modvind.
Og i dag tog vinden til og drejede videre til vest - Ikke optimalt, når man har sat teltet op med gavlen og læmuren mod syd, og det stilnede slet ikke af, så det blev til endnu en vejrfast.
Der sad de så i teltet hele dagen og forsøgte at holde stængerne, så det ikke lagde sig helt ned, og diskuterede, hvad de dog lavede der, hvem der havde fået den tåbelige ide, hvornår vejret blev bedre, og om de ville være komme lige så langt, hvis de ikke havde efterladt bøgerne i Sønderstrømfjord, for at spare 500g, og da der ikke var mere at diskutere, kunne de bare kigge ud i luften og vente. Vente på bare en smule sigt, for når vinden er i ryggen, gør det ikke helt så meget, at den er kraftig.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
8/4-2008
Hvornår rammer ekspeditionen østkysten
I samarbejde med expeditionens samarbejdspartner, 66°NORTH udloves der en 66 t-shirt samt et gavekort på 500 kr. til butikken, til den der kan gætte hvornår ekspeditionen rammer østkysten.
Svaret kan sendes til x-ice@madsp.dk eller via sidens kontaktformular til og med fredag den 11/4-2008
|
|
|
|
|
|
|
|
|
8/4-2008
Pulkenes vægt
De to pulke vejede til sammen 89,5 kg da ekspeditionen tog fra Sønderstrømfjord.
Dermed kom Hans og Inger Jessen tættest på med deres bud på 91 kg.
Ud af de 89,5 kg udgjorde:
Maden 35 kg
Fuelen 16 kg
nødrygsækkene 18 kg
|
|
|
|
|
|
|
|
|
7/4-2008
Tandbørsten er fundet
43 km blev det til i går, og så sluttede den i 30 graders frost - ekspeditionens kulderekord indtil videre.
I dag er det også gået forrygende, 32 km på 9 timer, så det skulle være muligt igen at komme over de 40 km, og der er kun 300 højdemeter til toppen.
Vejrtjenesten har lovet storm igen i nat, så de vil forsøge at bygge en læmur af sne, men indtil nu har sneen været for løs til, at det kunne lade sig gøre.
Pers tandbørste er fundet igen, og selv om man ikke har meget privatliv i sådan et telt, er det nu rarest at have sin egen tandbørste.
I dag bestod frokosten, ud over de to plader Rittersport, af 250g margarine – ikke rart at få ned, men fyldt med god energi, og det varmer...
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6/4-2008
Sidste chance for at gætte…
Mandag er sidste chance for at gætte hvor meget Per og Sørens pulke vejede, da de tog fra Sønderstrømfjord.
Den der kommer tættest på vinder en meter Rittersport.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6/4-2008
Den store fede hvide dame
Nu kører det. Vinden har lagt sig, der er næsten vindstille, de kan se langt, så nu ser det ikke længere ud som om det går op af hele tiden. Det går stærkt, 30 km på 8 timer, og forhåbentlig mindst 10 km mere de næste fire timer. Men afhænger selvfølgelig af vejret, for vejret bestemmer deroppe på maven af ”Den store fede hvide dame”, for som Per sagde, er hun både bred og tyk.
I går gik de kun tre timer fordi det blæste voldsomt op. Den sidste halve time inden de stoppede blæste det allerede så meget, at de skulle kæmpe sig frem mod vinden, og de mærkede den stikkende fornemmelse i kinden, men sansede ikke at gøre noget ved det, for det næste vindstød krævede fuld opmærksomhed og et skridt til siden for at ikke at vælte, og så var kinden glemt.
På Søren blev den stikkende fornemmelse til en 2x4 cm rød væskende forfrysning, mens Per kun fik en lille rød plet. Så nu har Søren fået et stykke sportstape på kinden og mellemnavnet Nelly, efter rapperen herunder.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
5/4-2008
Vejrfast
Ekspeditionen lå vejrfast det meste af dagen i går, men ved 18-tiden stilnede det af, og de skyndte sig at pakke det hele sammen og komme af sted.
Det var fantastisk. Der var stadig modvind, men kun ca. 5 m/s, og Per sagde, at det føltes som at have medvind, hvor man bare flyver der ud af, fordi de har gået så længe i hård modvind.
Det gik stærkt, og de nåede 4,2 km på 50 min, men så blæste det op igen, og efter yderligere 4 km på to timer, stormede det så meget, at de måtte slå teltet op og ligge sig til vente på bedre vejr. Man skulle tro, at de fik sovet en masse, men Per sagde, at det blæste for meget, til at han turde sove.
Da jeg spurgte til Søren, der ikke tidligere har oplevet arktiske storme, svarede Per: ”Jeg tror, han har fået sig en oplevelse”.
De var irriterede over den hårde blæst, for de var friske nok til at gå og ud over et par små vabler, var de hverken slidte eller udkørte.
På et eller andet tidspunkt kan det ikke udsættes længere, og i stormvejr gælder det om at være godt forberedt, så man tager overtøj på, måler toiletpapiret af og stikker det ned i støvlen, så man har begge hænder fri, og nu er der så to teknikker:
Den ene går ud på, at man løber ud, trækker bukserne ned, ordner hvad man skal og skynder sig ind igen, men problemet er, at blive enig med stormen om, hvilken vej toiletpapiret skal vende, specielt når fingrene efter få sekunder bliver følelsesløse, og ballerne føles som to store isterninger - ja Søren mente faktisk ikke, at man kunne nå at tørre sig, inden det frøs til is.
Den anden teknik tager længere tid, men er til gengæld en smule mindre grusom. Her tager man skovlen, graver et hul så stort, at man selv kan sidde nede i det, og sneen lægger sneen op som en læmur. Det er ikke koldt på samme måde som ved den hurtige metode, fordi man sidder i læ nede i hullet, men problemet er, at der i stedet skabes turbulens, så sneen hvirvler rundt og smelter, når den rammer hænder og baller, og så toiletpapiret bliver vådt. Og når man så er færdig, er underbukser og bukser fyldt med sne.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
5/4-2008
"If you're going through hell, keep going" og husk lige tandbørsten
I går formiddagen blæste der en hård vind fra øst, så Søren og Per lå i teltet ventede på, at det skulle stilne af. Men så kom Søren i tanke om Churchills ord: ”If you're going through hell, keep going”, og så pakkede de sammen og gik videre gennem helvede.
I hård modvind nåede de 24 km på ni timer. Per sagde, det føltes som en tur ved Vesterhavet, hvor man kæmper sig frem uden at komme nogen steder, og når man skal tisse, vender man ryggen skråt mod vinden (endelig ikke lige mod vinden, for så skabes der turbulens foran kroppen, som sender strålen ud i alle retninger), kanter skiene for ikke at blive ført med vinden og forsøger ikke at ramme skiene, i hvert fald i begyndelsen.
Indlandsisen er kæmpe stor, højest på midten og meget kold. Det betyder, at luften ovenover bliver afkølet og dermed tungere, så den strømmer ned af, altså væk fra midten, og derfor fortsætter modvinden, indtil de når toppen, men så skulle der også være medvind resten af turen.
Vinden hvirvler sneen op og fører den med sig i en lav snefygning, der ligger som et meter tykt hav oven på isen. Man står selv på bunden, men terrænet rundt om ser en meter højere ud, og derfor ser det ud som om, det går op af til alle sider - lidt deprimerende.
De nye primusgryde med ”heat exchanger” (radiatorgitter for optimal varmeudnyttelse) er super effektive, så de bruger under 3 dl. brændstof i døgnet, hvor man normalt regner med 2,5 dl pr. mand pr. dag. Men det betyder også at der ikke er meget spild til det våde tøj. Heldigvis kan skaljakken og bukserne bare rystes, når fugten er blevet til is, og det lange undertøj tørrer beholder de på, så det tørrer i soveposen, mens de sover.
Under forberedelserne savede de skaftet af tandbørsterne, for at spare vægt, men ulempen ved små ting, er at de lettere bliver væk, og Pers tandbørste har været væk de sidste par dage, så de er blevet enige om at deles om Sørens, og Per mente ikke, det var værre end at kysse med en fremmed pige... sammenhængen???
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3/4 2008
Modvind
Vejrmønsteret gentager sig: Hård vind om natten, som først stilner formiddagen, så der ved 11-tiden ”kun” er en frisk modvind og lav snefygning. Ved 21-tiden stilner det så yderligere af, inden det blæser op til natten.
Da Per ringede ved 21-tiden skinnede solen stadig, de havde gået 9 timer, dvs. 9 gange 50 min gang efterfulgt af 10 min pause, men var kun nået 24 km, så de ville fortsætte 3 timer endnu, og håbede at komme over 30 km.
De var i 1400 meters højde, altså 300 meter højere end i går – ikke nogen voldsom stigning, men fordi terrænet hele tiden går op og ned, føles det som om, det går op af hele tiden.
Når landskabet er dækket af sne og der ikke er noget at sammenligne med, kan det være helt umuligt at holde styr på op eller ned: Jeg troede engang at vi kørte ned af en flere km lang bakke, indtil jeg så mig tilbage og så, at vi var på en sø.
Der var ikke meget begejstring i Pers stemme, da han fortalte, at deres gennemsnitsfart var under tre km/t, for føret var godt - mange steder var sneen så hård, at skiene slet ikke sank i, så det burde gå stærkere, men vinden kæmpede i mod, så skibrillerne var på hele tiden.
Der er ikke nogle bjerge at orientere sig efter, og skibriller gør det ikke lettere at holde en kurs, så for ikke at bruge tid på at hive kompasset op og ned af lommen, har de monteret et lille kajakkompas på et stykke træ, der kan sidde fast i bæltet, så de bare skal kigge ned, for at se kursen på kompasset 20 cm foran maven.
I morgen vil de forsøge med 53 min gang og 7 min pause, for på den måde at få 33 minutters ekstra gåtid.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2/4 2008
Snestorm
Snestorm er noget af en oplevelse, når man ligger i telt: Det hele vibrerer, tøjet som ligger til tørre i det hængekøjelignende net, øverst i teltet, hopper og danser, og falder af og til ned. Bardunerne er spændte som buestrenge, og brummer, når blæsten får dem til at vibrere, og alligevel får det ene vindstød efter det andet teltet til at ligge sig ned, så den, der ligger i vindsiden, får det i hovedet.
Der ligger man så og spekulerer over, om teltet nu kan holde, det skal det jo nok, og egentlig er der både trygt og godt derinde, men samtidig er der også kun en halv millimeter teltdug ud til den livsfarlige, altopslugende arktiske snestorm.
Stormen løjede først lidt af op af formiddagen, så dagens etappe blev udsat tre timer. Terrænet ændrede sig, og er der kom mere sne, så skiene kom på.
Da Per ringede kl. 21 manglede de stadig tre timer, i at have gået de planlagte 10 timer. De var i 1100 meters højde, temperaturen var stadig -7 og de havde en jævn til frisk vind i lige i snuden.
Der er kommet et spørgsmål om, hvordan de lader deres satellittelefon op. De har ingen oplader med, men til gengæld otte batterier, som i opvarmet tilstand kan give nogle timers samtale, mens der ikke er mange minutter på hver, når de er kolde.
Har du et spørgsmål til Søren og Per, så skriv til x-ice@madsp.dk, eller benyt sidens kontaktformular.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1-4 2008
Vandladning og snestorm
Selv om det er koldt i teltet er det alligevel så meget koldere udenfor, at man vil gøre meget for at undgå at skulle ud. Derfor har Søren og Per medbragt en 1l flaske, så vandet kan lades indendøre. I morges fyldte Søren så flasken til randen, men var ikke helt opmærksom på vindretningen, da den efterfølgende skulle tømmes, hvilket resulterede i, at de meste endte i Pers pulk. Heldigvis frøs det hurtigt til is, så det nemt kunne bankes af. Og nej, det er ikke en aprilsnar - dagen har været så hård, at de ikke har haft overskud til at finde på en.
 Igen i dag har de været på farten i 10 timer, men er kun nået 20 km. Det startede med 6 meter høje isskruninger, som de fleste foretrækker at gå uden om, selv om det tager tid at finde gode smeltevandsveje, i den rigtige retning. Heldigvis blev det bedre, og sidst på dagen lagde isskruningerne sig som et hav og fik form som ca. en meter høje blankisdønninger, der dog stadig er trættende at trække pulkene op af, svære at holde balancen ned af og gør, at man aldrig kommer ind i en ordentlig rytme.
Det første stykke op på selve indlandsisen er det farligste, fordi der kan være sprækker. Heldigvis stødte de kun på en enkelt, som til gengæld var 10 meter bred og så dyb, at de ikke kunne se bunden. Til alt held fandt de et sted, hvor de uden større fare kunne komme over på den anden side.
Fra idag, har de ikke længere mobiltelefondækning, så kommunikationen foregår ved hjælp af satellittelefon, og derfor kan de ikke længere sende aktuelle billeder, men jeg forsøger at finde nogle der ligner.
Nu ligger de i teltet i snestorm og håber, at den raser af inden i morgen
 .
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1-4 2008
Sluk solariet
Som led i X-ice's kampagne mod hudkræft har kræftens bekæmpelse valgt at bidrage med en nu prisbelønnet film. Se filmen her
|
|
|
|
|
|
|
|
|
31-3 2008
Spørgsmål nummer to
Hvor meget vejer de to pulke til sammen med alt udstyr, mad og fuel til ekspeditionen?
Igen udloves der en meter Rittersport til den der kommer tættest på.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
31-3 2008
Så gik starten
Så gik starten på X-ice. Det er gået godt men der har ikke været for meget sne, så en del sten har kradset i bunden på pulkene og gjort dem lidt lettere, men nok også knap så glatte.
Da Per ringede var de i gang med den tiende om gang af 50 minutters gang efterfulgt af 10 min pause. De første ca. 40 km har budt på meget forskelligt føre, så både ski, støvler og steigeisen(pigge til at spænde under støvlerne) har været i brug. Der er næsten overskyet, -10 grader og en svag vind fra nord, så bortset fra skyerne kunne det ikke være meget bedre.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Per Jessen
|
|
|
