AGF Svømning

Vestdanske Langbanemesterskaber 2016

2016-03-23 14:23
AGF-svømmerne kunne nyde godt af hjemmebanefordelen hele weekenden ved ”Vest Langbane” 2016. 
 
Svømmerne fra AGF gjorde en rigtig god figur til de vestdanske mesterskaber, hvor AGF havde en aldersspredning på hele 17 år. Jon Kærsgaard, som svømmede A-finale i 50m bryst, er født i 1984, mens Smilla Bruun Christensen er født i december 2001. Smilla svømmede sit første junior- og seniormesterskab med 100 % PR.
 
Inden stævnet var AGF svømmerne seedet til 22 medaljer på startlisten; det endte med 31 medaljer! (16 junior og 15 senior). Dette bekræfter, at svømmerne er på rette vej frem mod topningsstævnerne i april: Danish Open og Herning Open.
 
Det blev til 34 A-finaler og 27 B-finaler til AGF Svømmerne, fordelt på 19 svømmere.
 
En af stævnes store oplevelser var Jonas H. Sørensen, som formåede at forsætte efterårets takter og flytte sit niveau igen. Samtidig vandt Jonas også sit første vestdanske mesterskab, da han vandt 1500 fri for både junior og senior i tæt kamp med vores egen Jakob Kornmaaler og Aalborg svømmeren Nicolas Blanch.
 
Det blev til 2 europæiske rekorder og 2 danske rekorder i handicap gruppen S8, da Niels K. Mortensen satte ny rekord i 200m butterfly, først i indledende heat med 2.24,07 og senere i B-finalen med 2.22,91.
 
Tobias Bjerg forbedrede 4 klubrekorder, da han svømmede 23,56 i 50m fri og 27,14 i 50m ryg (begge løb er både junior og senior klubrekord).
 
Rigtig mange frivillige kræfter har været i sving i løbet af denne weekend. Alle frivillige skal have en kæmpe tak for indsatsen! Det var dejligt at se, at AGF svømning, formåede at køre et stævne på denne størrelse uden problemer.
- TAK :-) 
 
Der kan ses billeder fra stævnet på vores facebook side:
https://www.facebook.com/media/set/?set=a.1010451919029094.1073741847.134434773297484&type=3
 
 
 
/BS
AGF Svømning | Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby J  | Tlf.: 86141070 | medlemsservice@agf-svomning.dk