AGF Svømning

Flot weekend af AGF Svømning

2016-02-01 12:47
I weekenden var AGF repræsenteret ved 3 forskellige stævner, hvor vi havde Niels i Kristiansand med handicaplandsholdet, Tobias i Luxembourg med juniorlandsholdet og AGF1, AGF2, AGF3 og Sprint i Struer til Limfjords cup.

Niels K. Mortensen startede hvor han sluttede sæsonen før jul, nemlig med danske rekorder. Niels svømmede 2 danske rekorder hjem i weekenden, da han svømmede sæsonens første langbanestævne. Første rekord på kontoen i 2016, var 200 medley i tiden 2.32,69. De andre rekorder var 100 fly – 1.06.05.
Begge tider er også under EM kravtiden. Niels kan dermed se frem til EM i Madeira, Portugal, i maj.
Niels får et travlt forår, hvor de danske handicapsvømmere får lang periode, hvor der bliver kamp om pladser til de paralympiske lege i Rio.

Tobias Bjerg svømmede et flot stævne i Luxembourg, selvom han har været ramt af sygdom i ugen op til stævnet.
Tobias svømmede personlige rekorder hjem i både 100 ryg og 100 fri på langbane. Derudover vandt Tobias også 50 bryst for junior og blev nummer 3 i 100 bryst i junior gruppen. Tobias var med i A-finalen for seniorerne i 50 bryst, hvor han fik lov til at måle sig med flere OL deltagere og medaljetagere fra EM og VM. Tobias blev nummer 6 samlet i 28,51. Tiden er under kravtiden til Europæiske junior mesterskaber til sommer. – Tobias skal dog lige gøre det til Danish Open også, før han kan blive udtaget.
 
Resten af AGF leverede flotte og stabile resultater i Struer, hvor især AGF3érne flyttede flot niveau i rigtig mange løb. Sarah Carugati vandt flere løb og vandt også præmien for bedste præstation i den yngste gruppe for piger.
AGF svømmerne vandt også klubkonkurrencen ret klart.
Alle resultaterne kan finde her 
AGF Svømning | Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby J  | Tlf.: 86141070 | medlemsservice@agf-svomning.dk