Beretning for 2011
AGF svømmeafdeling er med sine over 1700 medlemmer et meget stort og efterhånden kompliceret foretagende, det vil jeg bl. a. gerne gennem denne beretning give et indtryk af, for vor årlige generalforsamling er med ansvar for helheden.
Vi starter med udspring, der har haft en mindre medlems tilbagegang, men fortsat flotte resultater og stor aktivitet. Ved byens årlige fest for de danske ungdomsmestre kunne vi præsentere 10 mesterskaber ved Avital Larsen, Naja Lange, Ann Naur Jensen, Niklas Nybro Sørensen, Martin Bang Christensen, og Isabel Højer Wang, Martin blev endvidere nordisk mester fra tårn og Niklas nr. 3 både fra 1m og 3 m ved samme lejlighed, Niklas deltog ved EJM. Vi har deltaget i rigtig mange internationale stævner med flotte resultater.
Vort samarbejde med Kristianssand Udspring er udbygget, de kommer adskillige gange på weekend ophold her og træner sammen med os. Til trods for, at Lyseng Bad blev renoveret for få år siden, er hallens vipper under al kritik, et forhold vi skal have møde med forvaltningen om i morgen.
Konkurrencesvømningen fik ved Viktor Bromer en dansk seniormester i 200 m butterfly, Viktor forbedrede flere af vore rekorder i årets løb og deltog ved EM, han har sammen med landsholdet deltaget på flere spændende træningslejre og stævner. Mads Hjort bragte Julie Friis årg. 99 frem til det danske årgangsmesterskab i 100 m brystsvømning.
Vort 1. hold har været på træningslejr i Frankrig under Jarbas ledelse, ligesom flere udvalgte svømmere har deltaget i flere internationale stævner. K-holdet er relativt ungt, og det vil sikkert være tilfældet en tid fremover.
Mastersholdet under ledelse af Louise Fiskaali er fortsat stabilt og velfungerende med mange flotte resultater.
Andi Sejersen styrer vore livredningshold, der udover et konkurrencehold med flere stærke svømmere også omfatter en gruppe af folk med behov for instruktion i livredning samt kompetencegivende prøver.
Integrationsholdet i Gellerup og på Frydenlundskolen har skiftet leder. Der er ca. 100 deltagere og har nu gennemført 2 af de 3 år med vort tilskud fra kronprinseparrets fond, skal det fortsætte på samme vilkår, skal vi finde nye tilskudsmuligheder.
Den almene afdeling tæller langt de fleste af vore medlemmer fordelt på et utal af hold i Frydenlundskolen, Gellerupbadet, Svømme-Stadion, Søndervangskolen og Marselis Centret. Line Vittrup har i årets løb fået ført Lena Lindholdt på plads som daglig leder. Til trods for at Sønder vangen har været lukket i mere end et år, så er vort samlede medlemstal steget med 188, vore hold er simpelthen fyldt bedre op, et forhold vi fortsat arbejder på at gøre endnu bedre. Vor gode hjemmeside med online tilmelding er et rigtig godt aktiv her.
De faciliteter vi benytter til alle vore aktiviteter er grundlaget for hele vor eksistens. De har i stor udstrækning været præget af renoveringsarbejder, der i forskelligt omfang har forstyrret vor virksomhed. Værst har det været på Søndervangskolen, som skulle have været færdig sidste sommer, hvilket ikke blev tilfældet, ikke mindre end 4 gange er det blevet udsat og vi har måttet beklage og refundere kontingent, hallen er fortsat lukket. Når hallerne så åbner efter måneders eller års renoveringsarbejder burde de være helt funktionsdygtige, men det er på ingen måde tilfældet
Fornyelse og vedligeholdelse af udstyr og som før nævnt vipper, højttaleranlæg, projektorer o. l. sparer man på. Vi skal selv stå for rengøring af hallen i forbindelse med stævner og åbningstiderne reduceres. Det sidste er i øvrigt også tilfældet med vore aktivitetstilskud, til gengæld er vor halleje så sat op med 25%, krisen når ud i alle kroge.
Frivillig arbejdskraft forankret i et utal af udvalg er en forudsætning for vort store aktivitetsniveau. Når jeg her nævner stævneudvalget tænker jeg på svømmestævner, hvor der til stadighed skal stå en stor stab af specialuddannede folk til rådighed, og der vil stadigvæk være behov for fornyelse i flokken, og det kræver ledelse, Helen Haas er netop startet som ny leder af sådan en stab, der mere eller mindre skal retableres.
Udspringerne har deres eget stævneudvalg, der p.t. er i fuld gang med at arrangere et stort internationalt stævne i september. Materieludvalget savner kræfter, Andi gør et mægtigt arbejde med vort eltid udstyr, men der mangler en ledende figur.
Sponsorudvalget har tilsvarende behov for en ledende skikkelse, der i samarbejde med et udvalg og bestyrelsen vil tage ansvar for koordinationen af vor indsats her og få sat synlige rammer for aktiviteterne, så vi kan udføre mere målrettet indsats. Flere har iværksat forskellige projekter, som hver især bidrager til vore aktiviteter og rigtig mange tak for det. Skal vi ind i større projekter, hvor vi sælger ud af vore muligheder, så skal det koordineres og vore krav være præciserede, jeg kunne her nævne en tøjsponsor, hvor det ikke kun handler om en engangsforsyning med en evt. præmie oveni, men om løbende leveringer også til nye medlemmer, uden at vi skal investere i det. I den slags situationer dur det ikke med den enlige jæger, der bare går sine egne veje.
Vor størrelse er på kanten af det, man kan drive ved frivillig kraft, vi er derfor også en god blanding af frivillige og halv- til helprofessionelle, hvor vi i høj grad skal se på vor organisationsform, og det er vi i gang med. Der er mange afgrænsede områder, der kan delegeres ud enten til selvstændige eller i udvalg, jeg kunne her nævne Margit Tørring i forbindelse med vort lønregnskab og Karin Sommer som aktivitetsleder. Det skal være under ansvarlig ledelsesform, så det stadig tjener et hele til gavn for alle. Vi er på vej, men der er fortsat mange muligheder.
Jeg har helt sikkert ikke fået alt og alle med, men vil også gerne vise en række af de mange samarbejdspartnere og relationer, som det i større eller mindre grad er påkrævet at have, og som er med til at udgøre det enorme netværk og kontakter, som vi drager nytte af. Til slut en tak til de rigtig mange, der har støttet os og udført de mange opgaver vor drift pådrager os, en speciel tak til vore ansatte og bestyrelsen, der har været spændt hårdt for i det forløbne år.
Knud Jørgensen