Svømmere til DM

2015-07-02 13:15
Pressemeddelelse fra Viborg Svømmeklub

Viborg Svømmeklub her i disse dage en gruppe af klubbens bedste svømmere i aktion. Fra lørdag d. 25. til tirsdag d. 30. juni. har klubben haft 4 svømmere til start ved de Danske årgangsmesterskaber gruppe 1. Svømmerne i gruppe 1 er født i 2001 & 2002 for pigernes vedkommende og i 1999 og 2000 for drengenes vedkommende. Stævnet blev afviklet i Odense. De 4 Viborg Svømmere leverede en rigtig flot indsats og alle kom hjem med en eller flere personlige rekorder.
 

Louise Liboriussen havde et fantastisk stævne med store personlige rekorder i samtlige løb. I 100 fri var Louise 4. hurtigste svømmer i årgang 2002 og nummer 21 af alle i den flotte tid 1.02,80. I 50 fri var Louise 6. hurtigste 2002 pige og igen nummer 21 samlet i tiden 29,02 sek.

Helene Marie Andersen satte to store personlige rekorder i butterfly løbene. I 100 butterfly skar hun 5 sek. af sin personlige rekord til tiden 1.11,58 og i 200 butterfly skar hun 11 sek. af og sluttede i tiden 2.44,19, som rakte til en 20. plads.

Mikkel Kallesøe satte flotte personlige rekorder i 50 fri i tiden 27,69 og 100 fri 59,59 og Christian Mangaard satte personlig rekord i 100 butterfly i tiden 1.06,12

DM
Lørdag d. 4. juli går det løs for junior og senior svømmerne Bellahøj Svømmestadion i København. Stævnet afvikles over 5 dage frem til d. 8. juli. Hele den danske svømmeelite er til start, så der bliver hård konkurrence i samtlige løb og forhåbentlig god og seværdig svømning.

Viborg Svømmeklub stiller til start med 9 svømmere. Den primære målsætning for de lokale svømmere er, at komme hjem med personlige rekorder. Vi forventer deltagelse i et par af B-finalerne, hvis svømmerne skal nærme sig A-finaler skal de virkelig præsterer godt. Holdet i Bellahøj består af Laura Davidsen Nielsen, Kathrine Fog, Lærke Nehmdahl, Emil Houlborg, Tobias Alstrup Kjær, Rasmus Jørgensen, Frederik M. Mortensen, Casper G. Kristensen og Jacob Severinsen.
Viborg Svømmeklub | Asmildvej 3A, 8800 Viborg  | Tlf.: 20960420 | viborgsvommeklub@gmail.com