Flotte resulater til VÅM

2013-12-03 09:05

Fredag den 29. november drog 7 forventningsfulde svømmere fra Viborg Svømmeklub til Struer for at deltage i Vestdanske Årgangs Mesterskaber (VÅM) for Gruppe 1, hvilket er piger i alderen 12-13 år og drenge 14-15 år. Samme weekend deltog 5 svømmere i de Vestdanske Årgangs Mesterskaber for Gruppe 2 i Nyborg. I denne gruppe svømmer piger 10-11 år og drenge 12-13 år.

Til begge stævner blev der svømmet stærkt og der blev sat en lang stribe flotte personlige rekorder. Topscoreren blandt de yngste svømmere i Nyborg var Louise Houe Andersen. Med tiden 2:43:57 i 200 m Fri tog hun guldmedaljen i gruppen for svømmere på 10 år og yngre. Hun kan nu kalde sig Vestdansk Årgangsmester 2013. Tillykke til Louise. Ud over guldet og titlen hentede også sølv i henholdsvis 100 fri og 400 fri samt bronze i 50 fri.

Rebecca Jacobsen blandede sig også i medalje høsten og svømmede sig til sølv i 100 bryst i tiden 1:32.89 og 200 bryst i 3:17.51. Både Louise og Rebecca svømmede sig også til flere personlige rekorder.

Amalie Kanstrup og Mathias Pedersen svømmede sig til henholdsvis 3 og 4 personlige rekorder i deres individuelle løb, og begge med pæne placeringer lige under medajlerne. Gældende for disse fire unge svømmere er også, at det er første gang, de deltager i et mesterskabsstævne, så det bliver spændende at følge dem de kommende år.

Udover svømmerne i Gr 2, der havde opnået individuelle kravtider, deltog Louise Liboriussen. Hun skulle deltage i holdkap, og mon ikke hun har opnået individuelle kravtider inden der næste gang bliver svømmet VÅM?

Blandet svømmere i den ældre aldersgruppe i Struer blev Julie Søgaard topscorer med ikke færre end 6 personlige rekorder (PR) ud af 8 mulige. Hun satte PR i hen holdvis 50 fri, 100 fri og 200 fri, 200 ryg, 200 medley og til sidst i 200 bryst i tiden 3:03.57. Den sidste tid giver også Julie en kravtid til Vestdanske junior Mesterskaber, hvilket er rigtig stærkt gået.

Alfred Bentzen satte PR i 400 medley samt 100 fly. Christian Mangaard forbedrede 2 af sine discipliner nemlig 50 fri og 400 medley. Laura Davidsen Nielsen satte en fantastisk PR i 200 fly, hvilket også gav hende en kravtid til de Vestdanske Junior Mesterskaber. For både Christian og Laura var det første gang, de deltog i et mesterskabsstævne, så det blev en stor oplevelse.

Kasper Levring Andersen, Emil Houlborg og Tobias Alstrup Kjær var de mest rutinerede svømmere, der deltog i mesterskaberne i Struer fra Viborg Svømmeklub, da de før har deltaget i flere mesterskaber. Og alle 3 svømmere leverede en rigtig god indsats med flere personlige rekorder og gode placeringer.

Der blev også tid til socialt samvær mellem løbene. I Struer bød det bl.a. på måling af overarme og udveksling af diverse spil på mobil. Lørdag aften blev der serveret flæskesteg og ris á la mande med mandelgave, og da det er svømmere, gik der konkurrence i at få mandlen. Mellem deres egne løb fulgte svømmerne også med i, hvordan det gik hos de yngste svømmere i Nyborg. Resultaterne blev opnået med to engagerede trænere Lasse Kammer og Lasse Tetzschner på kanten, der virkelig forstod at motivere deres svømmere før, under og efter løbene. Ligeledes blev der som altid leveret en stor indsats fra forældre i form af officials, holdledere og generel support til svømmerne. Det var endnu engang en stor fornøjelse at deltage i weekendens mesterskaber med Viborg Svømmeklub.
Viborg Svømmeklub | Asmildvej 3A, 8800 Viborg  | Tlf.: 20960420 | viborgsvommeklub@gmail.com