Fantastisk svømning til DHM

2013-04-08 10:27
Nervepirrende afslutning på DHM i 3. division.
 
Helt som ventet blev det et meget tæt opgør mellem klubberne i kampen om at undgå en nedrykning til 4. division. Intet var afgjort inden den afsluttende holdkap og taget var ved at blive blæst af svømmehallen pga. tilråb, trommen og piften. Undervejs var Viborg Svømmeklub både placeret på en nedrykningsplads og på en 5. plads, men under sidste afsnit gjaldt det om at holde den livgivende 6. plads.
 
Det stod hurtigt klart, at Frederikssund ville tage sig af den ene nedrykningsplads, mens der til sidst skulle kæmpes mod Vejle for at holde sig i 3. divison. Efter den afsluttende holdkap havde Viborg samlet 35858 point og Vejle blev slået med marginale, men afgørende 156 point. Gennem hele weekenden blev der svømmet flot og niveauet for stævnet lå et godt stykke over sidste års udgave. For at undgå nedrykningen skulle svømmerne levere tider ud over det normalt forventelige. Og det gjorde de. Utrolig mange og flotte personlige rekorder blev det til. Både individuelt og i holddisciplinerne.
 
Et meget spændende opgør og en fantastisk fremgang for de enkelte og holdet. Eneste malurt var den manglende opdatering på livetiming, som gjorde det umuligt, at følge med for dem derhjemme. Dette medførte så en meget intensiv aktivitet på klubbens Facebook side. Opslagene her viser hvor meget nerverne var på højkant. Tak til svømmerne for en 1. klasses krimi.
 
Hent holdlederens udførlige beretning her:
 
Viborg Svømmeklub | Asmildvej 3A, 8800 Viborg  | Tlf.: 20960420 | viborgsvommeklub@gmail.com