Store og små til MVC-Viborg

2013-03-11 15:21
 
Sidste weekend var Viborg Svømmeklub vært for svømmere fra egnens svømmeklubber da der blev afholdt Midtvest Cup på Viborg Gymnastikhøjskole. Mere end 100 deltagere konkurrerede mod hinanden og svømmere fra Viborg Svømmeklub tog godt for sig af medaljer og personlige rekorder. Midtvest Cup er målrettet til de yngre konkurrencesvømmere og dem har Viborg Svømmeklub fået mange flere af gennem de seneste 2 år. Enkelte af de mere erfarne svømmere havde ligeledes fundet vej til Viborg. Mest opmærksomhed var der omkring Chris Christensen fra Holstebro. De fleste øjne var rettet mod den tidligere OL-deltager og indehaver af danske rekorder da han indtog startskamlen. Chris Christensen svømmer i Holstebro og er ligeledes træner for et af Holstebro Svømmeklubs konkurrencehold. Da flere af de unge svømmere var sygemeldt, måtte træneren selv hoppe i vandet så klubben kunne stille med et hold til holdkappen.
 
Se billeder under Galleri
 
I søndags var et lille hold svømmere med til Skovbakkens Internationale stævne. Resultaterne taler for sig selv. Flot, flot svømning og masser af potentiale.
 
Viborg Svømmeklub | Asmildvej 3A, 8800 Viborg  | Tlf.: 20960420 | administrator@viborgsvommeklub.dk