Viborg Svømmeklub henter guld

2012-11-02 09:37
Viborg Svømmeklub har netop deltaget med 8 af sine bedste svømmere ved de vestdanske mesterskaber, der blev afholdt i Nyborg. Der blev svømmet stærkt over de tre dage, som stævnet varede, og svømmerne kom hjem med gode resultater i form af medaljer, personlige rekorder og klubrekorder!
 
 
Jacob Severinsen blev dog klubbens eneste medaljetager: Jacob, der er 2. års junior, vandt guld i 100 m butterfly for juniorerne, og tiden i det løb kvalificerede også Jacob til A-finalen blandt seniorerne, hvor han blev nr. 4. Jacob vandt herudover bronze i 100 m frihos juniorerne. Det gav en tid til at deltage i B-finalen hos seniorerne, hvor Jacob blev nr. 5.
 
Også de øvrige drenge fra Viborg Svømmeklub gjorde sig godt bemærket: Således blev Casper G. Kristensen nr. 9 i 800 m fri, samt nr. 10 og 11 på hhv. 400 og 200 m fri. Endelig blev Casper nr. 7 på den længste distance på 1500 m fri. Frederik M. Mortensen var også langt fremme i 1500 m fri, hvor han blev nr. 8
 
Herudover var det særligt i holdkapperne, at drengene viste gode takter: Casper G. Kristensen, Lasse Kammer, Frederiks M. Mortensen og Jacob Severinsen blev nr. 6 i 4 x 200 m fri, og Frederik M. Mortensen, Lasse Kammer, Rasmus Jørgensen og Jacob Severinsen blev nr. 7 i 4 x 50 m fri i ny klubrekord, og nr. 8 i 4 x 50 m medley og nr. 10 i 4 x 100 m fri.
 
Herudover deltog Ida Kristensen og Christoffer Beck i mesterskaberne, hvor de særligt koncentrerede sig om de mellemlange løb på 200 og 400 m, som de fik gode tider i, og Caroline Beck svømmede de korte og mellemlange løb på 50, 100, 200 og 400 fri, hvor hun gjorde en god indsats. Cheftræner Bjarne Jakobsen var efter stævnet godt tilfreds med de gode takter, som de 8 svømmere viste her først på sæsonen.
 
----- Der vedhæftes et billede af medaljetageren Jacob Severinsen.
Viborg Svømmeklub | Asmildvej 3A, 8800 Viborg  | Tlf.: 20960420 | administrator@viborgsvommeklub.dk