Vi må konstatere, at Vejlby Krat ikke bare var området mellem skoven (Riis skov) og hospitalets område, men da det gamle Vejlby Riis (den naturskabte skovrest nord for købstadsskellet) også strakte sig på den anden side af hospitalets udlæg - sådan cirka ved Vedbendvej i nord, ja så er det ikke ulogisk at finde benævnelsen Vejlby Krat i tilknytning til adresser på den nordlige ende.
Efter denne konstatering som værende en oplysning af historisk interesse vil vi ikke yderligere omtale dette villaområde, men alene holde os til det aktuelle kendte område.
Da Harald Selmer – Sindssygehospitalets første overlæge 1878 trak sig tilbage havde han modstræbende accepteret jernbaneliniens nærhed og gener, og havde også set at der lidt efter lidt voksede villaer op så tæt på, at den værdi han i sin tid havde berømmet beliggenheden af hospitalet for –til patienternes tarv og tryghed – ikke kunne respekteres, også selv om han opkøbte tillægsarealer for at danne et ”læbælte”.
Selmer døde i Kbhvn kort tid efter som en nedbrudt mand.
Der blev bygget på Kratområdet, og der blev plads til at udparcellere jorden ind i mellem, men ved århundredskiftet 1900 var der ved at være mættet med huse og haver, og der blev derfor ved private initiativer åbnet op for byggemodninger i Strandvænget såvel som det omtalte nordlige kratområde.
Vi kan også konstatere, at det såkaldte Stationsgade område ikke blev bebygget før der var afklarede arealforhold med jernbanen, Der var dog et par huse øst for Stationsgade, som alligevel ikke var væsentlig i vejen for sporene, og et af de huse var badepensionatet ”Belvedere”, og det var her et par af de Kratbeboere på vestsiden, som i fællesskab lod badepensionatet opføre.
Vi skal frem til 1894 før vi finder et par fotografier, som afslører en noget spredt bebyggelse uden høj bevoksning.
